MRF 2020.16
EU-Domstolens dom af 8. oktober 2020, 1. afd., sag C-514/19, Union des industries de la protection des plantes
Den franske regerings forudgående underretning af Kommissionen efter informationsproceduredirektivet (2015/1535) om forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder et eller flere aktivstoffer i neonicotinoidfamilien, skal samtidigt anses for underretning om en national nødforanstaltning efter art. 71 i forordning 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, når meddelelsen indeholder en klar præsentation af de forhold, der viser, at disse aktivstoffer kan udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed, som ikke kan styres på tilfredsstillende vis, og Kommissionen ikke har fået dette afkræftet ved en forespørgsel.
Forordning nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler indeholder en udtømmende regulering af krav til tilladelse af plantebeskyttelsesmidler. Efter forordningen er det Kommissionen, der på grundlag af forordningens kriterier og undersøgelseskrav godkender de aktivstoffer, som lovligt kan anvendes i plantebeskyttelsesmidler, mens det er medlemsstaterne, der på grundlag af ensartede kriterier godkender de enkelte plantebeskyttelsesmidler, idet forordningen samtidig har en gensidig anerkendelsesordning derved, at når et plantebeskyttelsesmiddel er godkendt i en medlemsstat, skal midlet som udgangspunkt godkendes i andre medlemsstater. Det følger yderligere af forordningens art. 21, at Kommissionen til enhver tid kan igangsætte en revurdering af de aktivstoffer, som er opført på listen over godkendte aktivstoffer efter forordningen. Efter forordningens beskyttelsesklausul i art. 71 kan en medlemsstat som en nødforanstaltning midlertidigt indføre forbud mod bestemte aktivstoffer, som medlemsstaten finder udgør en alvorlig risiko for miljø og sundheden, men Kommissionen skal i så fald underrettes, og Kommissionen skal herefter inden 30 dage anmode Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed med henblik på forlængelse, ophævelse eller ændring af det nationale forbud af de midlertidige nationale beskyttelsesforanstaltninger.
Dommen i sag C-514/19 vedrørte plantebeskyttelsesmidler indeholdende forskellige aktivstoffer i neonicotinoidfamilien, som alle var opført over godkendte aktivstoffer. I februar 2017 modtog Kommissionen underretning efter stand still-proceduren i informationsproceduredirektivet (2015/1535) fra den franske regering om, at Frankrig vil indføre forbud mod bestemte aktivstoffer omfattet af neonicotinoidfamilien, hvilket gav anledning til, at EU’s stående komité anbefalede et forbud mod tre af disse aktivstoffer. Efter udløb af stand still-perioden efter informationsproceduredirektivet vedtog den franske regering den 30. juli 2018 forbud mod de aktivstoffer, som Kommissionen var underrettet om. Herefter anlagde sammenslutningen af pesticidproducenter i Frankrig (Unionen) sag mod den franske regering med påstand om, at det franske forbud var ugyldigt, da forbuddet var i modstrid med EU-retten. Til støtte herfor gjorde Unionen gældende, at der ikke var tale om et midlertidigt forbud, og at forbuddet derfor var i modstrid med pesticidforordning nr. 1107/2009, og at en underretning efter informationsproceduredirektivets stand still-procedure ikke kan erstatte en underretning om nødforanstaltninger efter pesticidforordningen. EU-Domstolen lagde til grund, at den franske regering havde underrettet Kommissionen efter informationsproceduredirektivet, uden at Kommissionen havde spurgt, om underretningen også var en underretning om nødforanstaltning efter pesticidforordningen. Under hensyn hertil fandtes den franske regerings underretning at udgøre en underretning efter begge regler, da EU-Domstolen ikke havde de fornødne oplysninger til at bedømme, om der var tale om en foranstaltning af midlertidig karakter, som krævet efter pesticidforordningens art. 71.