MRF 2022.238
Planklagenævnets afgørelse af 6. september 2022, j.nr. 22/08333
Ophævet påbud efter planlovens § 51, stk. 3, om lovliggørelse af et hegn i strid med lokalplan og servitut, da hegnet var opført inden offentliggørelsen af lokalplanforslaget, og da der forinden offentliggørelsen ikke var meddelt forbud eller påbud efter planlovens § 43, hvorfor hegnet udgjorde et lovligt eksisterende forhold, der var umiddelbart tilladt efter planloven, jf. planlovens § 18, uanset om der var tale om et servitutstridigt forhold eller ej.
Glostrup Kommune meddelte den 10. juni 2022 i medfør af planlovens § 51, stk. 3, påbud om lovliggørelse af et hegn på en ejendom tilhørende E. Ejendom var omfattet af lokalplan nr. GL13.6, Rækkehuse på Lilliendalsvej 2-42, der bl.a. bestemte, at stier skulle opretholdes med en bredde på 2 meter, og at hegning skulle udføres som levende hegn på maksimalt 180 cm. Forslaget til lokalplanen blev sendt i offentlig høring den 10. oktober 2021, og lokalplanen blev endeligt vedtaget den 23. marts 2022. Ejendommen var endvidere omfattet af en privatretlig servitut tinglyst den 4. november 1965, hvori det ligeledes var bestemt, at hegning skulle udføres som levende hegn på maksimalt 180 cm, men denne servitutbestemmelse blev ophævet med vedtagelsen af lokalplanen. Kommunens påbud var navnlig begrundet med, at der var tale om et fast hegn i strid med både lokalplanen og servitutten, herunder også i relation til placeringen i forhold til stibredden. Afgørelsen blev påklaget af E, der anførte, at hegnet blev opsat i 2020 i overensstemmelse med servitutten og inden vedtagelsen af lokalplanen. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at hegnet var opført inden offentliggørelsen af lokalplanforslaget, og at kommunen ikke inden offentliggørelsen af lokalplanforslaget havde meddelt forbud eller påbud i forhold til hegnet efter planlovens § 43. Nævnet fandt på den baggrund, at hegnet måtte anses som et lovligt eksisterende forhold og dermed var umiddelbart tilladt efter planloven, jf. planlovens § 18, uanset om der var tale om et servitutstridigt forhold eller ej. Planklagenævnet ophævede herefter lovliggørelsespåbuddet.
Kommentar: Afgørelsen må tiltrædes, men gør samtidigt op med den misforståelse, der har været i enkelte af Planklagenævnets afgørelser som MRF 2021.356 Pkn, hvorefter overtrædelse af en privatretlig servitut, hvor der ikke er meddelt påbud efter planlovens § 43, skulle udgøre et ulovligt forhold, der kan påtales efter planlovens § 51, når servitutten afløses af en lokalplan. Selv om det må medgives, at sidstnævnte fortolkning kunne udledes af Højesterets dom i U 2011.2028 H, må præjudicen af dommen ses i lyset af, hvad der var gjort gældende i sagen. Se hertil Pagh og Haugsted: Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 234 f., Pagh: Juristen 2012, s. 79, Mørup Juristen 2012, s. 149 og Evald, Servitutretten, 2021, s. 194 f. Om fortolkningen af planlovens § 43 se også MRF 2021.166 Pkn med kommentar.