MRF 2024.15
Planklagenævnets afgørelse af 2. februar 2024, j.nr. 23/03971
Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til skiltning i form af LED-skærm og påbud om fysisk lovliggørelse, da der som følge af kommunens tavshed i 4 år var indtrådt myndighedspassivitet, hvorfor kommunen var afskåret fra at kræve forholdet lovliggjort.
Sagen omhandlede skiltning i form af en LED-skærm opsat i februar 2016 på E’s ejendom i Randers Kommune, der blev benyttet af B. Ejendommen var omfattet af en lokalplan, der bl.a. bestemte, at skilte og reklamering kun måtte finde sted efter byrådets tilladelse. I december 2017 meddelte Randers Kommune den daværende ejer af ejendommen, at LED-skiltningen efter kommunens opfattelse var lokalplanstridig, hvorfor forholdet skulle lovliggøres. B oplyste den 9. januar 2018, at LED-skærmen var erstatning for tidligere plastikbannere, der havde været anvendt som skiltning siden 1992, og bad kommunen oplyse, om forholdet krævede tilladelse. Kommunen kvitterede den 10. januar 2018 for B’s svar og oplyste, at B ville høre nærmere. E blev af kommunen den 7. maj 2018 gjort opmærksom på, at kommunen var bekendt med, at den omhandlende LED-skærm var opsat uden tilladelse, og at kommunen var i færd med at udarbejde reviderede retningslinjer for opsætning af LED-skærme, og at E ville høre nærmere, når der forelå en endelig afgørelse. Den 21. maj 2021 blev E pr. brev gjort opmærksom på, at kommunen havde besluttet at genoptage sagen, da forholdet var lokalplanstridigt, og bad E om at oplyse, hvordan E ønskede forholdet lovliggjort. Dette brev blev den 15. februar 2022 med fristforlængelse gensendt til både E og B. Efter varsel og partshøring meddelte Randers Kommune den 20. februar 2023 afslag på lovliggørende dispensation til LED-skærmen og påbød samtidig fysisk lovliggørelse. Afgørelsen var bl.a. begrundet i, at LED-skærmen var et iøjnefaldende element mod en nærliggende vej og tiltrak stor instinktiv opmærksomhed. Afgørelsen blev påklaget af B, der navnlig anførte, at der siden B’s tilkendegivelse i januar 2018 var forløbet 4 år, hvorfor der var indtrådt myndighedspassivitet, og kommunen derfor var afskåret fra at kræve forholdet fysisk lovliggjort. Planklagenævnet (formanden) fandt i sagen anledning til at tage stilling til, om der forelå berettigede forventninger på baggrund af passivitetsbetragtninger, idet nævnet lagde til grund, at LED-skærmen krævede dispensation fra lokalplanen. Nævnet bemærkede, at myndighedspassivitet kan indtræde, hvor en tilsynsmyndighed er bekendt med et muligt ulovligt forhold og har oplyst en ejendomsejer herom, men ikke inden for et rimeligt tidsrum har søgt forholdet lovliggjort. Da der siden kommunens henvendelse den 10. januar 2018, hvor kommunen oplyste, at B ville høre nærmere, var gået ca. 4 år, før B i februar 2022 igen hørte fra kommunen, var det nævnets vurdering, at der var indtrådt myndighedspassivitet, da B herefter havde ”grund til at tro, at kommunens tavshed var udtryk for, at den ikke ville kræve en fysisk lovliggørelse af LED-skærmen”. Nævnet afviste herefter at tage stilling til, om ejeren E på grund af brevet i maj 2018 havde en berettiget forventning pga. myndighedspassivitet, allerede fordi kommunen var afskåret fra at kræve LED-skærmen lovliggjort som følge af myndighedspassivitet i forhold til B. På den baggrund ophævede nævnet kommunens afslag på lovliggørende dispensation og påbud om lovliggørelse.
Kommentar: Afgørelsen er med hensyn til fortolkning af myndighedspassivitet i overensstemmelse med fast praksis, men mangler en tydelig skelnen mellem fortabelse af retten til ’lovliggørelse’ henholdsvis til ’fysisk lovliggørelse’. I denne sag fører det til den uheldige konklusion, at afslaget på lovliggørende dispensation ikke hjemvises, hvilket er nødvendigt for, at kommunen kan opfylde sin pligt efter planlovens § 51 til at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort. Se nærmere herom i kommentaren til MRF 2023.257 V samt MRF 2024.16 Pkn.