MRF 2025.22

Vestre Landsrets kendelse af 27. august 2025, 14. afd., sag BS-64655/2024-VLR
(Thomas Tordal-Mortensen, John Lundum og Anne Alene Kuhlmann (kst.))

DSH Recycling A/S under konkurs (ved kurator, adv. Harald Søndergaard) mod Randers Kommune (adv. Jacob Brandt). Biintervenient til støtte for DSH Recycling A/S under konkurs: DSH Environment ApS (adv. Amelie Brofeldt). Biintervenient til støtte for Randers Kommune: Miljøstyrelsen (adv. Kim Christian Højmark)

Der forelå ikke nødvendigt procesfællesskab mellem Randers Kommune og Miljøstyrelsen i en sag anlagt af DSH Recycling A/S under konkurs om gyldigheden af kommunens afgørelse fra juni 2024 om, at DSH Recycling A/S som grundejer og på grundlag af selskabsretlig identifikation var medansvarlig for den overhængende fare for miljøskade som følge af jordskreddet ved Nordic Waste, uanset at kommunen var bundet af Miljøstyrelsens udtalelse vedr. udkastet til afgørelsen fra juni 2024.

Retssagen var en udløber af sagen om overhængende fare for miljøskade af Allinge Å ved landsbyen Ølst, hvor et jordbjerg på 3 mio. m³ i en tidligere råstofgrav satte sig i bevægelse. Randers Kommune havde i december 2023 efter forudgående godkendelse af Miljøstyrelsen (MAD 2023.305 MS) truffet afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 73 f om, at der forelå en overhængende fare for miljøskade forvoldt af Nordic Waste A/S. Herefter overgik sagen til Miljøstyrelsen. Efter varsel meddelte Miljøstyrelsen den 21. januar 2024 påbud til Nordic Waste A/S om at iværksætte bestemte afværgeforanstaltninger med frist den 22. januar 2024, og samtidig meddelte Miljøstyrelsen påbud til Nordic Waste A/S om økonomisk sikkerhedsstillelse på 205 mio. kr., jf. miljøskadelovens § 19. Den 22. januar 2024 afsagde skifteretten konkursdekret over Nordic Waste A/S. Den 31. januar 2024 meddelte Miljøstyrelsen, at da Nordic Waste A/S ikke iværksatte de påbudte foranstaltninger inden for den påbudte frist, havde Miljøstyrelsen overtaget det operative ansvar i henhold til miljøskadelovens § 33, stk. 2, men da konkursboet ikke kunne stille den krævede økonomiske sikkerhedsstillelse, gik sagen tilbage til Randers Kommune, jf. miljøskadelovens § 21, stk. 2, hvorefter Randers Kommune overtog kompetencen og forpligtelserne efter miljøbeskyttelseslovens § 70. Efter drøftelser med Miljøstyrelsen og efter at have indhentet Miljøstyrelsens bindende udtalelse efter bekendtgørelse nr. 1460 af 7. december 2015 traf Randers Kommune den 28. juni 2024 afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 73 f om, at DSH Recycling A/S under rekonstruktion (DSH) som grundejer og på grundlag af selskabsretlig identifikation var ansvarlig forurener for den overhængende fare for miljøskade på Allinge Å. DSH anlagde herefter retssag mod kommunen med påstand om, at afgørelsen var ugyldig. Efter sagsanlæg gjorde Randers Kommune gældende, at en sag om gyldigheden af kommunens afgørelse af 28. juni 2024 om, at DSH var ansvarlig forurener for faren for miljøskade, ikke kunne føres alene mod kommunen, men også måtte omfatte Miljøstyrelsen, da der forelå et nødvendigt procesfællesskab efter retsplejelovens § 255, stk. 2. Landsretten besluttede at udskille dette spørgsmål til særskilt behandling, hvor Randers Kommune begrundede det nødvendige procesfællesskab med, at afgørelsen af 28. juni 2024 var initieret af Miljøstyrelsen, at Randers Kommune efter bekendtgørelse nr. 1460 af 7. december 2015 var bundet af Miljøstyrelsens udtalelse, og at Miljøstyrelsen ikke ville være bundet af en dom mod kommunen. DSH afviste, at der forelå nødvendigt procesfællesskab, da Miljøstyrelsens udtalelse ikke kunne anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at det efter grundlovens § 63 må kræve klar lovhjemmel, hvis en borger skal forpligtes til at anlægge sag mod en myndighed, der ikke har truffet den afgørelse, som anfægtes. Miljøstyrelsen, der var indtrådt som biintervenient, mente, at spørgsmålet om nødvendigt procesfællesskab måtte afklares mellem sagens parter. Landsretten lagde til grund, at kommunen på grundlag af et notat fra Miljøstyrelsen havde udarbejdet et udkast til afgørelse om DSH’s medansvar for den overhængende fare for miljøskade af Allinge Å, og at Miljøstyrelsen den 28. juni 2024 havde afgivet en for kommunen bindende udtalelse, der tilsluttede sig kommunens vurdering. Selv om en stillingtagen til kommunens afgørelse indirekte vil inddrage Miljøstyrelsens udtalelse, fandt landsretten, at ordningen med indhentelse af bindende udtalelse efter miljøskadeloven og bekendtgørelse nr. 1460 af 7. december 2015 ikke førte til, at der forelå nødvendigt procesfællesskab mellem kommunen og styrelsen, da det er kommunens afgørelse, der er til prøvelse, idet landsretten bemærkede, at rettens stillingtagen til anerkendelsespåstanden ikke vil være bindende for Miljøstyrelsen. Landsretten afviste derfor, at der forelå nødvendigt procesfællesskab mellem Miljøstyrelsen og kommunen.

Kommentar: Kendelsens baggrund illustrerer på sin egen måde den problematiske afgørelsesmodel, som er indeholdt i den danske gennemførelse af miljøansvarsdirektivet, hvorefter en kommunes afgørelse om miljøskade over for den ansvarlige forurener ikke må afvige fra den vurdering, som Miljøstyrelsen som statslig styrelse har anført til udkastet til afgørelsen, men uden at den statslige styrelse umiddelbart er forpligtet af udtalelsen. Når sagsøger i sagen var kurator for DSH’s konkursbo, skyldes dette, at DSH under rekonstruktion trådte i konkurs efter afgørelsen den 28. juni 2024, hvor Miljøstyrelsen i august 2024 traf afgørelse om, at DSH inden 14 dage skulle betale Miljøstyrelsen ca. 57 mio. kr. svarende til Miljøstyrelsens udgifter til selvhjælpshandlinger efter miljøskadelovens § 33, stk. 2, i perioden 22.-31. januar 2024. Den 21. august 2024 meddelte Miljøstyrelsen til DSH, at Miljøstyrelsen fra den 22. august 2024 ikke længere var kompetent myndighed, og at sagen gik tilbage til Randers Kommune som kompetent myndighed efter miljøbeskyttelsesloven, hvilket styrelsen begrundede med, at DSH på styrelsens forespørgsel i juli 2024 havde oplyst, at selskabet ikke kunne stille økonomisk sikkerhed, hvorfor sagen i henhold til miljøskadelovens § 21, stk. 2, ikke længere var omfattet af miljøskadeloven. Den 6. september 2024 påklagede DSH Miljøstyrelsens afgørelse af 9. august 2024 om, at DSH skulle betale styrelsens udgifter for perioden 22.-31. januar 2024, og anmodede samtidig om opsættende virkning, hvilket Miljøstyrelsen afslog. Den 25. november 2024 meddelte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at man satte sagen i bero, indtil der forelå en dom i den af DSH anlagte retssag mod Randers Kommune, men at nævnet vil træffe delafgørelse om opsættende virkning, hvilket skete den 20. december 2024, hvor klagenævnet afviste opsættende virkning af klagen over påkrav om betaling (MRF 2024.306 Mfk). Om Nordic Waste-sagen se tillige Pagh: TfM 2024, s. 299.

Kendelsen er ved at blive anonymiseret og vil blive gjort tilgængelig snarest.