MRF 2020.22
EU-Domstolens dom af 17. december 2020, 2. afd., sag C-693/18, CLCV m.fl. (Dispositif d’invalidation sur moteur diesel)
Software i dieselbiler, der forfalskede målinger af NOx-emissioner ved at påvirke motorernes EGR-ventil, var en ”manipulationsanordning” forbudt efter art. 5 i forordning nr. 715/2007.
Baggrunden for denne præjudicielle forelæggelse var en straffesag ved de franske domstole mod en bilfabrikant, der var anklaget for på det franske marked at have solgt dieselbiler udstyret med en software, der kunne forfalske målingerne af bilernes udledning af forurenende luftarter, navnlig nitrogenoxider (NOx). Softwaren påvirkede den såkaldte EGR-ventil, der gør det muligt at sende udstødningsgasser tilbage til motoren med henblik på genanvendelse, således at ventilens åbning blev væsentligt øget, hvorved emissionsbegrænsningssystemets ydeevne blev forbedret, så bilerne kunne godkendes. Spørgsmålet i hovedsagen var, hvorvidt bilfabrikanten havde overtrådt den franske forbrugeraftalelov ved groft at have vildledt køberne af de omhandlede dieselbiler. Den franske anklagemyndighed henviste til, at den installerede software udgjorde en ”manipulationsanordning”, der var i strid med forordning nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer mv. Det følger af forordningens art. 5(2), at brugen af manipulationsanordninger, som defineret i forordningens art. 3(10), der reducerer effektiviteten af bilernes emissionsbegrænsningssystemer, er forbudt. Dette gælder dog ikke, hvis anordningen er nødvendig for at beskytte motoren mod beskadigelse eller havari og for at sikre køretøjets driftssikkerhed (art. 5(2)(a)). Da den franske domstol var i tvivl om forståelsen af den nævnte forordnings art. 3(10) og art. 5(2)(a) og fandt, at dette havde betydning for, om bilfabrikanten groft havde vildledt forbrugerne, forelagde den EU-Domstolen en række fortolkningsspørgsmål om disse bestemmelser. EU-Domstolen fandt bl.a. under henvisning til forordningens formål om at forbedre luftkvaliteten og sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, at den i sagen omhandlede software udgjorde en ”manipulationsanordning” omfattet af art. 3(10), ligesom EGR-systemet måtte anses for et ”emissionsbegrænsningssystem” omfattet af samme bestemmelse, selvom EGR-systemet alene reducerede emissionerne af forurenende stoffer ved dannelsen heraf og ikke ”nedstrøms” efter dannelsen. Endvidere fandt Domstolen, at den omhandlede software ikke var omfattet af undtagelsen i art. 5(2)(a), selv om anordningen bidrog til at forebygge ældning og tilsodning af motoren, da dette ikke kunne anses for ”beskadigelse” eller ”havari” i bestemmelsens forstand, ligesom undtagelsen måtte fortolkes indskrænkende.