MRF 2024.63
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2024, j.nr. 23/03774
Ophævet og hjemvist lovliggørende dispensation til E’s opfyldning af tre mergelgrave, der ”formodentlig” var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da kommunen havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge områdernes naturværdi, og om størrelseskravene var opfyldt.
E havde i 2022 rettet henvendelse til Stevns Kommune om, at E ønskede at opfylde en række mergelgrave med et samlet areal på 415 m2 på sin ejendom. Kommunen meddelte herefter, at det ville være nødvendigt at foretage besigtigelse af søerne med henblik på at foretage en vurdering af, om mergelgravene var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. E foretog imidlertid jordopfyldning af de omhandlede mergelgrave, inden kommunen foretog den planlagte besigtigelse. Kommunen meddelte herefter den 11. januar 2023 lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til nedlæggelse af de tre ”formodede” § 3-beskyttede mergelgrave ved jordopfyldning. Dispensationen var meddelt på vilkår om bl.a. etablering af erstatningsnatur i form af etablering af en sø i forholdet 1:6, der skulle tinglyses på ejendommen. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der navnlig anførte, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af områdets potentielle forekomster af bilag IV-arter, og at afgørelsen i øvrigt var truffet på et forkert grundlag. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede med henvisning til det forvaltningsretlige officialprincip, at myndigheder har pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Det var nævnets vurdering, at kommunen ikke havde sikret, at relevante og nødvendige oplysninger var blevet indsamlet og kontrolleret forud for afgørelsen, hvormed kommunen ikke havde truffet afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen ikke havde foretaget en egentlig vurdering af, om de tre søer faktisk var omfattet af § 3-beskyttelsen på opfyldningstidspunktet, dvs. om størrelseskravene var opfyldt, ligesom kommunen ikke havde undersøgt mergelgravenes naturværdi. At den planlagte besigtigelse ikke nåede at finde sted inden opfyldningen, var ikke tilstrækkeligt til at anse søerne for omfattet af § 3, hvorfor kommunen ikke havde grundlag for at vurdere, om der forelå et dispensationskrævende forhold. På den baggrund ophævede nævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling med bemærkning om, at spørgsmål om lovliggørende dispensation som udgangspunkt skal behandles, som om indgrebet ikke havde fundet sted, og at erstatningsnatur ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.