MRF 2024.64
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2024, j.nr. 23/09849
Ophævet og hjemvist Langeland Kommunes tilbagekaldelse af afgørelse om, at rørledning havde status som privat vandløb, da kommunen ikke havde foretaget den fornødne partshøring af alle sagens parter, idet kommunen ikke kunne lægge til grund, at ét høringssvar repræsenterede samtlige parter i sagen.
Klagesagen angik, hvorvidt en rørledning nedlagt i henhold til en vandløbskendelse af kommunen kunne tillægges status som privat spildevandsledning, hvor udgifter til vedligeholdelse skulle afholdes af tilsluttede lodsejere. Den i sagen omhandlede rørledning løb gennem flere matrikler ved Arnskovmosen på Langeland. Fordelingen af udgifter forbundet med vedligeholdelse af rørledningen var fastsat ved kendelse af 1982 (stadfæstet i 1983), der angav fælles vedligeholdelsespligt. I februar 2022 foretog Langeland Kommune partshøring af bredejere på baggrund af kommunens planer om at træffe afgørelse om, at den omhandlede rørledning skulle have status som et privat vandløb, hvor fordelingsnøglen fra 1982 fortsat var gældende. En bredejer anførte i et høringssvar, at rørledningen enten havde status som offentligt spildevandsledning eller privat spildevandsledning. Den 22. april 2022 traf kommunen afgørelse om, at rørledningen var et privat vandløb, og at fordelingsnøglen fastsat ved kendelse i 1982 fortsat var gældende. Af afgørelsen fremgik, at en række ejendomme var blevet spildevandskloakerede, men at der stadig blev afledt tag- og overfladevand fra disse ejendomme. Endvidere var rørledningen tilkoblet septiktanke på to ejendomme, og det kunne ikke udelukkes, at der også var tilkoblet dræn fra de marker, rørledningen lå på. Det fremgik videre, at kommunen havde forstået de indkomne høringssvar på den måde, at der var ønske om, at rørledningen skulle være fællesprivat spildevandsanlæg. Afgørelsen fra april 2022 blev påklaget af den bredejer, der havde indgivet høringssvar, som gjorde gældende, at bredejerne havde en berettiget forventning om, at kommunen havde ansvaret for vedligeholdelse af ledningen, da kommunen siden 1983 administrativt og økonomisk havde sørget for vedligeholdelse af rørledningen. Den 23. maj 2022 traf kommunen afgørelse om tilbagekaldelse af afgørelsen af 6. april 2022, da kommunen agtede at efterkomme et ønske hos klager om at optage rørledningen i spildevandsplanen og dermed give denne status som privat spildevandsledning. Kommunen anførte, at kommunen havde forstået klagen således, at bredejeren klagede på vegne af de fleste parter i sagen. Som følge heraf afsluttede Miljø- og Fødevareklagenævnet klagesagen over afgørelsen fra april 2022. Afgørelsen fra maj 2022 om tilbagekaldelse blev påklaget af bredejeren, der navnlig anførte, at kommunen ikke havde partshørt hverken klager eller de øvrige bredejere, og afviste, at klager havde ytret noget ønske om optagelse af rørledningen på spildevandsplanen, da dette ville pålægge involverede parter betydelig en økonomisk byrde til afledning af kommunalt spildevand. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden), bemærkede indledningsvist, at en tilbagekaldelse af en gyldig retsakt sker ved en ny retsakt, hvor de almindelige forvaltningsretlige regler gælder, herunder officialprincippet og forvaltningslovens § 19, stk. 1, om forvaltningens pligt til at foretage partshøring. Herefter fandt nævnet, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, som kunne have betydning for sagens afgørelse, da alle sagens parter ikke var blevet partshørt forud for tilbagekaldelsen. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var holdepunkter for, at alle parter ønskede, at rørledningen fik status som af fællesprivat spildevandsledning. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens afgørelse om tilbagekaldelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.