MRF 2024.320

Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2024, 5. afd., sag S-2561-23
(Henrik Estrup, Helle Kroager Rasmussen og Jakob Herborg (kst.))

Anklagemyndigheden mod T (adv. Mads Petersen)

Ældre landmand idømt bøde på 10.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. for manglende digital indberetning af gødningsregnskab for planperioderne 2020/2021 og 2021/2022, selvom landmanden var fritaget for digital post.

Landmanden T, der siden 1974 havde drevet landbrug, var tiltalt for overtrædelse af gødningsanvendelseslovens § 53 ved ikke at have indberettet gødningsregnskab for planårene 2020/2021 og 2021/2022. T erkendte den manglende indberetning, men påstod frifindelse med henvisning til, at T var fritaget for digital post, og at T efter Landbrugsstyrelsen påmindelse om manglende indberetning anmodede styrelsen om at fremsende en vejledning, hvilket ikke blev besvaret. Byretten fandt T skyldig efter anklageskriftet og idømte en bøde på 10.000 kr. og månedlige tvangsbøder på 2.000 kr. T ankede til landsretten, hvor T bl.a. oplyste, at T troede, at hans landbrugskonsulent havde indberettet, men at landbrugskonsulenten havde oplyst, at dette kun var muligt, hvis T underskrev digitalt, hvilket var umuligt for T. Landsretten lagde til grund, at ministeren med hjemmel i gødningsanvendelsesloven kan fastsætte regler om fritagelse for pligten til digital indberetning, men at denne fritagelse for tilslutning til offentlig digital post ikke fritager for pligten til at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet etableret digital portløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af gødningsanvendelsesloven. Med henvisning hertil, og da det var ubestridt, at T ikke havde indberettet for de to planperioder, uden der kunne tages hensyn til T’s anbringende om manglende vejledning, stadfæstede landsretten bøden på 10.000 kr. samt de månedlige tvangsbøder på 2.000 kr.

Kommentar: Dommen må forstås på den måde, at man ikke lovligt kan drive landbrug, hvis man ikke er i stand til at foretage digital indberetning af gødningsregnskab, uden at det tillægges betydning, at man er fritaget for offentlig digital post og derfor heller ikke har mulighed for at meddele fuldmagt til landbrugskonsulent. Selvom dette kan forekomme stødende, har det støtte i forarbejderne, som landsrettens præmisser understreger. Mens dette (i hvert fald formelt) kan begrunde en strafferetlig bøde, er det noget vanskelig at forstå, hvordan dette samtidig kan udløse tvangsbøder, da det efter det i sagen oplyste formentlig ikke vil være muligt for landmanden at indberette gødningsregnskabet, hvilket landsretten som minimum burde have kommenteret på, jf. f.eks. TfK 2000.265 V, hvor en landmand blev frifundet for tvangsbøder med henblik på indberetning og øremærkning af kreaturer, da landmanden ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at opfylde pligten.

Link til byrettens og landsrettens domme.