MRF 2024.283
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. november 2024, j.nr. 23/01559
Lovliggørende dispensation efter skovloven til hegn, der omkransede legeplads til daginstitution i fredskov, da hegnet var sikkerhedsmæssigt nødvendigt for at sikre forsvarlig drift af daginstitutionen, hvilket vejede tungere end hensynet til fredskoven.
Miljøstyrelsen meddelte i december 2022 i medfør af skovlovens § 11, stk. 1, jf. § 38, afslag på Skanderborg Kommunes ansøgning om lovliggørende dispensation til opsætning af hegn på en kommunal ejendom på ca. 4,2 ha, hvoraf ca. 2,3 ha var beliggende i fredsskov, der var en del af et større sammenhængende fredsskovspligtigt areal på ca. 148 ha. Nærmeste Natura 2000-område var beliggende 4,2 km vest fra projektet. Ansøgningen omfattede et hegn, der omkransede en legeplads, der var opført i forbindelse med en daginstitution for børn på ejendommen. Kommunen havde i ansøgningen anført, at det ikke var muligt at drive daginstitution på betryggende vis, uden området var indhegnet. Størstedelen af hegnet var beliggende uden for fredskov, men 190 meter af hegnet var beliggende i fredsskov. Styrelsen havde navnlig begrundet afslag på ansøgning med, at det ikke var godtgjort, at hegnet ikke kunne placeres uden for fredskov, eller at hegnet varetog behov, der kunne opveje hensynet til fredskoven. Afgørelsen blev påklaget af Skanderborg Kommune, der navnlig gjorde gældende, at legepladsen med institutionens nuværende placering ikke kunne placeres andre steder, og at opførelse af daginstitution var udtryk for varetagelse af et samfundsmæssigt hensyn, der begrundede dispensation fra fredskov, og at hegnet ikke ville medføre fjernelse af fredskov. Miljø- og Fødevareklagenævnet (læge nævn) lagde til grund, at dispensationspraksis var restriktiv, og at dispensation efter praksis kun blev meddelt, såfremt det ansøgte ikke kunne placeres uden for fredskov, og hvis samfundsmæssige hensyn forbundet med det ansøgte, vejede tungere end hensynet til bevaring af fredskov. Herefter fandt et enigt nævn, at der forelå et sådant særligt tilfælde i sagen, der kunne begrunde lovliggørende dispensation til det ansøgte hegn. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte varetager et samfundsmæssigt hensyn, der konkret vejer tungere end hensyn til fredskoven, da hegnet er sikkerhedsmæssigt nødvendigt for at sikre forsvarlig drift af daginstitutionen, og hegnet alene medfører en beskeden påvirkning af det fredsskovspligtige areal, ligesom det ikke virker skæmmende i skoven. Endelig havde nævnet lagt vægt på, at det indhegnede areal var tilgængeligt for offentligheden uden for daginstitutionens åbningstider. Afslutningsvist fandt nævnet med henvisning til afstanden, at projektet ikke ville påvirke nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag, eller medføre beskadigelse eller forringelse af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. På denne baggrund ændrede nævnet Miljøstyrelsens afslag til lovliggørende dispensation.
Kommentar: Nævnets ophævelse af Miljøstyrelsens afslag kan næppe anses for overraskende, men det kan undre, hvordan Miljøstyrelsen kunne nå frem til et afslag, da der er tale om en lovligt etablere børneinstitution i fredsskov. Det må i øvrigt noteres, at klagenævnet helt korrekt foretog en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, hvilket er den korrekte fremgangsmåde, når nævnet ændrer et afslag til en tilladelse.