MRF 2021.375
Planklagenævnets afgørelse af 22. december 2021, j.nr. 20/09603
Ophævet Erhvervsstyrelsens afgørelse om, at udlejning af et sommerhus med et boligareal på 236 m2 og sovepladser til 18 personer var erhvervsmæssig, da der efter en konkret vurdering ikke var grundlag for at antage, at formålet med erhvervelsen var erhvervsmæssigt, og da ejernes egen rekreative anvendelse havde et omfang, der lå ud over 2 uger om året. Dissens.
Sagen vedrørte udlejningen af et sommerhus i Liseleje. Ejendommen, der lå i et sommerhusområde, havde et areal på 1.576 m2 og et boligareal på 236 m2. Sommerhuset var opført i 2016 og havde sovepladser til op til 18 personer. Erhvervsstyrelsen traf i december 2019 afgørelse om, at udlejningen af sommerhuset var erhvervsmæssig, og gav samtidigt afslag på tilladelse hertil efter sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og § 2. Erhvervsstyrelsen henviste til sommerhusets store kapacitet, lejeindtægternes størrelse og udlejningens omfang. Afgørelsen blev påklaget af sommerhusets ejere, der bl.a. anførte, at de ønskede at anvende sommerhuset sammen med familie og venner, at ejerne havde brugt sommerhuset 2 til 4 uger om året, og at sommerhuset havde været udlejet mellem 30 og 33 uger om året. Planklagenævnet delte sig i to dissenser vedrørende henholdsvis den generelle vurdering af erhvervsmæssig udlejning og vurderingen i den foreliggende sag. For så vidt angik den generelle vurdering fandt flertallet (9 mod 2), at der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Flertallet fandt, at der efter forarbejderne til sommerhusloven og praksis må lægges vægt på, om udlejningen sker som supplement til ejerens egen brug og ikke får en mere professionel karakter, og at udlejning ikke var det væsentligste formål med erhvervelsen. I vurderingen kan indgå faktorer som sommerhusets størrelse og indretning, ejerens rekreative brug, udlejningens omfang, lejeindtægternes størrelse, og om ejeren har flere sommerhuse og disses indbyrdes beliggenhed. Flertallet fandt, at der må foretages en samlet vurdering af sådanne faktorer for at afgøre, om udlejningen er erhvervsmæssig. Det var flertallets opfattelse, at der ikke havde været en streng praksis for vurderingen af, om den faktiske udlejning foregår som et supplement til ejerens egen, rekreative brug. Flertallet fandt imidlertid ikke grundlag for at antage, at der havde været en fast administrativ praksis om, at udlejning af sommerhuse ikke er erhvervsmæssig, alene af den grund, at det har været benyttet til egen rekreativ brug i mindst 2 uger. Mindretallet fandt, at udlejning som udgangspunkt sker som supplement til ejerens egen brug, når ejeren selv har anvendt sommerhuset rekreativt i mindst 2 uger, og såfremt udlejningen ikke overstiger 41 uger, får den ikke en sådan professionel karakter, at udlejningen er erhvervsmæssig, medmindre de øvrige omstændigheder omkring udlejningen taler herfor. For så vidt angik den konkrete sag fandt flertallet (7 mod 4) efter en samlet vurdering ikke, at udlejningen af sommerhuset var erhvervsmæssig. Flertallet lagde vægt på, at der uanset sommerhusets størrelse og indretning ikke var grundlag for at antage, at formålet med erhvervelsen af sommerhuset ikke havde været at anvende det rekreativt. Flertallet lagde endvidere vægt på ejernes oplysninger om, at ejendommen var erhvervet efter et ønske om at kunne holde ferie sammen med familie og venner, og at deres egen, rekreative brug havde et omfang, der lå ud over 2 uger om året. Mindretallet fandt derimod, at udlejningen havde karakter af erhvervsmæssig udlejning, som krævede tilladelse efter sommerhusloven, da sommerhusets størrelse og indretning var målrettet intensiv udlejning, og da udlejning måtte antages at have været et væsentligt formål med erhvervelsen. Mindretallet fandt endvidere, at udlejningen havde et professionelt præg, da sommerhuset vurderedes at være indrettet med henblik på udlejning, hvorfor udlejningen af sommerhuset ikke var et reelt supplement til ejernes egen brug, uanset at ejerne selv havde benyttet sommerhuset rekreativt ved siden af udlejningen i mere end 2 uger om året. Planklagenævnet ophævede herefter afgørelsen.
Kommentar: Denne afgørelse om, hvorvidt sommerhusudlejning skal anses for erhvervsmæssig, blev afgjort på Planklagenævnets møde i december 2021 sammen med en række lignende sager om erhvervsmæssig udlejning. En del af sagerne endte som denne afgørelse og MRF 2021.374 Pkn med, at Planklagenævnet ophævede Erhvervsstyrelsens afgørelser om, at der var tale om erhvervsmæssig udlejning (j.nr. 20/09588, 20/09589, 20/09594, 20/09596, 20/09597, 20/09598 og 20/09600), mens enkelte afgørelser endte med en stadfæstelse af Erhvervsstyrelsens afgørelser (j.nr. 20/09587 og 20/09591).