MRF 2020.10
EU-Domstolens dom af 2. juli 2020, 7. afd., sag C-477/19, Magistrat der Stadt Wien (Den europæiske hamster)
Beskyttelsen af bilag IV-arters ”rasteområder” omfatter også et rasteområde, som ikke længere benyttes af en art, hvis der er tilstrækkelig stor sandsynlighed for, at arten vender tilbage til det pågældende rasteområde.
En medarbejder i en virksomhed blev af myndighederne i Wien pålagt en administrativ bøde for at have udført bygge- og anlægsarbejder i et rasteområde for den europæiske hamster, der er oplistet på habitatdirektivets (92/43) bilag IV. Efter direktivets art. 12(1)(d) må bilag IV-arters yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Medarbejderen anfægtede bøden med henvisning til, at den europæiske hamster ikke længere anvendte det pågældende areal ved bygge- og anlægsarbejdets gennemførelse. Sagen førte til en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, hvor den østrigske domstol navnlig spurgte, om ”rasteområder” i habitatdirektivets forstand også omfatter de rasteområder, hvor en bilag IV-art ikke længere opholder sig (forladte rasteområder). EU-Domstolen udtalte indledningsvis, at forbuddet i habitatdirektivets artikel 12 mod at beskadige bilag IV-arters yngle- og rasteområder – modsat forbuddet mod at forstyrre, indfange og dræbe bilag IV-arter – ikke kun tager sigte på forsætlige handlinger, og at EU-lovgiver derfor har villet tillægge yngle- og rasteområder en højere grad af beskyttelse. Domstolen fandt på denne baggrund, ”at rasteområder, som ikke længere benyttes af en beskyttet dyreart, ikke må beskadiges eller ødelægges, når det kan tænkes, at disse dyrearter vender tilbage til de pågældende områder” (præmis 31). Domstolen kvalificerede denne betingelse ved at stille krav om, at der skal være en ”tilstrækkelig stor sandsynlighed” for, at den pågældende art vender tilbage til det pågældende rasteområde, uden de nærmere momenter i denne vurdering blev nærmere præciseret.