MRF 2021.256
Planklagenævnets afgørelse af 22. september 2021, j.nr. 18/06263 og 19/01159
Ikke medhold i klage over kommuneplan med tilhørende miljørapport, hvor landbrugsområde med særlige drikkevandsinteresser var udlagt til erhverv. Modstrid mellem forskellige dele af kommuneplanen fandtes ikke relevant, da der var tale om overordnet planlægning og ikke en afgørelse, hvor kommuneplanen havde betydning.
Hedensted Kommune vedtog i juni 2018 endeligt kommuneplan 2017-2029 for Hedensted Kommune med tilhørende miljørapport. Kommuneplanen omfattede bl.a. ramme nr. 1.E.11, Erhvervsområde ved Kokborgvej, der er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Kommuneplanrammen overførte området fra landzone til byzone, og udlagde området til erhvervsområde, hvor bebyggelse kunne opføres i to etager op til 8,5 meter højde med en bebyggelsesprocent på 40. Det fremgik af kommuneplanrammens tekst, at denne udlagde ca. 5,4 ha landbrugsjord til erhvervsformål. Ifølge kommuneplanens kortet lå ca. 5,4 ha landbrugsareal og to boliger inden for kortets afgrænsning. I forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af kommuneplanen blev det besluttet, at der skulle etableres støjvold, grøn kile og beplantning mellem erhvervs- og boligområde. Planvedtagelsen blev påklaget af en borger i kommunen, der bl.a. anførte, at miljøvurderingen ikke levede op til lovgivningens krav, at kommunen ikke havde inddraget indsigelser i behandlingen af planforslaget, herunder at kommuneplanen vil afskære vejadgang til en ejendom, hvorfor denne skulle overtages mod erstatning, og at kommunen ikke havde overholdt planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 6. Klageren anførte endvidere, at der forelå intern uoverensstemmelse i kommuneplanen, idet der ikke var overensstemmelse mellem rammens tekst og kort, da rammebestemmelsen ikke indeholdt entydig afgrænsning i tekst og kort af de arealer, der overførtes til byzone, og at teksten i kommunen beslutning om støjvold mv. ikke var tilstrækkelig entydig og præcis. Planklagenævnet (formanden) fandt, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde inddraget miljørapporten i planlægningen i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 13, stk. 1, uanset miljørapporten ikke var vedlagt som bilag på byrådsmødet, da det fremgik af den sammenfattende redegørelse, at miljørapporten havde været inddraget i planlægningsarbejdet. Selv om kommunen efter miljøvurderingslovens § 34 skulle have offentliggjort miljørapporten og den sammenfattende redegørelse sammen med den endeligt vedtagne kommuneplan, fandtes denne fejl ikke at påvirke miljørapportens gyldighed, men alene at have betydning for klagefristen. I forhold til kommuneplanens udlæg af OSD-område til erhverv fremgik det ikke af kommuneplanen, hvilke erhverv området var udlagt til. Da kommunen under klagesagen havde oplyst, at området ikke vil blive udlagt til virksomhedstyper, der kan medføre fare for grundvandet, og da kommuneplanrammen anførte, at nye erhverv skal påvise, at de kan drivevirksomheden uden fare for grundvandet, fandtes kommunen i tilstrækkelig grad at har redegjort for kommuneplanens sammenhæng vandforsyningslovens § 11 a, stk. 2 og bekendtgørelsen om krav til kommuneplanlægning inden for OSD og indvindingsoplande, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 6, hvorfor denne del af klagen blev afvist. Selv om miljørapporten ikke oplyste, at der lå to boliger inden for planområdet, fandtes dette ikke at have betydning, da kommuneplanen alene vedrører den overordnet planlægning for området og ikke har fastlagt karakteren eller placeringen af de påtænkte erhverv. Selv om det var en retlig mangel, at disse indsigelser ikke var medtaget i høringsnotatet, påvirkede manglen ikke kommuneplanens gyldighed, da indsigelsen vedrørte en problematik om overtagelse af ejendommen i henhold til vejloven og således ikke forhold, som var reguleret af kommuneplanrammen eller indgik som en del af miljøvurderingen. For så vidt angik uoverensstemmelsen i kommuneplanen, konstaterede nævnet, at der i sagen ikke var klaget over en lokalplanvedtagelse eller en anden afgørelse, hvor fortolkningen af kommuneplanen havde betydning. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at ophæve hele eller dele af kommuneplanen, fordi der eventuelt var en intern uoverensstemmelse i planen, og kunne herefter ikke give medhold i klagen.