MRF 2024.270
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. oktober 2024, j.nr. 22/08222
Ikke medhold i klage over afgørelse efter vandløbslovens § 54, stk. 2, om, at vedligeholdelse af Skals Å var i overensstemmelse med vandløbsregulativet og vandløbslovens § 27, uden det kunne tillægges betydning, at kommunen pga. en retsvildfarelse i en periode havde vedligeholdt vandløbsstrækningen på grundlag en tilladelse efter vandløbslovens § 17 som vilkår for et vådområdeprojekt.
Viborg Kommune havde i 2014 meddelt tilladelse til et vådområde projekt, der bl.a. omfattede Skals Å, og tilladelsen vedrørende Skals Å var meddelt efter vandløbslovens § 17 om regulering af vandløb. Projektet blev gennemført i 2016 og omfattede to nye ekstra forløb af Skals Å samt en indsnævring af hovedløbet. I vådområdetilladelsen var der endvidere givet tilladelse efter vandløbslovens § 27 givet tilladelse til at ændre i bestemmelserne om vedligeholdelsen af vandløbet efter udførelsen af projektet, så der som udgangspunkt ikke grødeskæres på strækningen, men vådområdetilladelsen blev ikke indarbejdet i vandløbsregulativet for Skals Å. Lodsejer, E, klagede i 2017 grundet oversvømmelsesproblemer til Viborg Kommune over, at kommunen ikke vedligeholdt Skals Å i overensstemmelse medvandløbsregulativet. Kommunen traf herefter i januar 2018 afgørelse efter vandløbslovens § 54, stk. 2 om, at kommunens vedligeholdelse af vandløbet var i overensstemmelse med den i medført af vandløbslovens § 27 ændrede vedligeholdelse af vådområdeprojektet. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i afgørelse af 9. november 2021 (j.nr. 18/04940) lagde til grund, at vandløbsregulativet udgør det retlige grundlag for administration og forvaltning af det enkelte vandløb, hvorfor regulativets krav til grødeskæring og vandføringsevnen, er således bindende for vandløbsmyndigheden. Da kommunen ved en tilladelse efter vandløbslovens § 27 havde vedtaget nye bestemmelser om grødeskæring, der ikke stemmer overens med regulativets bestemmelser om grødeskæring i Skals Å, og da der ikke i vandløbslovens § 27 er hjemmel til at fravige regulativets vedligeholdelsesbestemmelser, var kommunens afgørelse herom ugyldig. Nævnet ophævede derfor i 2021 kommunens afgørelse efter vandløbslovens § 54, stk. 2. Nævnet bemærkede endvidere, at kommunen ikke havde dokumenteret, at vådområdeprojektet ikke medførte end ændret vandføringsevne uden for projektområdet. Efterfølgende klagede en lodsejer over, at der var ændret vandføring uden for projektområdet og anmodede kommunen om at træffe afgørelse efter vandløbslovens § 54, stk. 2. Viborg Kommune afviste, at der var ændret vandføring i afgørelse af 4. juli 2022 og anførte, at vandføringsevnen var forbedret, hvilket lodsejeren herefter påklagede. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde med henvisning til den tidligere afgørelse til grund, at det retlige grundlag for grødeskæringen fortsat er bestemmelserne i regulativet, og ikke bestemmelserne i vådområdetilladelsen. Da lodsejerens indsigelse vedrørte manglende grødeskæring, var det afgørende, om kommunen havde overholdt den i vandløbsregulativet for Skals Å fastsatte grødskæring og vandløbslovens § 27, men tilladelsen for vådområdeprojektet var uden betydning. Da lodsejeren ikke havde godtgjort, at kommunens vedligeholdelse af vandløbet havde givet problemer, kunne nævnet ikke give medhold i klagen, da det var uden betydning, at kommunen ud fra en retsvildfarelse i en periode har anvendt vådområdetilladelsens bestemmelser om grødeskæring som administrationsgrundlag for kommunens grødeskæring i hovedløbet inden for projektområdet, da kommunen også i perioden efter etableringen af vådområdet har været forpligtet til at overholde regulativets bestemmelser om grødeskæring. Nævnet gav derfor ikke medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen efterlader et indtryk af betydelig usikkerhed om lovgrundlaget hos myndigheder involveret i vådområdeprojektet. Med afgørelsen præciserer klagenævnet helt korrekt, at vedligeholdelsespligten af offentlige vandløb fremgår af vandløbslovens § 27 og vandløbsregulativ og ikke kan reguleres i vilkår i tilladelse for vådområdeprojektet. Samtidigt understreger afgørelsen, at hvis en lodsejer mener, at kommunen ikke opfylder sin forpligtelse til grødeskæring og anden vedligeholdelse af offentlige vandløb, men kommunen modsat mener, at den har opfyldt pligten, skal kommunen træffe afgørelse efter vandløbslovens § 54 om, at der ikke skal påbydes vedligeholdelse, hvilket lodsejeren så kan påklage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. ombudsmandens afgørelse i FOB 2020-37.