MRF 2023.1

EU-Domstolens dom af 12. januar 2023, Store Afdeling, forenede sager C-702/20 og C-17/21, DOBELES HES m.fl.

Vandkraftværkers krav om betaling af dobbelttarif i 2006-2008 på grundlag af dagældende lettisk lov skulle vurderes som en mulig ny statsstøtte og kunne ikke bedømmes som krav på erstatning.

Baggrunden for sagen var, at der i 2005 i lettisk lov blev indført en ændring af den betaling, som vandkraftværker og andre producenter af vedvarende energi fik for at producere strøm, hvilket betød, at bl.a. to vandkraftværker fra 7. juni 2005 fik en fast pris for betaling for strøm, der var det dobbelte af den gennemsnitlige trafik for at levere strøm i Letland. I januar 2010 fastslog en lettisk forvaltningsdomstol imidlertid, at den lettiske lov skulle forstås på den måde, at der var en prisfastsættelsesmekanisme og ikke en fast pris. De to vandkraftværker krævede herefter erstatning svarende til det beløb, som de havde opnået efter den tidligere forståelse af lovændringen i 2005. Da tilsynsmyndighederne nægtede at betale, anlagde de to selskaber sag, hvilket førte til, at appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i maj henholdsvis juli 2019 pålagde tilsynsmyndighederne at betale det krævede beløb. Forvaltningsdomstolen var imidlertid i tvivl om, hvorvidt denne betaling udgjorde statsstøtte, hvor betaling af beløbet til de to selskaber blev gjort betinget af, at Kommissionen havde accepteret en sådan betaling efter TEUF art. 108. Dommen blev indbragt for den højeste forvaltningsdomstol i Letland, hvilket førte til, at der blev rejst 13 præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af EU-rettens regler om statsstøtte. EU-Domstolens Store Afdeling lagde indledningsvis til grund, at begrebet ’statsstøtte’ forudsætter, at den økonomiske fordel for modtageren hidrører fra statsmidler, hvilket omfatter afgifter, men også kan omfatte økonomiske midler, som er under offentlig kontrol. En tarifmæssig betaling for elektricitet, der er produceret ved vedvarende energi, som er dobbelt så stor som den gennemsnitlige tarif, og som udbetales af et statsejet selskab, må derfor anses for statsmidler. Når det pålægges godkendte elforsyningsvirkomheder at købe elektricitet fra vedvarende energikilder til en pris, der er højere end markedsprisen, og de heraf afledte meromkostninger finansieres af et obligatorisk bidrag, der betales af slutbrugerne, er der derfor tale om statsstøtte efter TEUF art. 107 (præmis 43). Det gør i den sammenhæng ingen forskel, at støtteordningen er etableret forud for en fuldstændig liberalisering af elmarkedet. Herefter fastslog EU-Domstolen, at statsstøtte er forskellig fra erstatning. Det beløb, som de sagsøgende vandkraftværker krævede betalt for perioden 2006-2008, svarede til den økonomiske fordel ved dobbelt tarifmæssig betaling og kunne derfor ikke anses for statsstøtte (præmis 62-63). EU-Domstolen fastslog endvidere, at der ved vurdering af, om støtten overskrider tærsklen i de minimis-forordning 1407/2013 skal tages udgangspunkt i den samlede akkumulerede støtte. Da det omtvistede beløb for perioden fra 2006-2008 ikke var udbetalt, skal beløbet ikke anses for eksisterende støtte, men ny støtte, hvorfor der ikke er anledning til at overveje den 10-årige forældelse af tilbagebetalingskrav af ulovlig statsstøtte (præmis 108). Herefter fastslog EU-Domstolen, at det er i overensstemmelse med EU-retten, at den nationale domstol gør en udbetaling af et beløb, som svarer til en ny støtte, afhængig af anmeldelse og samtykke fra Kommissionen efter TEUF art. 108(3). Den omstændighed, at beløbet udbetales af en anden offentlighed myndighed, end den myndigheder der har pligt til at udbetale beløbet, har ikke betydning for, om der er tale om statsstøtte.

Kommentar: Dommen er et eksempel på, at den forelæggende nationale domstols sagsfremstilling og spørgsmål ikke udgør et egnet grundlag til at afgøre de spørgsmål om fortolkning af EU-retten, som kan være relevant, hvilket i denne sag betød, at mange af de rejste spørgsmål blev afvist. I den foreliggende dom er der en præcisering af forskellen mellem statsstøtte og erstatning, men herudover ses dommen ikke at indeholde væsentligt nyt om statsstøtte eller særskilt nyt om støtte til vedvarende energi.

Link til EU-Domstolens dom.