MRF 2020.25
Retten i Esbjergs dom af 20. oktober 2020, sag BS 56111/2019-ESB
A mod Miljø- og Fødevareklagenævnet
Delvist medhold i klage over afslag på dispensation fra landskabsfredning efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Sagsoplysningsfejl. Betydningen af handicaphensyn.
I juni 2014 meddelte fredningsnævnet dispensation til at erstatte et eksisterende fritidshus med et nyt fritidshus på 45 m2 på et område omfattet af en landskabsfredning blandt andet på det vilkår, at taget skulle belægges med græstørv. I maj 2017 afslog fredningsnævnet efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, ejerens ansøgning om lovliggørende dispensation til at beholde husets tagpap, en terrasse på østsiden af huset, til en flisebelægning mod syd og til den skærvebelagte gårdsplads, mens der blev meddelt dispensation til andre forhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede afgørelsen. Ejeren sagsøgte nævnet og gjorde navnlig gældende, at betingelserne for dispensation var opfyldte, at nævnet havde undladt at lægge vægt på relevante forhold. Retten fandt, at flisebelægningen var nødvendig for at stoppe overfladevandet i tilfælde af større regnmængder og begrundet i hensyn til handicapforhold, og at denne ikke var i strid med fredningens formål. Retten fandt tilsvarende, at terrassen ikke var uforenelige med fredningens formål, fordi den næsten ikke var synlig udefra, ligesom den tjente handicapvenlige formål. Retten fastslog dog, at terrassen skulle males sort. Endvidere fandt retten, at skærvebelægningen faldt godt ind i forsættelsen fra kommunevejen, ligesom en form for belægning ville være nødvendig henset til den stejle grund. Retten bemærkede, at gårdspladsen efter besigtigelsen var betydeligt mindre (plads til 2-3 biler) end det indtryk, man fik ud fra det materiale, som nævnet havde lagt vægt på (plads til 8-9 biler). Retten fandt, at selv om der ikke i almindelighed kan stilles krav om besigtigelse, havde Miljø- og Fødevareklagenævnet i den konkrete sag ikke kunnet inddrage og belyse alle relevante forhold uden at besigtige den meget skrående grund. På den baggrund fandt retten, at der undtagelsesvist var grund til at tilsidesætte nævnets skøn på enkelte punkter. Derimod fandt retten, at det ville være i strid med fredningens formål at tillade tagpap.
Kommentar: Dommen tilsidesætter dele af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. juli 2019, j.nr. 18/05616. Dommen illustrerer, at det i nogle tilfælde vil være en nødvendig bestanddel af Miljø- og Fødevareklagenævnets oplysningsforpligtelse at foretage besigtigelse, jf. herved § 10 i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er tvivlsomt, om handicaphensyn er saglige i en sag om fredningsdispensation. I afgørelse af 6. november 2019 (j.nr. 19/01323) fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke kunne lægges vægt på hensyn til konkrete handicapforhold i en sag om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af en strandtrappe, fordi naturbeskyttelsesloven ikke havde til formål at varetage sådanne sociale hensyn. Omvendt har Kystdirektoratet i afgørelse af 20. maj 2019 (j.nr. 18/02209-9) i en anden sag om en strandtrappe lagt vægt på et mere generelt hensyn til personer med bevægelseshandicap. Det synes at være en afgørende forskel mellem de to sager, om anlægget er til privat eller offentligt brug. Dommen antyder, at hensyn til private handicapforhold kan være et alment sagligt hensyn i en sag om dispensation fra fredningsbestemmelser, når det i øvrigt ikke er uforeneligt med fredningsformålet. Derimod er det formentlig for vidtgående, når det i dommen lægges til grund, at der ligefrem er tale om et pligtmæssigt hensyn. I så fald vil mange afsluttede sager i givet fald skulle genoptages.