MRF 2024.305
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. december 2024, j.nr. 24/03101 og 24/03107
Stadfæstet Horsens Kommunes tilladelse efter vandløbslovens § 27 til vandløbsrestaurering af en 9 km strækning af Gudenåen samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, idet nævnet bl.a. afviste, at projektet krævede VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, uden det blev tillagt betydning, at Miljøstyrelsen få uger før tilladelsen traf afgørelse om at fravige det fastlagte miljømål efter vandrammedirektivet for den del af Bredvad Sø, der blev nedlagt ved projektet.
Baggrunden for sagen var, at Horsens Kommune i 2021 udarbejdede en projektbeskrivelse for restaurering af Gudenåen ved Bredvad Sø med fjernelse af vandløbsspærringer, herunder fjernelse af Vestbirk Vandkraftværk, der i kommuneplanen er udlagt som værdifuldt kulturmiljø. Den 27. januar 2022 traf kommunen VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at restaureringen af vandløbet ikke havde væsentlige miljøvirkninger og derfor ikke krævede miljøkonsekvensrapport og tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, uanset projektet bl.a. krævede nedlæggelse af en del af Bredvandsø og krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Den 15. februar 2022 meddelte kommunen tilladelse til projektet efter vandløbslovens § 37. Tilladelsen efter vandløbsloven blev påklaget af lodsejer, hvorefter kommunen anmodede om Miljø- og Fødevareklagenævnet om at ophæve klagens opsættende virkning, hvilket klagenævnet afviste i juli 2022 (MRF 2022.210 Mfk). Horsens Kommune satte herefter projektet på pause, men genoptog projektet i foråret 2023, hvor kommunen konstaterede, at der på strækningen var yderligere en spærring, som skulle fjernes. Miljøstyrelsen traf herefter den 22. januar 2024 afgørelse om at fravige det i vandplan 2021-2027 fastlagte miljømål for den del af Bredvad Sø, der vil blive nedlagt ved projektet. Kommunen traf herefter den 7. februar 2024 ny VVM-screeningsafgørelse om, at det ændrede projekt heller ikke krævede VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, og den 9. februar 2024 meddelte kommunen tilladelse til projektet efter vandløbslovens § 37 og meddelte samtidigt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til vandstandsændring i beskyttet eng. Kommunens VVM-screeningsafgørelse, tilladelse efter vandløbsloven samt dispensation fra § 3 blev påklages af lodsejer, der bl.a. gjorde gældende, at det samlede projekt for vandløbsrestaurering havde så væsentlige miljøvirkninger, at det krævede miljøkonsekvensrapport og tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, hvor lodsejeren bl.a. henviste til, at projektet medførte udvaskning af tungmetaller og risiko for udvaskning af okker, at projektets afvandingsmæssige konsekvenser ikke var tilstrækkelig belyst, og at projektet ville påvirke § 3 eng på lodsejers ejendom. I den verserende klagesag om afgørelsen fra februar 2022 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet den 27. august 2024 (22/04758) afgørelse om at ophæve kommunens afgørelse, da afgørelsen var uaktuel. I klagesagen over tilladelsen fra februar 2024 lagde Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) indledningsvis til grund, at lodsejer ikke havde klaget rettidigt ov VVM-screeningsafgørelsen fra januar 2022, og at kommunens VVM-screeningsafgørelse fra februar 2024 alene vedrørte det ændrede stryg ved Vestbirk Vandkraftværk, hvorefter klagenævnet afviste at tage stilling til klagen over, at det samlede projekt skulle miljøvurderes. I forhold til påvirkning af målsatte vandløb lagde nævnet til grund, at i relation til grund, at kommunen havde foretaget en projekttilpasning for at minimere risikoen for tungmetalholdig sediment ned gennem Gudenåen, da der vil ske en kontrolleret tømning af Bredvad Sø, hvorefter sediment skal afgraves og indlejres i dæmningsanlægget som adskiller det nye forløb af Gudenåen fra Bredvad Sø. Tilsvarende afviste nævnet alle de øvrige indsigelser fra lodsejer og stadfæstede herefter kommunens tilladelse til vandløbsrestaurering og § 3-dispensation.
Kommentar: Nævnets afgørelse forekommer tvivlsom i relation til især miljøvurderingsloven. Når kommunen som i denne sag ændrer et projekt på en måde, som ifølge klagenævnets afgørelse fra august 2024 betyder, at tilladelsen efter vandløbslovens § 37 er bortfaldet, må det samme nødvendigvis gælde den VVM-screeningsafgørelse, som kommunen havde truffet vedrørende det bortfaldne oprindelige projekt. I konsekvens heraf skal der nødvendigvis gennemføres en VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21 af det samlede projekt. Alene den omstændighed, at Miljøstyrelsen få uger før tilladelsen til projektet helt undtagelsesvis ændrer miljømålene for en del af Bredvad Sø, er i sig selv en så væsentlig omstændighed sammenholdt med oplysningerne om tungmetaller, at dette begrunder, at projektet skulle miljøvurderes, før der kan meddeles tilladelse efter vandløbslovens § 37, da denne ændring af miljømål er en forudsætning for, at projektet kan tillades, hvilket i sig selv underbygger behovet for en belysning af projektets væsentlige miljøvirkninger.