MRF 2024.33
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 20/12451
Ophævet Fanø Kommunes screeningafgørelse om ikke-SMV-pligt af kommunal spildevandsplan, da planen ikke var omfattet af undtagelsen i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, idet planen dækkede hele kommunen, og da ændringerne i forhold til den tidligere spildevandsplan bl.a. omfattede kloakering af 300 forbrugssteder og forlængelse af afskrivningstid for nedsivningsanlæg.
Forud for den endelige vedtagelse af spildevandsplan 2020-2029 i maj 2020 traf Fanø Kommune i juni 2019 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at spildevandsplanen ikke var omfattet af miljøvurderingspligt. Af planforslaget fremgik bl.a., at der som følge af et kommunalt ønske om forbedret spildevandsrensning skulle foretages kloakering af ca. 250 forbrugssteder i Fanøs sommerhusområder. Videre fremgik, at kommunen havde indført en afskrivningstid for nedsivningsanlæg for ejere af sommerhuse på 15 år fra det tidspunkt, hvor nedsivningsanlægget var etableret. Screeningafgørelsen om ikke-miljøvurderingspligt var begrundet med, at spildevandsplanen ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet, og at denne ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt. Det fremgik af afgørelsen, at kommunen vurderede, at planen var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, og at planen fastlagde rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Kommunen vurderede videre, at planen ikke fastlagde rammerne for fremtidige projekter, som kunne få væsentlig virkning på miljøet, jf. § 8, stk. 1, nr. 3. Endelig anførte kommunen, at planen ikke fastlagde anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller angav mindre ændringer i eksisterende planer og dermed ikke var omfattet af undtagelserne i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1. Screeningsafgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der navnlig anførte, at spildevandsplanen var miljøvurderingspligtig, bl.a. fordi kloakering af sommerhuse var reduceret væsentligt sammenlignet med en tidligere kommunal spildevandstrategi, og da planen ville påvirke Natura 2000-områder negativt. Under klagesagen oplyste kommunen, at afskrivningstiden for nedsivningsanlæg med spildevandsplanen 2020-2029 var udvidet med 5 år sammenlignet med den tidligere spildevandsplan, og at dette ikke var inddraget direkte i screeningen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at spildevandsplanen fastlagde rammerne for fremtidige tilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, hvorfor planen var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt herefter, at planen ikke fastlagde anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller angav mindre ændringer i en eksisterende plan, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og derfor skulle miljøvurderes. Nævnet lagde herved vægt på, at planen gjaldt for hele kommunen, og at der ikke var tale om mindre ændringer, da disse bl.a. omfattede kloakering af 300 forbrugssteder, forlængelse af afskrivningstiden for nedsivningsanlæg på 5 år og undersøgelse af nødvendig kloarksfornyelse af regnvandssystemet i forhold til klimatilpasning. Afslutningsvis bemærkede nævnet, at såfremt en spildevandsplanen skulle henføres under undtagelsen for mindre ændringer, forudsatte det, at kommunen i screeningen tog stilling til den konkrete begrundelse for, at der udelukkende var tale om mindre ændringer. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens afgørelse om ikke-miljøvurderingspligt.
Kommentar: Afgørelsen understreger mere generelt, at spildevandsplaner er omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, og at spildevandsplaner derfor er omfattet af obligatorisk miljøvurdering, da planen omfatter hele kommunens område. Muligheden for at anvende undtagelsen i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, hvorefter det for mindre geografiske områder henholdsvis mindre ændringer i planen er tilstrækkeligt med en screening er derfor begrænsede. I den konkrete sag synes kommunen at have overset, at en plan altid er undergivet obligatorisk miljøvurdering, hvis den fastlægger rammerne for fremtidige tilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2 inden for de brede sektorer, der er anført i lovens § 8, stk. 1, nr. 1, medmindre undtagelsen i § 8, stk. 2, nr. 1, er anvendelig, hvilket også kommunen havde vurderet ikke var tilfældet for spildevandsplanen.