MRF 2021.53
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. februar 2021, j.nr. 18/04810
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt for projekt om åbning af rørlagt vandløb, da kommunen ikke havde foretaget en indledende vurdering af, om projektområdet var levested for bilag IV-arter.
Guldborgsund Kommune traf den 14. juli 2017 afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at åbning af et 270 m rørlagt offentligt vandløb på store Sø Løbet nr. 34, ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og ikke krævede tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Vandløbet var beliggende i en eng, der var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, og projektområdet lå 1 km fra Natura 2000-område nr. 173. Afgørelsen blev i august 2017 påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at projektet ville medføre en forbedret afstrømning, der ville have konsekvenser for sårbare og beskyttede områder, og at det burde undersøges nærmere, hvorvidt bilag IV-arter og rødlistede arter ville blive påvirket af projektet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at vurdere, om kommunen i tilstrækkelig grad havde vurderet, om projektet kunne påvirke yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i forbindelse med screeningsafgørelsen. Nævnet bemærkede indledningsvist, at projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 er omfattet af kravet om miljøvurdering og § 25-tilladelse, når der er truffet screeningsafgørelse om, at det konkrete projektet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 15, stk. 1, nr. 2, jf. § 21. Nævnet lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11, og at kommunen på baggrund af en screening af det ansøgte projekt havde vurderet, at projektet samlet set ikke ville påvirke miljøet væsentligt, hvilket var baggrunden for kommunens VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at myndigheden efter habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med vedtagelse af planer eller afgørelser i de sager, som bekendtgørelsen omfatter, skal sikre, at der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. I screeningsskemaet havde kommunen sat kryds ved ”nej” ud for spørgsmålet om, hvorvidt området forventedes at rumme beskyttede arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Nævnet bemærkede, at klager havde anført, at der sandsynligvis var padder omfattet af bilag IV i området, og at forbedret afvanding kunne være kritisk for deres ynglemuligheder. Kommunen havde som bemærkning til klagen blot anført, at eng/sø efter kommunens vurdering ikke ville blive påvirket i forhold til retablering af eksisterende rør. Nævnet lagde herefter til grund, at kommunen ikke på baggrund af de eksisterende oplysninger om bilag IV-arters forekomst havde foretaget en indledende vurdering af, hvorvidt selve projektområdet var levested for bilag IV-arter, navnlig grønbroget tudse, hvormed afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel. Nævnet ophævede herefter kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at når det gælder projekters påvirkning af bilag IV-arters levesteder, stiller Miljø- og Fødevareklagenævnet ganske vidtgående krav til VVM-screeningen, hvilket sker på grundlag af habitatbekendtgørelsens § 10, der dog ikke er begrænset til projekter omfattet af miljøvurderingslovens regler, idet § 10 henviser til en række afgørelser oplistet i bekendtgørelsens §§ 7 og 8, herunder tilladelse til regulering efter vandløbsloven (§ 7, stk. 7, nr. 1).