MRF 2021.112
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. marts 2021 (j.nr. 20/00549)
Undersøgelsespåbud efter jordforureningslovens § 40 til ejer af lastbil ophævet, da forureningen hverken hidrørte fra lastbilen eller ejerens uforsvarlige adfærd, hvorfor ejeren af lastbilen ikke kunne anses for forurener efter jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1 eller 2.
Sønderborg Kommune blev i oktober 2019 orienteret om udsivning af olie fra en værkstedsbygning på en ejendom. Oliespildet var forårsaget af et uheld i august 2019, hvor en lastbil i forbindelse med levering af kalk på ejendommen var væltet ind i værkstedsbygningen. Bygningens nordgavl og dele af tagkonstruktionen styrtede sammen, hvorved nogle olietønder, som var placeret inde i bygningen, væltede. Ved opfølgende tilsyn konstaterede kommunen, at der var spor af oliespild på jorden foran værkstedsbygningen. Kommunen meddelte den 7. januar 2020 med henvisning til jordforureningslovens § 40 påbud om forureningsundersøgelse til ejeren af lastbilen, idet kommunen vurderede, at denne var at anse som forurener i henhold til jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1 eller 2. Påbuddet blev påklaget af lastbilens ejer, der anførte, at kommunen ikke i jordforureningsloven § 41, stk. 3, nr. 1 eller 2, havde hjemmel til at udstede påbuddet, da forureningen hverken hidrørte fra lastbilsejerens virksomhed eller dennes uagtsomme adfærd. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at forureningen hidrørte fra de olietønder, der var opbevaret i værkstedsbygningen på ejendommen. Da ejeren af lastbilen hverken anvendte eller drev virksomhed forbundet med olietønderne, kunne denne ikke anses for forurener efter jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1. Nævnet bemærkede, at olieforureningen ikke hidrørte fra lastbilen, og at situationen dermed var forskellig fra den situation, hvor en transportør af stoffer og produkter kan mødes med påbud, hvis en forurening sker fra en tankvogn, lastbil el.lign. under transporten eller i forbindelse med levering af stoffer, produkter eller materialer. Nævnet fandt endvidere ikke, at lastbilsejeren kunne anses for forurener efter § 41, stk. 3, nr. 2, idet kommunen ikke havde godtgjort, at der i forbindelse med selve uheldet var handlet uforsvarligt. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte lastbilsejerens oplysning om, at denne på tidspunktet for uheldet hverken blev bekendt med eller oplyst om, at der var opmagasineret olie i værkstedsbygningen, eller at olietønder var væltet, hvorfor lastbilsejeren ikke fandtes at have handlet uforsvarligt ved ikke at kontakte kommunen efter uheldet. På denne baggrund ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet undersøgelsespåbuddet.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at selv om en forurening udgår fra en ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt, medfører det ikke automatisk, at der er en erhvervsmæssig forurener omfattet af jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1.