MRF 2024.96
Retten i Odenses dom 24. april 2024, sag 4-628/2024
Anklagemyndigheden mod T ApS
T ApS idømt bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 ved at rekvirere virksomhed B A/S til nedbrydning af olietank uden at sikre, at olietanken var forskriftsmæssigt lukket, hvorved der skete forurening, og for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 71 ved ikke straks at have underrettet myndighederne. Bøden nedsat under hensyn til, at T ApS havde afholdt omkostningerne ved oprydning.
T ApS drev gartneri på en ejendom ved Odense. I foråret 2022 indgik T ApS en aftale med genanvendelsesvirksomheden B A/S om at nedbryde og fjerne en nedlagt olietank, hvor B A/S i aftalen betingede sig af, at der ikke var behov for miljøsanering inden skrotning. Den 4. juli 2022 blev arbejdet igangsat af B A/S, hvorved der blev udledt 30-40 tons olie, da tanken viste sig ikke at have været tom. B A/S rekvirerede herefter virksomheden E, som sugede 31 tons olie op. Hverken T ApS eller B A/S underrettede Odense Kommune om hændelsen. Den 19. august 2022 konstaterede T ApS, at der var olieforurening i ingeniørgang under gartneriets drivhuse, hvorfra olien løb ud til en samlebrønd og videre ud til grønne områder med forbindelse til Odense Å. Den 24. august 2022 underrettede T ApS kommunen om forløbet. Den 15. marts 2024 blev der rejst straffesag mod T ApS for at overtræde miljøbeskyttelseslovens (mbl.) § 110, jf. §§ 19, 27 og 71. Med hensyn til overtrædelsen af §§ 19 og 27 anførte anklagemyndigheden bl.a., at T A/S burde have sikret sig, at tanken var tom inden aftalen med B A/S om at fjerne tanken, så forureningen var undgået. Anklagemyndigheden fandt videre, at T ApS havde overtrådt mbl. § 71 ved ikke straks at have underrettet kommunen efter udslippet den 4. juli 2022 og ved først at have underrettet kommunen den 24. august 2022 om forureningen i ingeniørgangene, som T ApS havde konstateret den 19. august. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bøde på 80.000 kr. Samtidig blev der i en selvstændig sag rejst tiltale mod B A/S for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 71 for ikke at underrette kommunen, men udfaldet af denne sag er ikke oplyst. T ApS bestred ikke det faktiske forløb, men afviste, at der var grundlag for idømmelse af bøde. Efter bevisførelsen lagde byretten til grund, at olietanken ikke var miljøsaneret forud for påbegyndelse af B A/S’ arbejde, og at T ApS som minimum burde have gjort B A/S opmærksom på, at dette skulle undersøges, inden nedbrydningen gik i gang, uanset at B A/S var en professionel aktør. Videre lagde retten til grund, at der var sket oprydning efter udslippet, men at dette ikke fritog T ApS som ansvarlig for olietanken i at underrette kommunen, idet T ApS ikke som erhvervsvirksomhed kunne henvise til, at B A/S ikke havde oplyst T ApS om, at kommunen skulle underrettes, fordi pligten til at underrette efter miljøbeskyttelseslovens § 71 påhviler den, som er ansvarlig for de indretninger, der har givet anledning til forurening, og denne forpligtelse kan ikke delegeres. På den baggrund fandtes T ApS skyldig efter tiltalen. Under hensyn til, at T ApS havde iværksat afværgeforanstaltninger og anvendt betydelige mængder af egne midler, fandt byretten, at bøden skulle fastsættes til 50.000 kr.
Kommentar: Dommen understreger, at når en virksomhed antager en selvstændig entreprenør i forbindelse med forurening og affald, frigør dette ikke virksomheden for underretningspligten efter miljøbeskyttelseslovens § 71 ved uheld, ligesom den understreger, at en virksomhed har pligt til at oplyse en professionel entreprenør, hvis der er uklarhed om, hvorvidt en olietank er forskriftsmæssigt lukket. Af det sidste følger yderligere, at hvis T ApS i den foreliggende sag havde oplyst B A/S om denne risiko, er det ikke givet, at der var grundlag for strafansvar for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27, hvis forureningen alene skyldtes, at B A/S ikke havde undersøgt tanken tilstrækkeligt. Så forureningen er ikke i sig selv strafbar for T ApS, hvis der ikke er noget at bebrejde T ApS. Hertil må dog tilføjes, at der i relation til jordforureningen nok ville have været grundlag for at meddele påbud til T ApS om undersøgelse og oprydning efter jordforureningslovens §§ 40 og 41, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 1, men det blev efter dommens oplysninger ikke relevant, da T ApS ifølge dommen fjernede forureningen efterfølgende.