MRF 2020.29/2
Retten i Roskildes dom af 9. december 2020, sag BS-42924/2019-ROS
Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 som mandatar for A (adv. Henrik Græsdal) mod Lejre Kommune (adv. Jacob Caroc Claus Schall Holberg)
Afvist sagsanlæg af Skorstensfejerlauget som mandatar for skorstensfejer A mod Lejre Kommune vedr. gyldigheden af lokalplans forbud mod skorsten på boligbebyggelse, uanset at A havde eneret til at virke som skorstensfejer i kommunen, idet A’s interesse ikke var værnet af planloven.
Baggrunden for sagen var, at Lejre Kommune i marts 2019 vedtog lokalplan nr. LK 59, der i § 7.9 forbød skorsten på boligbebyggelse. Lokalplanens vedtagelse blev påklaget af Skorstensfejerlauget, en lokal skorstensfejermester (A) og en lokal ejer (B), der alle gjorde gældende, at regulering af forurening fra brændeovne faldt uden for kommunens lokalplankompetence. Skorstensfejerlaugets og A’s klager blev afvist af Planklagenævnet i juni 2019 (j.nr. 19/04887) grundet manglende retlig interesse. B’s klage blev afgjort den 25. maj 2020 (j.nr. 19/04505), hvor Planklagenævnet ikke fandt grundlag for at underkende lokalplanen. Planklagenævnets afgørelser blev ikke indbragt for domstolene. Parallelt med dette forløb anlagde Skorstensfejerlauget som mandatar for skorstensfejermester A sag mod Lejre Kommune i september 2019 med henblik på at få underkendt lokalplanens forbud mod skorstene. Kommunen påstod afvisning med henvisning til manglende søgsmålskompetence, hvilket blev udskilt til særskilt behandling. Byretten bemærkede, at Planklagenævnets afgørelser fra juni 2019 ikke var blevet indbragt for domstolene, hvorfor retten lagde til grund, at hverken Skorstensfejerlauget eller A var klageberettiget i forhold til lokalplanen. Retten fandt, at hensynet til A’s erhvervsvirksomhed og omsætning ikke var en interesse, der var værnet i planloven, og at A’s økonomiske interesse i sagen endvidere måtte betragtes som fjern, idet den konkrete lokalplan forbød opførelsen af 15 skorstene og ikke medførte en reduktion af det hidtidige antal skorstene. Det forhold, at A havde eneret til at virke som skorstensfejer i Lejre Kommune, indebar ikke i sig selv, at han ikke kunne virke i andre geografiske områder, og det kunne ikke føre til en anden vurdering, at der efter det oplyste var andre lokalplaner med tilsvarende forbud, og at der forventedes yderligere fremover. Efter en samlet vurdering fandt retten herefter, at A ikke havde en sådan interesse i at få prøvet gyldigheden af lokalplanen, at han kunne anses for søgsmålsberettiget, idet retten bemærkede, at A’s anbringender om bl.a. Århus-konventionen ikke kunne føre til en anden vurdering. På den baggrund blev sagen afvist.
Kommentar: Skorstensfejerlauget har efterfølgende som mandatar for ejeren B anlagt sag mod Lejre Kommune vedr. gyldigheden af kommunens efterfølgende meddelelse til B om, at etablering af brændeovn krævede dispensation fra lokalplanens forbud mod skorsten. Dette søgsmål blev tillige afvist, jf. MRF 2023.139/2 B.