MRF 2024.21
Planklagenævnets afgørelse af 12. marts 2024, j.nr. 23/12485
Landzonetilladelse til udstykning af ca. 8.000 m2 landbrugsareal med henblik på opførelse af nyt enfamiliehus med have, hvoraf 6.800 m2 lå uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning, ændret til afslag, da dette ville have karakter af uplanlagt byspredning i strid med de hensyn, landszonereglerne skal varetage. Vilkår, der hindrede bebyggelse og senere udstykning af havearealet uden for landsbyafgrænsningen, ændrede ikke herved.
Syddjurs Kommune meddelte den 19. september 2023 landzonetilladelse til udstykning af ca. 8.000 m2 fra E’s ejendom med henblik på opførelse af et nyt enfamiliehus med have og udhus, hvoraf ca. 6.800 m2 lå uden for landsbyafgrænsningen. Tilladelsen blev givet på en række vilkår, herunder at der ikke måtte opføres bygninger på den del af arealet, der skulle udstykkes og anvendes til haveareal, og at der i øvrigt ikke måtte ske yderligere udstykning af arealet. E’s samlede ejendom havde et areal på i alt ca. 2,1 ha og var noteret som landbrugsejendom og beliggende inden for kystnærhedszonen. Den del af ejendommen, der ønskedes bebygget, var omfattet af en kommuneplanramme, der udlagde området til blandet bolig og erhverv, og hvoraf fremgik, at udstykning inden for rammen var tilladt, og at ny bebyggelse skulle tilpasses det eksisterende bymiljø, mens den del af ejendommen, der ønskedes anvendt til haveareal, ikke var omfattet af kommuneplanrammen. Havearealet skulle efter det ansøgte indeholde et udyrket jordstykke, en boldbane, en aktivitetsplads, en bålplads, en køkkenhave og flere områder med lav bevoksning. Kommunen havde bl.a. begrundet tilladelsen med, at de ansøgte bygninger skulle opføres inden for landsbyafgrænsningen, og at havearealets placering ikke væsentligt ville påvirke opfattelsen af landsbyens afgrænsning. Planklagenævnet havde tidligere i MRF 2023.112 Pkn ophævet kommunens landzonetilladelse til samme projekt, der var meddelt uden vilkår, hvor nævnet bl.a. havde bemærket, at det ville være i overensstemmelse med praksis at give tilladelse til bebyggelse, der lå inden for landsbyafgrænsningen, hvis der blev ansøgt om et tilpasset projektet. Kommunens fornyede landzonetilladelse fra september 2023 blev påklaget af en gruppe omboende, der navnlig anførte, at kommunen havde truffet ny afgørelse i sagen uden hensyn til Planklagenævnets afgørelse i MRF 2023.112 Pkn. Planklagenævnet fandt indledningsvis, at det ansøgte ikke var omfattet af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Et enstemmigt nævn fandt herefter, at der på trods af de i afgørelsen stillede vilkår ikke kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, da det ansøgte stred mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der blev varetaget ved landzonebestemmelserne. Nævnet lagde herved vægt på, at der ønskedes udstykket et større areal på ca. 6.809 m2 beliggende uden for landsbyafgrænsningen, og at dette ville medføre uplanlagt byspredning. Det ændrede ikke herved, at arealet alene skulle udstykkes til haveareal, og at de fastsatte vilkår forhindrede bebyggelse og senere udstykning uden for landsbyafgrænsningen, idet havearealet landskabeligt ville opleves som en del af landsbyen og dermed fremstå som en udvidelse af den i kommuneplanrammen fastsatte landsbyafgrænsning. På den baggrund ændrede nævnet kommunens afgørelse til et afslag og bemærkede på ny, at det ville være i overensstemmelse med praksis at give tilladelse til bebyggelse inden for landsbyafgrænsningen.