MRF 2021.168
Planklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021 (j.nr. 20/07101)
Ophævet Ballerup Kommunes indirekte afgørelse efter planloven om, at en tilbygning på en ejendom var i overensstemmelse med lokalplanen, da tilbygningen krævede dispensation fra lokalplanen, og det ikke fremgik tydeligt af kommunens afgørelse, at der var meddelt dispensation efter planloven § 19.
Ballerup Kommune gav i maj 2020 byggetilladelse til opførelse af en tilbygning med ensidigt hældende tag på 20 m2, som var en forlængelse af det eksisterende hus, der havde en facadehøjde på over 3,5 m og var opført før lokalplanens vedtagelse. Kommunen anførte i afgørelsen, at det ansøgte var i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanen, idet tilbygningen ville være en udvidelse af eksisterende lovlige forhold. To naboer påklagede kommunens afgørelse med den begrundelse, at tilbygningen ville kræve dispensation fra lokalplanens § 7.6, og at det var uklart, om kommunen havde givet en sådan dispensation, og at en dispensation fra lokalplanens § 7.6 ville være i strid med lokalplanens principper og derfor ugyldig efter planlovens § 19. Endvidere gjorde naboerne gældende, at bygningshøjden ikke var angivet på tegninger eller i projektmaterialet, og at kommunen ikke havde forholdt sig til tilbygningens faktiske højde i forbindelse med byggetilladelsen. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. planloven § 18, hvilket medfører, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver at kommunen kan og vil give dispensation. Planklagenævnet fandt, at tilbygningens højde ikke var i overensstemmelse med lokalplanen, hvorfor tilbygningen krævede dispensation, jf. planloven § 19, men at kommunen ved byggetilladelsen ikke tydeligt havde givet en sådan dispensation eller konkret vurderet, om kommunen ønskede at dispensere fra lokalplanen til bygningshøjden. Nævnet fandt, at dette var en væsentlig retlig mangel, hvorfor afgørelsen var ugyldig. Planklagenævnet ophævede dermed kommunens indirekte afgørelse, men anførte at lokalplanens § 7.6 var en dispensationsbestemmelse, hvorfor udnyttelse af denne som klart udgangspunkt ikke ville være i strid med lokalplanens principper.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at hvis en byggetilladelse kræver dispensation fra en lokalplan, skal det udtrykkeligt fremgå, at der er meddelt dispensation og begrundelsen herfor. Denne udlægning er helt i overensstemmelse med planloven, der i § 20 tillige fastsætter en særlig forudgående underretning af berørte naboer. Afgørelsen må derfor fuldt ud tiltrædes, men må anses for en skærpelse i forhold til nogle af de tidligere sager, hvor en dispensation fra lokalplan ikke udtrykkeligt fremgik af byggetilladelsen, men blev anset for implicit meddelt. Se til illustration det tidligere Naturklagenævns afgørelse i MAD 1999.825 Nkn, hvor det i forbindelse med etablering af Bilka i Horsens blev anset tilstrækkeligt, at byggeriet lå inden for dispensationskompetencen. Din indirekte dispensation blev efterfølgende ophævet af Højesteret i U 2004.1849 H, da byggeriet lå uden for dispensationskompetencen, hvilket førte til en efterfølgende retlig lovliggørelse af Bilka-varehuset, som blev tiltrådt i U 2011.1712 H. Havde klagenævnet i Bilka-sagen fulgt de principper, som er lagt til grund i ovenstående sag fra Ballerup, ville det ikke have været nødvendigt at tage stilling til, om byggeriet var inden for lokalplankompetencen, da den manglende konkrete begrundelse for dispensationen i sig selv ville have ført til ugyldighed.