MRF 2024.265
Planklagenævnets afgørelse af 22. november 2024, j.nr. 23/09211
Klage over indirekte afgørelse om, at byggetilladelse var i overensstemmelse med lokalplan, indgivet rettidigt, selv om klagen var indsendt til Byggeklageenheden, der først videresendte klagen efter fristens udløb, da klagevejledningen var uklar. Den indirekte afgørelse herefter ophævet, da kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt.
Bornholms Regionskommune meddelte den 28. juni 2023 byggetilladelse til E’s opførelse af et enfamiliehus i Allinge og traf samtidig indirekte afgørelse om, at byggeriet var i overensstemmelse med den for området gældende lokalplan. Afgørelsen blev påklaget af to naboer, N1 og N2, der anførte at byggeriet overskred højdegrænser fastsat i lokalplanen, og at der i tegningsmaterialet for byggeriet var anvendt en fejlbehæftet byggelinje, hvilket medførte, at det tilladte byggeri ikke var i overensstemmelse med lokalplanen. Klagen var sendt til Byggeklageenheden, der oversendte klage til Planklagenævnet efter klagefristens udløb. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at klagefristen på 4 uger i planlovens § 60 også gælder for indirekte afgørelser, der hverken er offentliggjort eller meddelt klageren, men at fristen i disse tilfælde regnes fra det tidspunkt, hvor klageren får kendskab til afgørelsen jf. planlovens § 60, stk. 2, 2. pkt. Nævnet bemærkede videre, at en klagefrist normalt anses for overholdt, hvis klageren inden for klagefristen ved en undskyldelig fejltagelse indgiver klage til den forkerte myndighed, som har pligt til at videresende klagen efter forvaltningslovens § 7, stk. 2, så rette klagemyndighed først modtager klagen efter fristens udløb. Nævnet fandt, at klagefristen i hovedsagen skulle beregnes fra den 28. juni 2023, hvor klagerne modtog afgørelsen, hvorfor klagefristen udløb den 26. juli. Da N1 indgav klage den 24. juli 2023 var N1’s klage indgivet rettidigt. N2 havde indsendt sin klage den 6. juli til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, som oversendte klagen til Planklagenævnet efter fristen var udløbet den 25. august. Nævnet fandt at det beroede på en undskyldelig fejltagelse, at N2 havde indgivet klagen til Byggeklageenheden, da klagevejledningen både indeholdt en klagevejledning til Byggeklageenheden og Planklagenævnet, hvormed det ikke klart fremgik, at klagen skulle indgives til Planklagenævnet. På denne baggrund fandt nævnet, at N2’s klage også var indgivet rettidigt. Planklagenævnet afviste herefter naboernes indsigelser vedrørende bygningshøjde og afstand til skel, da dette ikke var reguleret i lokalplanen, mens nævnet ikke kunne vurdere naboernes indsigelse om byggelinje, hvilket nævnet fandt var udtryk for, at kommunen ikke havde oplyst sagen tilstrækkelig, hvorfor kommunen havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge faktiske forhold på ejendommen nærmere. Nævnet ophævede herefter kommunens indirekte afgørelse i sagen, om at byggeriet var i overensstemmelse med en lokalplanbestemmelse om bygningers placering ift. en byggelinje.
Kommentar: I forhold til klagefristen er afgørelsen på linje med nævnets faste praksis, men med den præcisering, at når en byggetilladelse indeholder angivelse af både byggeklageenheden og Planklagenævnet, uden at præcisere, hvad der kan påklages til hvem, er klagefristen overholdt, når klagen rettidigt er fremsendt til en af de to klageinstanser. Afgørelsen tydeliggør Det fremgår ikke af afgørelsen, om byggeriet blev gennemført, mens sagen verserede for Planklagenævnet, men hvis dette er tilfældet, skal kommunen først tage stilling til, hvor lokalplanens byggelinje er beliggende, og hvis byggeriet overskrider byggelinjen, må kommunen tage stilling til, om der skal ske retlig eller fysisk lovliggørelse.