MRF 2021.238
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. september 2021, j.nr. 21/03231, 21/03234 og 21/04731
Ophævet og hjemvist tilladelse til placering af syv husbåde i Aabenraa Lystbådehavn, da miljøbeskyttelsesloven også gælder for landbaseret forureningspåvirkning af søterritoriet, hvorfor Kystdirektoratet skulle have inddraget hensyn til de eksisterende havnevirksomheder, der kunne blive mødt af påbud om bl.a. støjnedbringelse som følge af nærliggende husbåde.
Kystdirektoratet meddelte i september 2020 i medfør af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1, tilladelse til placering af syv husbåde i Aabenraa Lystbådehavn. Lystbådehavnen, der var beliggende Aabenraa Fjord, havde et havnebassin på ca. 60.360 m2 og i alt 11 broer fortøjet med lystbåde, foruden moler og et areal med øvrige faciliteter som klubhus, havnekontor, servicebygning mv. De syv husbåde skulle placeres inden for havnens dækkende moler på en ca. 85,5 meter lang bro i midten af havnebassinet. Det samlede grundplansareal for husbådene ville udgøre ca. 1 % af havnebassinet. Syd for lystbådehavnen var der en sandstrand, og nord for havnen lå erhvervshavnen Aabenraa Havn. Kystdirektoratet begrundede tilladelsen med, at der ikke var væsentlige hensyn, herunder naturhensyn, der talte imod projektet, og at det ville være en kendt forudsætning, at der i det aktuelle maritime miljø typisk vil forekomme mærkbar støj, støv og lugt som en del af havmiljøet, de maritime aktiviteter og de omkringliggende havneerhverv, hvorfor brugerne af husbådene ikke ville kunne gøre krav gældende. Tilladelsen blev påklaget af Aabenraa Havn, Aabenraa Kommune og af Danske Shipping- og Havnevirksomheder, der bl.a. anførte, at Kystdirektoratets antagelse af, at miljøbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse på søterritoriet, var en retsvildfarelse, og at den nærliggende erhvervshavn og havnevirksomhederne som følge af placeringen af husbådene, ville blive væsentligt indskrænket i deres drifts- og udviklingsmuligheder bl.a. som følge af støjgrænseværdierne. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at Aabenraa Havn og de derved liggende havnevirksomheder var omfattet af miljøbeskyttelsesloven, herunder reglerne om grænser for udledning af støj. Nævnet henviste i den forbindelse til, at miljøbeskyttelsesloven omfatter forurenende aktiviteter på land, og at miljøbeskyttelsesloven også gælder for forureningspåvirkning af søterritoriet. Det var således urigtigt, at Kystdirektoratet havde udelukket, at havnevirksomhederne ikke kunne risikere støjbegrænsningskrav fra miljømyndighederne af hensyn til brugerne af husbådene. Det gjaldt uanset, om brugerne af husbådene ville klage over støj. Kystdirektoratets vurdering af, at der ikke ville kunne påføres havnevirksomhederne restriktioner som følge af etableringen af husbådene, udgjorde således en retsvildfarelse, som konkret havde medført, at direktoratet i vurderingen af, om der kunne meddeles tilladelse, ikke havde inddraget hensynet til de eksisterende havnevirksomheder, særligt i forhold til om husbådene kunne sameksistere med havnens øvrige aktiviteter eller ville være til gene havnevirksomhederne. Nævnet fandt som følge heraf, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, hvorfor afgørelsen blev ophævet og hjemvist til fornyet behandling.