MRF 2024.295
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. december 2024, j.nr. 21/07195
Ophævet Kalundborg Kommunes påbud efter vandløbslovens § 58 til lodsejer om undersøgelse af drænforløb beliggende i en dybde på 0,5-1 meter under terræn, da § 58 ikke hjemler påbud om udgiftskrævende undersøgelser.
Med Kalundborg Kommunen meddelte i maj 2021 påbud efter vandløbslovens § 58 til E, som bredejer om at gennemføre undersøgelse af, om der var vokset rødder ind i drænledningen. Det fremgik, at afgørelsen var meddelt på baggrund af henvendelse fra en for drænforløbet opstrøms beliggende grundejer, hvor man oplevede, at haven var vandlidende, og hvor kommunen ved besigtigelse konstaterede, at drænforløbet på bredejerens ejendom var beliggende i en dybde på 0,5-1 meter under terræn og med træer over forløbet på en strækning på 25 meter. Påbuddet blev påklaget af E, der gjorde gældende, at vandløbslovens § 58 alene indeholder en pligt til at afgive foreliggende oplysninger, men ikke at gennemføre udgiftskrævende undersøgelser, og at opfyldelse af påbuddet ved at foranledige en kamerainspektion gennemført i øvrigt måtte forventes at medføre udgifter, der 2-3 gange oversteg forventede omkostninger forbundet med faktisk at gennemføre rodskæring i drænforløbet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (kombinationsnævn med deltagelse af formand, to landsdommere og tre læge medlemmer) bemærkede, at vandløbslovens § 58 efter sin ordlyd ikke indeholder en forpligtelse om at tilvejebringe oplysninger gennem udgiftskrævende undersøgelser. Endvidere bemærkede nævnet, at det af lovforarbejderne for ændring af vandløbsloven i 1982 fremgik, at bestemmelsen i vandløbslovens § 58 svarer til den tidligere gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 52, stk. 1, hvor det U 1991.791 Ø, U 1999.1600 H og U 2001.1709 H blev lagt til grund, at den daværende miljøbeskyttelseslovs § 52 ikke indeholder hjemmel til at meddele påbud om at gennemføre udgiftskrævende undersøgelser. På den baggrund ophævede nævnet påbuddet.
Kommentar: Nævnets afgørelse forekommer helt oplagt, men det kan undre, at klagenævnet i tidligere afgørelser som bl.a. MAD 2013.512, MAD 2017.350 og MAD 2019.73 har stadfæstet undersøgelsespåbud efter vandløbsloven i lyset af højesteretsdommene i U 1999.1600 H og U 2001.1709 H. På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor lodsejere har opfyldt undersøgelsespåbud efter vandløbslovens § 58 og vil kunne kræve udgiften erstattet af kommunen, medmindre der er indtrådt forældelse. Som foreløbig konsekvens af afgørelsen har klagenævnet den 6. januar ophævet Vesthimmerland Kommunes påbud fra 2020, den 7. januar 2025 ophævet Ringsted Kommunes undersøgelsespåbud fra 2020 efter vandløbslovens § 58 (20/08025) og samme dag ophævet Nyborg Kommunes undersøgelsespåbud fra 2020 (21/05192), den 18. februar 2025 ophævet Sønderborg Kommunes påbud fra 2022 efter vandløbslovens § 58 (22/04624), den 21. februar 2025 ophævet Lejre Kommunes påbud fra 2024 efter vandløbslovens § 58 (24/04923) og den 11. marts 2025 ophævet Hillerød Kommunes fra 2014 (25/00476).