MRF 2024.252
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. september 2024, j.nr. 24/07888
Afvist klage fra ejer tilsluttet almen vandforsyning over lovliggørelsespåbud efter vandforsyningslovens § 65, stk. 3, med henvisning til, at der efter vandforsyningslovens § 76, stk. 1, nr. 4, ikke er klageadgang over lovliggørelsespåbud.
Køge Kommune meddelte den 10. juli 2024 lovliggørelsespåbud efter vandforsyningslovens § 65, stk. 3 til E, der er tilsluttet almen vandforsyning, om at lovliggøre et forhold ved at etablere målerbrønd med henblik på at placere måler ved overgangen mellem stik- henholdsvis jordledning ved skelgrænsen for ejendommen. Forud for påbuddet havde vandforsyningsselskabet konstateret, at jordledningen i 2016 var blevet udskiftet fra jernledning til plastikledning i 2016, idet en meter ledning i soklen frem til måler i bryggers dog var bibeholdt i jern. Kommunen havde begrundet påbuddet med, at jordledning udført i jern som følge af korrosion over tid medfører risiko for utætheder og dermed vandspild, hvorfor forbrugerne tidligere var anmodet om at udskifte jordledninger udført i jern til plast eller alternativt at etablere målerbrønd ved skel. Afgørelsen blev påklaget af E, der gjorde gældende, at påbuddet indeholdt en uproportional forpligtelse ved at medføre en omkostning på kr. 25.000-40.000 for at etablere målerbrønd eller alternativt kr. 35.000-40.000 for at udskifte den resterende ene meter af jordledningen fra jern til plastik. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) henviste til, at det fremgår af vandforsyningslovens kapitel 9 med § 50, at vandindlæg skal udføres på en sådan måde, at der ikke opstår ulemper, og at ejendommens ejer skal foretage de foranstaltninger, som den almene vandforsyning i den anledning pålægger ejeren. Nævnet konstaterede, at det ulovlige forhold, som dannede grundlag for den påklagede afgørelse, bestod i, at vandindlægget udgjorde en risiko for vandspild, hvilket måtte anses for en ulempe for den almene vandforsyning. Den påklagede afgørelse var på den baggrund meddelt ud fra en vurdering af, at grundejeren ikke i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 50 havde foretaget de foranstaltninger, som den almene vandforsyning havde pålagt grundejeren. Da kommunalbestyrelsens afgørelser meddelt efter vandforsyningslovens kapitel 9 om forholdet mellem vandforsyning og forbrugere efter § 76, stk. 1, nr. 4, er undtaget klageadgang, afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet sagen fra realitetsbehandling.
Kommentar: Afgørelsen giver indtryk af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke var opmærksom på, at vandforsyningslovens regler om klageret i § 76, blev ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024, som trådte i kraft den 1. juli 2024, dvs. før Køge Kommunes afgørelse. Ændringen af vandforsyningslovens regler om klageadgang betød, at bestemmelsen om, at der ikke kan klages over afgørelser efter vandforsyningslovens kapitel 9 blev ophævet og således ikke var gældende, da Køge Kommune traf afgørelse den 10. juli 2024, hvorfor klagenævnet skulle have behandlet klagen. Bemærk i øvrigt vandforsyningslovens særlige ordning, hvorefter et vandforsyningsselskabs krav til en tilsluttet modtager er umiddelbart bindende jf. vandforsyningslovens § 50, således at manglende efterkommelse af forsyningsselskabets anvisning i sig selv udgør en ulovlig tilstand, som kommunen som tilsynsmyndighed kan håndhæve efter vandforsyningslovens § 65, stk. 3, uden de principielle retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at lade et forsyningsselskab bestemme, hvad der er gældende offentlig ret ses overvejet.