MRF 2024.226
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. juli 2024, j.nr. 21/09761
Ophævet og hjemvist tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af renset spildevand fra Nyt Odense Universitetshospital til Killerup Rende med udløb i Natura 2000-vandløbet Odense Å, da kommunen ikke havde foretaget de nødvendige undersøgelser af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for eventuelle bilag IV-arter, og dermed havde tilsidesat forpligtelsen efter habitatbekendtgørelsens § 10.
Sagen omhandler ansøgning om udledning af spildevand fra Nyt Odense Universitetshospital og psykiatrisk afdeling Odense, idet Region Syddanmark ønskede at udlede spildevand direkte til recipient i stedet for gennem kommunal spildevandsrensning, da der herved kunne spares et betydeligt afledningsbidrag. Spildevandet fra hospitalet skulle efter rensning udledes direkte til recipient, dvs. via regnvandsbassiner til Killerup Rende med udløb til Lindved Å og Odense Å. I marts 2021 indsendte regionen en miljøkonsekvensrapport. Miljøstyrelsen meddelte den 15 juni 2021 VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til projektet og samme dag meddelte Odense Kommune tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af renset spildevand fra Nyt Odense Universitetshospital og psykiatrisk afdeling Odense til Killerup Rende. Forud for ansøgningen om udledningstilladelse havde Naturstyrelsen i 2014 meddelt VVM-tilladelse til etablering af nyt universitets- og hospitalskompleks, hvor det af VVM-redegørelsen bl.a. fremgik, at håndtering af overfladevand skulle håndteres i et system af rørledninger og regnvandsbassiner, som skulle etableres som et såkaldt vandelement. Angående spildevand fremgik af VVM-tilladelsen fra 2014, at spildevandet skulle for-renses ved hjælp af en membranbioreaktor-teknologi og herefter via offentlig kloak ledes til Ejby Mølle Renseanlæg. Af VVM-redegørelsen fremgik, at man overvejede en anden løsning, hvis teknologien kunne udbygges, så der kunne udledes direkte til recipient, da der herved spares et betydeligt afledningsbidrag og samtidigt bidrage til opretholdelse af rindende vand i Killerup Rende året rundt. Undervejs med projektet besluttede Nyt Odense Universitetshospital at ændre det ansøgte projekt, så det rensede spildevand skulle ledes til regnvandsbassiner med udledning til Killerup Rende. Af Miljøstyrelsens VVM-tilladelse af 15. juni 2021 fremgår bl.a., at Odense Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 helt eller delvist erstatter tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Miljøstyrelsens VVM-tilladelsen angik alene selve udledningen af spildevand til regnvandsbassiner og recipient, idet renseanlægget efter Miljøstyrelsens vurdering var omfattet af tidligere miljøvurderinger. Miljøstyrelsen havde i VVM-tilladelsen bemærket, at renseanlægget var i stand til at rense til et niveau som svarede til BAT, og at BAT ansås som et niveau, der svarede til det niveau, som var opnået på et renseanlæg på Herlev Hospital. Af ansøgningen om udledningstilladelse til Odense Kommune fremgik, at hospitalet ønskede at etablere eget renseanlæg til rensning af processpildevand og sanitært spildevand fra hele hospitalsmatriklen. Den samlede spildevandsmængde ville maksimalt udgøre 200.000 m3 om året og renseanlægget havde en godkendt kapacitet på 4.000 personækvivalenter (PE) med en forventet belastning på 2.500 til 3.000 PE. Af tilladelsen fremgik, at renseanlægget omfattede en industribygning med tekniske anlæg mv. og et udendørs befæstet areal til buffertanke, procestanke mv., som alle var overdækkede. Renseanlægget skulle fjerne lægemidler, metaller og bakterier til et niveau svarende til BAT. Odense Kommune havde i tilladelsen vurderet, at BAT svarede til den renseløsning, som var etableret på Herlev Hospital, hvor der blev anvendt en kombination af biologisk rensning, membranfiltrering og efterpoleringstrin i form af ozonering, filtrering i aktivt kulfilter og UV-behandling. Ifølge Odense Kommune kunne BAT også bestå af andre teknikker. Videre fremgik af tilladelsen, at den nøjagtige opbygning af renseanlægget eller de konkrete renseteknologier på Nyt Odense Universitetshospital ikke kendtes, men afventede en udbudsrunde. Udløbet fra renseanlægget skulle tilkobles regnvandsledningen i Hospitalsringen og udlede sammen med regnvand via et af de eksisterende regnvands- og bassinsystemer til Killerup Rende, der har udløb til Lindved Å og Odense Å, som løber ud i Odense Fjord. Både Killerup Rende, Lindved Å, Odense Å samt hospitalets regnvandsbassiner er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Af Naturbasen fremgik det, at der var registreret bilag IV-arter ca. 85-350 meter fra regnvandsbassinerne. Projektområdet er placeret ca. 500 meter fra udløbet til Lindved Å og ca. 4 km fra udløbet til Odense Å, som begge ligger nedstrøms projektområdet og er omfattet af Natura 2000-område nr. 114, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Yderligere fremgik det, at projektområdet er placeret ca. 8 km fra udløbet til Odense Fjord, som var omfattet af Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Angående påvirkningen af bilag IV-arter havde Odense Kommune vurderet, at der ikke ville ske en væsentlig påvirkning og havde hovedsageligt henvist til miljøkonsekvensrapportens indhold. Odense Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund (DS), som bl.a. anførte, at der manglede sikker dokumentation for renseanlæggets evne til at rense hospitalsspildevandet tilstrækkeligt, at tilførslen af renset spildevand er i strid med naturbeskyttelsesloven, og at udledningen af det rensede spildevand ikke kunne ske uden overskridelse af miljøkvalitetskrav og beskadigelse af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 114 og 110. DS anførte yderligere, at tilstanden i de berørte vandområder burde undersøges konkret og være fuldt belyst inden meddelelse af tilladelse. Odense Kommune oplyste under klagesagen, at der ikke var foretaget besigtigelser, og at der ikke var udarbejdet andre vurderinger end de allerede foreliggende. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle Odense Kommunes vurdering af projektets påvirkning af bilag IV-arter, idet der var registreret bilag IV-arterne spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander nær regnvandsbassinerne. Nævnet fandt, at Odense Kommune ikke havde foretaget de nødvendige undersøgelser og vurderinger af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge rasteområder i modstrid med forpligtelsen i habitatbekendtgørelsens § 10, hvorfor afgørelsen led af en retlig mangel. Nævnet lagde vægt på, at der hverken i den påklagede tilladelse fra kommunen eller miljøkonsekvensrapporten var foretaget en vurdering af, om regnvandsbassinerne kunne være potentielle levesteder for bilag IV-arterne, uanset det af VVM-redegørelsen fra 2014 fremgik, at området kunne være en ny mulig ynglelokalitet for padder, og at byggeriets passage af Killerup Rende ville blive udformet som en paddepassage, så salamandere kunne vandre mellem forskellige søer. Nævnet ophævede og hjemviste på den baggrund tilladelsen, idet nævnet bl.a. bemærkede, at hvis den økologiske funktionalitet af området for bilag IV-arter ville lide skade måtte kommunen overveje fravigelsesbestemmelsen i habitatbekendtgørelsens § 11, ligesom kommunen måtte vurdere, om projektet krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. For så vidt angik vandrammedirektivet bemærkede nævnet, at Odense Kommune som tilsynsmyndighed skulle fastsætte et udledningspunkt samt beskrive og vurdere, hvordan de målsatte vandområder i forhold til de enkelte kvalitetselementer blev påvirket af udledningen. Såfremt vurderingen måtte vise, at projektet medførte en forringelse af tilstanden for målsatte overfladevandområder eller indebære en risiko for manglende målopfyldelse, kunne projektet kun tillades under opfyldelse af fravigelsesbestemmelsen i vandrammedirektivets art. 4, stk. 7. Angående BAT konstaterede nævnet, at der for det konkrete projekt ikke forelå nogen relevant BAT-konklusion eller et BREF-dokument, som kunne danne grundlag for en fastsættelse af et generelt accepteret udledningsniveau svarende til BAT, hvorfor det var nødvendigt at foretage en individuel vurdering af mulighederne for at begrænse udledninger sammenholdt med konsekvenserne af disse. Videre konstaterede nævnet, at det var Odense Kommunes vurdering, at BAT svarede til den renseløsning, som var etableret på Herlev Hospital eller noget tilsvarende, samt at den nøjagtige opbygning af renseanlægget eller de konkrete renseteknologier ikke kendtes, da disse først ville blive fastlagt efter et udbud. Ved den fornyede behandling af sagen skulle der udarbejdes en teknisk redegørelse, hvor relevante egnede muligheder for at begrænse udledningen af bl.a. metaller, lægemidler og andre miljøfremmende stoffere blev belyst. Videre bemærkede nævnet, at ansøger havde identificeret 613 miljørelevante lægemiddelstoffer fra Nyt Odense Universitetshospital og de psykiatriske afdelinger, og at der i tilladelsen blev analyseret for 11 lægemiddelstoffer. Nævnet fandt det uklart, om det med vilkår 18 i udledningstilladelsen blev sikret, at renseanlægget rensede tilstrækkeligt for de 602 lægemiddelstoffer, der ikke blev analyseret for, såfremt den endelige projektering af renseanlægget ikke var baseret på en kombination af biologisk rensning, membranfiltrering og efterpoleringstrin i form af ozonering, filtrering i aktivt kulfilter og UV-behandling. Ved den fornyede behandling burde således udarbejdes en redegørelse for, hvilken betydning de respektive forudsatte renseteknologier havde i forhold til renseanlæggets evne til at rense på alle 613 stoffer. Videre burde redegøres for, hvorfor måling på de udvalgte 11 lægemiddelstoffer sikrede rensning for de øvrige 602 lægemiddelstoffer, såfremt anlægget ikke blev projekteret som forudsat.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af Odense Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 grundet manglende undersøgelse af bilag IV-arter er isoleret ikke opsigtsvækkende. Nævnet burde dog have tydeliggjort, at i en sag som den foreliggende, erstatter kommunens tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 samtidigt delvist VVM-tilladelsen efter miljøvurderingslovens § 25, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 10, som det i øvrigt også anføres i Miljøstyrelsens VVM-tilladelse. Dette har den selvstændige retsvirkning, at kommunen ikke kan meddele en ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28 uden at meddele en ny VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, hvis hensyn til bilag IV-arters levesteder kræver anvendelse af undtagelsen i habitatbekendtgørelsens § 11, jf. forudsætningsvis EU-Domstolens dom i sag C-166/22 (MRF 2023.101). Det forekommer ligeledes velbegrundet, at Miljø- og Fødevareklagenævnet efterspørger en forklaring på, at måling af 11 miljøfarlige stoffer kunne sikre opfyldelse af rensningskrav for de 613 miljørelevante lægemiddelstoffer, som vil kunne forekomme i spildevandet, hvortil dog kan tilføjes, at dette problem også kan opstå, når spildevand fra hospitaler udledes til kommunale spildevandsanlæg, hvor der ikke nødvendigvis foretages måling for alle relevante miljøfarlige stoffer. Endelig kan det give anledning til forundring, at nævnet helt forbigår klagers indsigelse om påvirkning af Odense Å og Odense Fjord som Natura 2000-område, da det med de anførte oplysninger forekommer oplagt, at det ikke er tilstrækkeligt med den i miljøkonsekvensrapporten indeholdte væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, således at der kræves en egentlig konsekvensvurdering.