MRF 2023.110
Planklagenævnets afgørelse af 22. maj 2023, j.nr. 22/10883
Landzonetilladelse til indretning af maskinhal til 6 alkover til brug for overnattende gæster i forbindelse med den til landbruget knyttede virksomhed med avl og genetik, hvormed der forelå en særlig begrundelse for overnatningsmuligheder grundet smittefare. Dissens.
Fredericia Kommune meddelte i marts 2022 afslag på A’s ansøgning om landzonetilladelse til ændret anvendelse af en eksisterende maskinhal til indretning af 6 alkover til brug for besøgende på en ejendom beliggende i landzone. Den berørte matrikel var en del af en 214,5 ha stor landbrugsejendom, hvorpå der fandtes seks boliger, herunder et stuehus samt øvrige driftsbygninger. I maskinhallen var desuden indrettet mødelokaler, præsentationslokaler og personaleomklædning. De 6 alkover skulle anvendes som overnatningsmulighed til brug for lejlighedsvist overnattende gæster, forskere og kunder i forbindelse med virksomhedens forretningsgrundlag med et større behov for kommercielle aktiviteter omkring salg og markedsføring af virksomhedens svinegenetik til internationale kunder. Udenlandske købere og veterinære personer besøgte således ejendommen og opholdt sig der for en kortere periode i forbindelse med køb og udvælgelse af avlsdyr samt oplæring i avlsarbejde og genetik. Det var derfor vigtigt, at disse personer primært befandt sig på ejendommen, mens det intensive arbejde stod på, så risikoen for smitte af besætningen/bedriften kunne undgås. A havde i februar 2021 indsendt en byggeansøgning til kommunen, og i en mail fra juli 2021 oplyste A, at ansøgningen var sket med udgangspunkt i planlovens § 37, jf. § 38, og at fristen for afslag dermed var udløbet. Kommunen besvarede mailen samme dag og anførte, at indretning af personaleomklædning, mødelokaler og præsentationslokaler ikke krævede landzonetilladelse, jf. planlovens § 37, men at overnatningsmulighederne krævede landzonetilladelse, og at kommunen ikke umiddelbart var indstillet på at give landzonetilladelse hertil. Afgørelsen blev påklaget af A, der bl.a. anførte, at det ansøgte var nødvendigt for landbrugets drift, at kommunen ikke havde overholdt 14 dages fristen i planlovens § 38, stk. 2, og at der i øvrigt kunne gives landzonetilladelse, jf. planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet lagde til grund, at A’s mail af 5. juli 2021 alene kunne anses som at være en anmeldelse efter planlovens § 38, stk. 1, og således alene om indretning af virksomheden efter § 37, og at den tidligere ansøgning fra februar 2021 ikke var en ansøgning efter planlovens § 38, stk. 2, da dette skal fremgå af ansøgningen, før retsvirkningerne efter § 38 kan indtræde. Flertallet (7 mod 4) fandt ikke, at de ansøgte alkover var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af ejendommen, da det drejede sig om overnatningsmuligheder til brug for lejlighedsvist overnattende forskere og kunder i forbindelse med virksomhedens salg og markedsføring af svinegenetik til internationale kunder. Mindretallet fandt omvendt, at aktiviteterne på ejendommen med svinegenetik måtte betragtes som en del af ejendommens jordbrugsmæssige anvendelse, da det ansøgte skulle anvendes med henblik på at begrænse smitterisikoen af besætningen. Nævnet tog herefter stilling til, om forholdet var omfattet af undtagelsen i § 37, stk. 1. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at mailen af 5. juli 2021 var den første i sagen, der opfyldte kravene til en anmeldelse efter planlovens § 38, stk. 1. Kommunens svar i juli 2021 var derfor en rettidig indsigelse, hvorefter de 6 alkover krævede landzonetilladelse, hvilket nævnet tilsluttede sig, da de ansøgte alkover ikke havde karakter af bolig og i øvrigt ikke faldt ind under de forhold, der efter planlovens § 37, stk. 1, kan etableres uden landzonetilladelse, uanset at den pågældende virksomhed kunne indrettes i den overflødiggjorte landbrugsbygning. Nævnet fandt endvidere, at det ansøgte ikke kunne anses for indretning af en ekstra bolig i bygningen, da indretningen mere havde karakter af en sovesal med bade- og toiletfaciliteter, ligesom der ikke var adgang til eget køkken. Et flertal (10 mod 1) fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til alkoverne, da de skulle anvendes i forbindelse med den til landbruget knyttede virksomhed, og der forelå en særlig begrundelse for overnatningsmuligheder på ejendommen i forbindelse med virksomhedens drift. Herudover var det ansøgte ikke i strid med de planlægningsmæssige hensyn i området, da den del af ejendommen, hvor det ansøgte skulle etableres, var udlagt til blandet bolig og erhverv og lå inden for landsbyafgrænsningen i kommuneplanrammen, ligesom det ydre udtryk kun ville ændres i mindre grad. Planklagenævnet ændrede herefter afslaget til en tilladelse.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at der ikke med undtagelserne for landzonetilladelse i planlovens §§ 36-38 er gjort udtømmende op med, hvornår der kan meddeles landzonetilladelse, men at de hensyn, der begrunder undtagelserne i §§ 36-38, også er relevante kriterier for, om der kan og skal meddeles landzonetilladelse.