MRF 2024.249
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. september 2024, j.nr. 21/02677 og 21/06236
Ophævet Miljøstyrelsens screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 og miljøgodkendelse til Fynsværkets udledning af spildevand fra Blok 7 i Odense Gl. Kanal, da godkendelsen ikke var udnyttet og ikke længere var aktuel.
Miljøstyrelsen traf i december 2020 VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at Fynsværket ansøgning om miljøgodkendelse til direkte udledning af spildevand i forbindelse med cirkulation i kølevandskanalen ved blok 7 ikke krævede miljøvurdering eller VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Den 16 marts 2021 meddelte Miljøstyrelsen miljøgodkendelse til det ansøgte. Begge afgørelser blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der bl.a. gjorde gældende, at cirkuleringen af kølevand skete i sårbare og højt målsatte habitatområder, som var langt fra målopfyldelse i forhold til økologisk og kemisk tilstand, og at der derfor skulle gennemføres en miljøvurdering. Fynsværket oplyste under klagesagen, at den påklagede miljøgodkendelse var baseret på en drift, hvor brændslet på Blok 7 var kul, men at Fynsværket i april 2024 indstillede anvendelsen af kul som brændsel endegyldigt og igangsatte en ombygning af Blok 7 til naturgas, og at værket havde søgt om miljøgodkendelse til omlægningen af Blok 7, og at miljøgodkendelsen fra 2021 ikke blev udnyttet. Fynsværket mente derfor ikke, at de påklagede afgørelser var uaktuelle. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt på denne baggrund, at de påklagede afgørelser ikke længere var aktuelle og ophævede på denne baggrund miljøgodkendelsen og screeningsafgørelsen med bemærkning om, at en ny drift af Blok 7, herunder udledning, måtte afvente, at der blev truffet en ny afgørelse om miljøgodkendelse til anlægget.
Kommentar: Når denne afgørelse er medtaget, er det fordi de hidtidige mange sager om miljøgodkendelser af Fynsværkets Blok 7, der går tilbage til 1980’erne, på sin egen måde er et dybt indblik i dansk miljøret og myndighedernes misforståelser og overtrædelser af EU’s miljøregler. Den første ”overordnede” miljøgodkendelse af Blok 7 blev meddelt af daværende Fyns Amt i 1987 og efter klage stadfæstet af Miljøstyrelsen i 1988. En klage til daværende Miljøankenævn blev afvist i 1989 med henvisning til, at en overordnet miljøgodkendelse ikke var en miljøgodkendelse, hvilket ombudsmanden tilsluttede sig i FOB 1991.141. I november 1990 meddelte det daværende Fyns Amt en detaljeret miljøgodkendelse med vilkår, hvilket efter klage blev ophævet af det daværende Miljøklagenævn i MAD 1997.423 Mkn med henvisning til at udledningen af kølevand var i modstrid med det dagældende fiskevandsdirektiv (78/659), men således at udledningen kunne fortsætte i tre år. Det daværende amt forlængede (uden hjemmel) tilladelsen, og efter ny ansøgning meddelte det daværende amt i 2002 tilladelse til fortsat udledning fra Fynsværket efter miljøbeskyttelseslovens § 28 (skulle have været § 33) og i øvrigt uden VVM-screening. I 2004 meddelte amtet en ny miljøgodkendelse, der blev stadfæstet af Miljøstyrelsen i oktober 2004, men blev efter klage ophævet af det daværende Miljøankenævn i MAD 2009.1943 Mkn med henvisning til, at tilladelsen var i modstrid med habitatdirektivets art. 6(3), bl.a. fordi Odense Å og Odense Fjord er udlagt som Natura 2000-område, idet tilladelsen dog blev opretholdt i tre år. Miljøstyrelsen forlængede fristen til 2014, hvor den daværende driftsherre af Fynsværket ansøgte Energistyrelsen om at skrotte Blok 7 den 1. maj 2016 i henhold til el-forsyningsloven. Energistyrelsen afslog anmodningen, så driftsherren bevillingsmæssigt var forpligtet til at opretholde kraftvarmeproduktionen, idet Energistyrelsen bl.a. anførte, at Fynsværket havde forsyningspligt over for de kollektive varmeforsyninger og virksomheder i form af gartnerier, der modtog varmeleverance fra Blok 7. Miljøstyrelsen meddelte på baggrund af en VVM-rapport i 2015 miljøgodkendelse til en tidsbegrænset udledning af kølevand frem til 31. december 2020. Miljøstyrelsen lagde i afgørelsen til grund, at udledningen ville skade Natura 2000-området, hvorfor Miljøstyrelsen meddelte tilladelse efter undtagelsen i habitatdirektivets art. 6(4) med henvisning til, at det af Energistyrelsens afgørelse fremgik, at driften af Blok 7 var nødvendig for at opretholde forsyningssikkerhed, og at drift af værket derfor måtte anses for samfundsmæssigt bydende nødvendigt i en fortsat femårig periode, men uden Miljøstyrelsen fastsatte vilkår om kompenserende foranstaltninger, som ellers krævet i art. 6(4). Miljøstyrelsens tidsbegrænsede miljøgodkendelse blev (igen) påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den midlertidige miljøgodkendelse i MAD 2018.400 Mfk med den ændring, at udledning af kølevand kun kunne ske i perioder, hvor driften var bydende nødvendig for den kollektive varmeforsyning, hvorimod forsyning af private gartnerier ikke fandtes væsentlig. Nævnet undlod at fastsætte vilkår om kompenserende foranstaltninger for skadevirkning på Natura 2000-områder med den begrundelse, at (den EU-stridige) kølevandsudledning havde fundet sted siden 1990, og at det med ophør i 2020 ville have en så begrænset effekt for den sidste periode, at nævnet ikke fandt grundlag for at påbyde virksomheden at iværksætte sådanne foranstaltninger. For en mere indgående gennemgang af forløbet med Fynsværket frem til 2009, se Pagh: MAD 2009.1405 og om afgørelsen fra 2018, se Pagh: MAD 2018.302.
I lyset af forhistorien kan det undre, at Miljøstyrelsen i 2020 meddelte miljøgodkendelse til udledning i den gamle kanal ved Odense Fjord baseret på kulfyret værk, og det fremstår i øvrigt uklart, hvordan elforsyningen fra Fynsværket har været håndteret i perioden 2020 til og med 2025, hvorved det må erindres, at en omlægning til naturgas kræver miljøgodkendelse og miljøvurdering, og at en sådan miljøgodkendelse tilsyneladende ikke forelå i september 2024 ifølge klagenævnets afgørelse.