MRF 2024.23
Planklagenævnets afgørelse af 14. marts 2024, j.nr. 23/06871
Ikke medhold i klage over bonuslokalplan for besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge beliggende i Natura 2000-område ved Kalø Slotsruin, idet væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsen fandtes tilstrækkelig, da visuel påvirkning var tilstrækkeligt belyst, og da der forelå tilstrækkelig begrundelse for kystnær placering. Dissens.
Syddjurs Kommune vedtog den 29. marts 2023 lokalplan nr. 448, besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø Slotsruin. Lokalplanen, der var tillagt bonusvirkning efter planlovens § 15, stk. 4, muliggjorde etableringen af et besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge med stier, parkering og opholdsområder mv. Der skulle foretages en delvis nedrivning af områdets eksisterende bebyggelse, og det planlagte byggeri skulle etableres i tilknytning til den resterende bebyggelse i planområdet. Planområdet udgjorde et areal på ca. 16.500 m2 og var i sin helhed beliggende inden for kystnærhedszonen ca. 60 m fra kysten, hvor det planlagte byggeri lå ca. 95 m fra kysten. Hele planområdet lå inden for et Natura 2000-område, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfattede stor vandsalamander. Samtidig med udarbejdelsen af forslaget til lokalplan var der udarbejdet en miljørapport efter miljøvurderingsloven og en væsentlighedsvurdering (habitatscreening) efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Planvedtagelsen blev påklaget af en forening, der navnlig anførte, at der manglede en særlig begrundelse for byggeriets kystnære placering, og at byggeriet ikke i et tilstrækkeligt omfang var visualiseret. Klager gjorde tillige gældende, at lokalplanen ville medføre væsentlige indgreb i Natura 2000-området, og at bilag IV-arten stor vandsalamander havde yngle-rasteområde mindre end 100 m fra planområdet. Planklagenævnets flertal (8 mod 3) fandt, at der forelå en tilstrækkelig visualisering af lokalplanens påvirkning af omgivelserne. Et andet flertal (6 mod 5) fandt videre, at kommunen havde godtgjort, at der forelå en særlig planlægningsmæssig begrundelse for den kystnære placering, idet besøgscentret havde til formål at formidle information om nationalparken og slotsruinen. Flertallet henviste herved til, at både lokalplanområdet og byggeriet var af en beskeden størrelse, at byggeriet skulle etableres i tilknytning til allerede eksisterende bebyggelse, og at der i lokalplanen var indeholdt vilkår med henblik på at mindske parkeringsanlæggets synlighed i kystlandskabet. Et mindretal fandt derimod, at begrundelsen var utilstrækkelig under hensyn til, at planområdet og besøgscenteret lå tæt på selve kysten, og at kommunen ikke i et tilstrækkeligt omfang havde belyst alternative placeringsmuligheder. I forhold til indsigelsen om manglende konsekvensvurdering af lokalplanens påvirkning af Natura 2000-området fandt nævnet enstemmigt, at en væsentlighedsvurdering var tilstrækkelig, idet nævnet lagde vægt på, at der ikke inden for lokalplanområdet var registreret arter eller beskyttet natur omfattet af udpegningsgrundlaget, og at en sø med registreret forekomst af stor vandsalamander lå 100 m øst for selve planområdet. Nævnet henviste endvidere til, at påvirkning af søen som følge af terrænændringer og afledning af overfladevand kunne afvises, da det af lokalplanredegørelsen fremgik, at overfladevand skulle nedsive inden for planområdet, og overfladevand fra ekstreme regnvejrshændelser skulle afstrømme mod området syd for planområdet. På den baggrund kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen drejer sig om det besøgscenter, som Naturstyrelsen etablerer til Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø Slotsruin, og illustrerer dermed på sin egen indirekte måde, at når der efter nationalparkloven udlægges nationalparker, tages der ikke nærmere stilling til områdets anvendelse. Dette begrunder, at der ikke kan kræves miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 12 af selve nationalparkudlægget, ligesom ministerens udpegning af lokaliteter for nationalparker ikke er omfattet af reglerne om konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Retsvirkningen af udpegning af en lokalitet som nationalpark begrænser sig således til, at der oprettes en nationalparkfond med et økonomisk tilskud, hvorved bemærkes, at den nationalparkplan, som kan vedtages af nationalparkfonden, særskilt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Derimod er retsstillingen helt anderledes, når miljøministeren opretter en naturnationalpark efter naturbeskyttelseslovens §§ 61 a-61 e, der netop fastsætter rammer for tilladelse til fremtidige projekter og derfor må anses for en plan omfattet af miljøvurderingsloven. Det må i forlængelse heraf anses for en fejl, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i MRF 2023.169 Mfk og MRF 2023.171 Mfk lagde til grund, at udpegning af naturnationalparker skulle anses for et projekt og herefter stadfæstede en screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21. Se uddybende Pagh: TfM 2023, s. 357.