MRF 2024.167
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. juni 2024, j.nr. 23/00443
Stadfæstet registrering af § 3-beskyttet fersk eng, da der på baggrund af luftfotos ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet henviste i dets bemærkninger til forbuddet mod gødskning, sprøjtning og omlægning i naturbeskyttelseslovens § 4, der trådte i kraft i 2022.
Holbæk Kommune traf i december 2022 efter partshøring afgørelse om, at to arealer på samlet ca. 4.474 m2 på E’s landbrugsejendom var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet fersk eng. Arealet havde siden 1993 været registeret som omfattet af § 3. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at der under en besigtigelse var konstateret karakteristisk fauna og flora på arealet, og at luftfotos indikerede, at arealerne med få undtagelser ikke havde været omlagt hhv. i perioderne 1960-2002 og 1960-2009, men at der siden 2002 hhv. 2009 var foregået jordbehandling. Kommunen vurderede, at dette var i strid med § 3, da anvendelsen ikke kunne anses som hidtidig lovlig drift. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at arealerne ikke var omfattet af § 3, idet de siden 1960 havde været opdyrket til foderproduktion til husdyrhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at naturbeskyttelseslovens § 3 ikke sondrer mellem natureng og kultur, men at begge typer ferske enge er beskyttet, hvis de opfylder lovens kriterier herom. Nævnet bemærkede dernæst, at kulturenge er ferske enge, som regelmæssigt bliver omlagt, navnlig for at sikre bedre græsningsmuligheder. Derimod betragtes almindelige dyrkede marker og kulturgræsmarker, som omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, eller hvor der flere gange inden for denne periode høstes mellemafgrøder, ikke som ferske enge i lovens forstand. Herefter anførte nævnet: ”Sædvanlig intensiv drift på beskyttede naturarealer - herunder ferske enge - har været lovlig indtil den 1. juli 2022, hvorefter der gælder et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning jf. naturbeskyttelseslovens § 4. Forbuddet gælder uanset om den intensive drift har været en del af den hidtidige lovlige drift”. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de omhandlede arealer var omfattet § 3, bl.a. med henvisning til tolkning af luftfotos. Det var nævnets vurdering, at arealerne ikke havde været omlagt i væsentligt længere tid end 10 år forud for omlægningerne i hhv. 2002 og 2009. Nævnet bemærkede, at ekstensiv drift med høslet og/eller græsning ikke udgjorde omlægning, men derimod en forudsætning for udvikling af ferske enge, hvor nævnet tillige henviste til, at der var tale om et fugtigt lavbundsareal. På den baggrund stadfæstede nævnet kommunens § 3-registrering.
Kommentar: Afgørelsen følger nævnets faste fortolkning af, at høslet eller græsning ikke anses for omlægning, der hindrer registrering af ferske enge som § 3-beskyttet areal. Nævnets understregning i afgørelsen af, at naturbeskyttelseslovens § 4 fra 1. juli 2022 hindrer fremtidig gødskning og omlægning er derfor uden selvstændig betydning, da det i den foreliggende sag netop er lagt til grund, at der ikke er sket omlægning. Se tillige MRF 2024.131 Mfk, hvor nævnet refererer til naturbeskyttelseslovens § 4 i en sag om lovliggørelsespåbud fra december 2021.