MRF 2020.13
EU-Domstolens dom af 3. september 2020, 6. afd., forenede sager C-21/19-C-23/19, P.F. Kamstra Recycling m.fl.
Overførsel af animalske biprodukter blandet med ikke-farligt affald er omfattet af forordning nr. 1069/2009, uanset hvor lille en andel af blandingen der består af animalske biprodukter.
Denne sag angik, hvorvidt en blanding af animalske biprodukter og ikke-farligt affald var omfattet af de strengere regler i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald eller af forordning nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. I hovedsagen var der rejst tiltale mod en virksomhed og to ansatte for uden forudgående anmeldelse efter forordningen om overførsel af affald at foretage overførsel af blandinger fra Holland til anvendelse i et biogasanlæg i Tyskland. Der var tale om en blanding af saltlage og animalske vævsdele, en blanding af fedtaffald og saltlage, en blanding af rensningsslam og andet (ukendt) affald, en blanding af rensningsslam og mejeriaffald og en blanding af slam fra spildevandsbehandling og proteinkoncentrat. De tiltalte gjorde gældende, at det var forordning nr. 1069/2009 og ikke forordning nr. 1013/2006, der fandt anvendelse, hvorfor en anmeldelse af overførslen ikke var påkrævet. Dette førte til en præjudiciel forelæggelse, hvor de centrale spørgsmål var, om et materiale, der ikke anses for en biprodukt som defineret i art. 5 i affaldsdirektivet (2008/98) alligevel kan være et animalsk biprodukt som defineret i art 1(3) i forordning 1069/2009 om animalske biprodukter, om de overførte blandinger udgjorde ”animalske biprodukter” omfattet af forordning nr. 1069/2009, og om overførslen var omfattet af forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald. EU-Domstolen fastslog, at selv om et materiale må anses for et biprodukt efter affaldsdirektivet og dermed ikke anses for affald, kan et animalsk biprodukt være affald. Herefter lagde EU-Domstolen til grund, at det i sag C-634/17, ReFood, var fastslået, at overførsler af animalske biprodukter omfattet af forordning nr. 1069/2009, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald, medmindre der er tale om tilfælde, hvor det udtrykkeligt er fastsat i forordning nr. 1069/2009, at forordning nr. 1013/2006 finder anvendelse. EU-Domstolen fastslog herefter, at forordning nr. 1069/2009 finder anvendelse på overførsel af blandinger af animalske biprodukter og ikke-farligt affald, uanset hvilken kategori, det animalske biprodukt er omfattet af efter forordning nr. 1069/2009 (kategori 1, 2 eller 3) (præmis 59). Domstolen understregede, at dette gælder, uanset hvor lille en del af blandingen, der består af animalske biprodukter med undtagelse af omgåelsestilfælde, hvor der blandes animalske biprodukter i affald for bevidst at undtage affaldet fra kravene i forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald (præmis 60-61).
Kommentar: Forordning nr. 1069/2009 om animalske biprodukter har ikke alene betydning ved overførsel af affald, men gælder også ved håndtering af animalske biprodukter, hvilket er begrundet med risiko for spredning af zooniske sygdomme, hvorfor der stilles særlige krav til bortskaffelse af dette affald. Se herom Pagh: TfM 2019, s. 363. Senest har EU’s regler om animalske biprodukter påkaldt sig særlig opmærksomhed i forbindelse med tvangsaflivningen af mink, hvor den videre håndtering af de aflivede mink i flere tilfælde skete på en måde, der ikke modsvarer EU-reglerne, som det indirekte fremgår af forarbejderne til lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af mink.