MRF 2021.145
Planklagenævnets afgørelse af 4. maj 2021 (j.nr. 19/03416)
Screeningsafgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af et lokalplanforslag og kommuneplantillæg for et nyt etageboligområde belastet af støj fra motorvej, ophævet, da der alene var henvist til de lempede støjgrænser i en situation, der ikke var omfattet af planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Lokalplansforslag og kommuneplantillæg var ugyldige som følge heraf.
Kolding Kommune vedtog i februar 2019 forslag til lokalplan nr. 1013-12 og kommuneplantillæg nr. 33 om et etageboligområde syd for Kolding Fjord og traf samtidig screeningsafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering. Planområdet var beliggende i byzone og udgjorde ca. 2,2 ha. Området var ubebygget og bestod hovedsageligt af beplantning i form af løvskov og græs. Lokalplanen udlagde området til etageboligbyggeri og muliggjorde 4 etageboliger i op til 15 etager. Det fremgik af lokalplanens bestemmelser, at der skulle etableres afværgeforanstaltninger i form af støjafskærmning som støjvold, støjmur eller lignende for at sikre, at trafikstøj overholdt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det fremgik af screeningsafgørelsen, at der var støjpåvirkning fra trafikken i området, og at der skulle indarbejdes tekniske løsninger for at overholde grænseværdierne for boliger i støjbelastede områder. I støjrapporten var der henvist til grænseværdierne for nye boliger i eksisterende boligområder i byområder med meget støj i Miljøstyrelsens vejledning, ”Støj fra veje”. Afgørelsen blev påklaget af en nabo, der navnlig anførte, at støjgrænseværdierne ikke var overholdt. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at der var tale om en plan omfattet af enten miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, eller af § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt, at anvendelsesområdet for de lempede grænseværdier i forbindelse med planlægning for nye støjisolerede boliger i eksisterende støjbelastede byområder er sammenfaldende med anvendelsesområdet for planlovens § 15, stk. 2, nr. 26. Nævnet konstaterede, at lokalplanområdet ikke var udlagt til blandede byfunktioner, idet det alene var udlagt til boliger, ligesom der heller ikke var tale om et eksisterende byområde. De lempede grænseværdier for vejstøj var dermed ikke gældende i lokalplanområdet, og kommunen havde derfor ikke lagt de korrekte støjgrænser til grund for screeningen. Screeningen led herved af en væsentlig mangel, og Planklagenævnet ophævede på denne baggrund screeningsafgørelsen. Da miljøvurdering af et planforslag ifølge miljøvurderingslovens § 13 skal gennemføres inden den endelige vedtagelse af planen, led lokalplanen og kommuneplantillægget som følge heraf af en væsentlig retlig mangel og var derfor ugyldige.
Kommentar: Afgørelsen vedrører alene screening efter miljøvurderingsloven og manglende miljøvurdering af støj. Planklagenævnets understregning af, at muligheden for at overholde støjkrav ved isolering af boligerne efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, er på linje med Planklagenævnets afgørelse i MRF 2021.68 Pkn, hvor lokalplan for et boligområde tæt ved en motorvej blev ophævet som ugyldig, fordi planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, kun gælder for ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner. I forhold til miljøvurderingsloven valgte Planklagenævnet ikke at tage stilling til, om lokalplanforslaget for det nye boligområde skulle anses for omfattet af bilag 2 til miljøvurderingsloven med screening efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, for mindre geografiske områder, eller om lokalplanforslaget i stedet skulle screenes efter de miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 2, da det er de samme screeningskriterier, der gælder. Dette er korrekt med den tilføjelse, at hvis lokalplanforslaget er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, og lokalplanforslaget dermed var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 2, er der efter miljøvurderingsloven også krav om VVM-screening af byggetilladelsen, som det f.eks. fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. juli 2021 (j.nr. 19/08037). Dette burde Planklagenævnet have oplyst, da kommunerne har svært ved at forstå betydningen af sondringen i planlovens § 8, stk. 2, nr. 1 henholdsvis nr. 2.