MRF 2021.319
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. oktober 2021, j.nr. 21/04861
Afvist klage over udredning af støj fra en havn, da udredningen alene var en statusrapport over foreløbige resultater i forbindelse med kommunens tilsynsforpligtelse og dermed ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand eller omfattet af miljøvurderingslovens § 49.
Vordingborg Kommune sendte i december 2020 en udredning af støj fra en havn til N, der var én blandt flere naboer, som havde klaget over støj fra havnen. Det fremgik af udredningen, at der var tale om en statusrapport som svar på bl.a. N’s klager over støj fra havnen. Det fremgik endvidere, hvor på havnen der var blevet foretaget støjmålinger, hvorfor der var fortaget målinger de pågældende steder, og hvordan fremtidige målinger ville blive foretaget. Udredningen indeholdt derudover en oversigt over forudsætningerne for beregning af støjbidrag fra de forskellige kilder, herunder observationer og resultater fra målingerne i området, ligesom det var oplyst, hvilke regelgrundlag der var gældende for de forskellige aktiviteter på og ved havnen. Kommunen havde anført i udredningen, at det var svært at klarlægge støjkilder, ligesom kommunen havde måtte udføre tilsyn på havnen ad flere omgange for at klarlægge omfanget af støjgener. Det var derfor i udredningen understreget, at der var tale om en redegørelse, der beskrev status på de undersøgelser og den viden, som dannede grundlag for kommunens videre arbejde med støjklager fra havnen, og at der dermed ikke var tale om en egentlig afgørelse, herunder at egentlige afgørelser afventede yderligere undersøgelser. Afgørelsen blev påklaget af N, der bl.a. anførte, at udregningen var mangelfuld, at de vejledende støjgrænser var overskredet, og at udredningen indeholdt gemte afgørelser på elementer i de klager, som de omboende løbende havde gjort kommunen opmærksom på. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at udredningen ikke udgjorde en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Nævnet lagde herved vægt på, at udredningen alene var en statusrapport over de foreløbige resultater i forbindelse med kommunens tilsynsforpligtelse, som kommunen havde sendt til orientering til N, og at det udtrykkeligt fremgik, at egentlige afgørelser afventede yderligere undersøgelser for de fleste tilfælde. Udredningen indeholdt derfor ikke en stillingtagen efter miljøvurderingslovens § 49, som nævnet kunne tage stilling til. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste herefter at realitetsbehandle klagen.