MRF 2022.237
Planklagenævnets afgørelse af 2. september 2022, j.nr. 22/02851
Afslag på dispensation fra lokalplanbestemt tilslutningspligt til fjernvarmeværk ophævet og hjemvist, da begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt.
Sagen omhandlede E’s ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til Terndrup Fjernvarmeværk, der påhvilede E’s ejendom. Ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 2.3.6., Område til boligformål ved Bælumvej, der fastsatte bestemmelser om, at ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skulle tilsluttes Terndrup Fjernvarmeværk, og at ny bebyggelse ikke måtte tages i brug, før denne tilslutning havde fundet sted. Rebild Kommune meddelte den 26. marts 2021 afslag på det ansøgte. Det fremgik af afgørelsen, at boligen ikke var omfattet af planlovens § 19, stk. 4, om lavenergihuse opført efter 2006, hvorfor kommunen ikke var forpligtet til at dispensere, da huset var opført i 2003. Afgørelsen blev påklaget af E. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at afgørelsen var truffet med hjemmel i planlovens § 19, stk. 1. Nævnet fandt, at det ansøgte var i strid med lokalplanen og derfor krævede dispensation, jf. planlovens § 19. Nævnet kunne ikke efterprøve den skønsmæssige vurdering, der lå bag afslaget, med fandt imidlertid, at begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen som begrundelse alene havde henvist til, at sagen havde været fremlagt byrådet, som på baggrund af en samlet vurdering besluttede at meddele afslag, og at det ikke fremgik af afgørelsen, hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for kommunens skønsmæssige vurdering. Afgørelsen led derfor af en væsentlig retlig mangel, hvorfor Planklagenævnet ophævede afgørelsen som ugyldig og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at selv om Planklagenævnets prøvelse i de fleste tilfælde er begrænset til en retlig prøvelse, og nævnet derfor ikke kan tilsidesætte kommunens lovlige skøn, fritager dette ikke kommunen fra at opfylde kravet om at anføre de hovedhensyn, der begrunder afslaget på dispensation fra lokalplanen, da dette er nødvendigt for, at Planklagenævnet kan efterprøve, om kommunen i afslaget er gået ud over sit lovlige skøn og f.eks. har inddraget ulovlige hensyn. Dette må anses for velbegrundet for bl.a. at undgå, at kommunen har inddraget uvedkommende politiske overvejelser i afslaget på dispensation fra lokalplanen, men understreger samtidigt, at begrundelsesmangler kan være en ugyldighedsgrund, hvilket dog ikke er begrænset til kommunerne, men også må gælde for Planklagenævnets afgørelser. Se uddybende Revsbech m.fl.: Forvaltningsret – sagsbehandling, 8. udg., 2019, s. 380 f.