MRF 2023.104
Planklagenævnets afgørelse af 28. april 2023, j.nr. 23/00358, 23/00359 og 23/00394
Ophævet lokalplan for nyt blandet byområde tæt ved motorvej, da miljørapportens vurdering af trafikale forhold alene var baseret på ældre trafikmålinger før 2018. Lokalplanen fandtes ikke i modstrid med planlovens § 15 a om støjbelastede områder, men afvist, at planlovens § 15 b finder anvendelse på luftforurening fra vejtrafik.
Vallensbæk Kommune vedtog i november 2022 endeligt lokalplan nr. 112, Egeskov Byhave, med tilhørende miljørapport samt kommuneplantillæg nr. 2. Planområdet var beliggende i byzone umiddelbart syd for Køge Bugt Motorvejen og udgjorde et samlet areal på ca. 3,4 ha. Øst og syd for planområdet lå eksisterende boligområder. Lokalplanområdet var mod vest afgrænset af motorvej, og på den anden side heraf lå boliger og erhvervsbebyggelse. Nord for planområdet, på den anden side af Køge Bugt Motorvejen, lå et idrætsanlæg. Planområdet udgjorde på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse et industriområde med forskellige erhvervsvirksomheder, hvoraf flere var under afvikling. Lokalplanen muliggjorde etablering af en ny bydel med blandede byfunktioner med erhverv og boliger. Det fremgik af lokalplanen, at området kun måtte anvendes til blandede byfunktioner som helårsboliger i etagebebyggelse, erhverv med respekt for naboskab til boliger samt parkeringshus for området. Planvedtagelsen blev påklaget af en række naboer, der bl.a. anførte, at miljøvurderingen ikke gav et retvisende billede af trafikforholdene i lokalområdet og lokalplanens påvirkning heraf eller af lokalplanens påvirkning af den eksisterende trafikstøjforurening, og at lokalplanen var i modstrid med planlovens § 15 a samt § 15 b, stk. 1, da beliggenheden af boligerne langs motorvejen var uegnet til beboelse grundet luftforurening. Planklagenævnet (formanden) konstaterede indledningsvis, at miljørapportens afsnit vedr. trafik ikke inddrog oplysninger om tre boligområder, som kommunen havde vedtaget lokalplaner for i 2019, og som også grænsede op til motorvejen, idet miljøvurderingen var baseret på oplysninger fra trafiktællinger foretaget i perioden 2012 til 2017. Nævnet fandt på den baggrund, at de trafikale konsekvenser af planen ikke var beskrevet og vurderet i tilstrækkeligt omfang til at opfylde kravene i miljøvurderingsloven. Derimod fandt nævnet, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for støjforhold, og at mindstekravene efter miljøvurderingslovens bilag 4, litra f, jf. § 12, var opfyldt. For så vidt angik planlovens § 15 a konstaterede nævnet, at lokalplanen udlagde lokalplanområdet til blandede byfunktioner, herunder helårsboliger i etagebebyggelse, ligesom det fremgik af sagens oplysninger, at planområdet var påvirket af trafikstøj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, hvorfor der var tale om et område udlagt til støjfølsom anvendelse omfattet af § 15 a. Endvidere fremgik det af lokalplanen, at ny bebyggelse ikke måtte tages i brug, før det var dokumenteret, at de vejledende grænseværdier var overholdt, at støjniveauet på udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boliger ikke måtte overskride 58 dB, og at indendørs støjniveau i boligers opholdsrum ikke måtte overskride 46 dB fra vejtrafik. Da planområdet inden vedtagelsen af lokalplanen udgjorde et industriområde med forskellige erhvervsvirksomheder og var beliggende i byzone, fandt nævnet, at der var tale om et eksisterende byområde, som i kommuneplanen var udlagt til blandede byfunktioner. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde haft mulighed for at anvende planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, hvorfor planlovens § 15 a, stk. 1, var opfyldt. Afslutningsvis bemærkede nævnet, at luftforurening fra vejtrafik ikke er en forureningstype, som omfattes af planlovens § 15 b, stk. 1, eller planloven i øvrigt, hvorfor nævnet ikke kunne behandle dette klagepunkt. Da miljøvurderingsrapporten således samlet set fandtes mangelfuld, blev lokalplanen ophævet.
Kommentar: I forhold til planlovens § 15 a om lokalplanlægning for boliger i støjplagede områder følger afgørelsen nyere praksis, jf. MRF 2022.150 Pkn, MRF 2022.314 Pkn og MRF 2023.51 Pkn, og det er tilsvarende i overensstemmelse med praksis, at lokalplanen ophæves, hvis miljøvurderingen af lokalplanen ikke opfylder minimumskravene i miljøvurderingsloven, samt at vurderingen ikke kan baseres på forældede oplysninger. Nævnets formulering heraf forekommer dog noget uheldig, da nævnet både anfører, at støjvurderingen opfylder minimumskravene i miljøvurderingslovens § 12, og samtidig anfører, at miljøvurderingen er mangelfuld, fordi den er baseret på forældede trafikoptællinger, og hvor det sidste fører til, at lokalplanen ophæves. I forhold til planlovens § 15 b om placering af forureningsfølsom anvendelse i områder plaget af luftforurening illustrerer afgørelsen, at mens planlovens § 15 a også vedrører støj fra trafik, gælder dette ikke planlovens § 15 b om luftforurening. Noget andet er, at luftrammedirektivets krav til ren luft stiller krav om, at medlemsstaterne vedtager handlingsplaner, hvis direktivets grænseværdier ikke er overholdt, jf. sag C-644/19 (MRF 2022.19). Disse regler om luftkvalitet kan efter EU-Domstolens praksis håndhæves af borgerne, jf. sag C-752/18 og hertil Pagh: Juristen 2020, s. 22.