MRF 2024.142
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. maj 2024, j.nr. 21/03577
Delvis ophævelse af Miljøstyrelsens påbud efter jordforureningslovens § 41 til medicinalvirksomhed om at oprense jordforurening forårsaget af tankanlæg for regenereret acetone fra fremstilling af fusidinsyre, da grænseværdien for, hvor meget der skulle ryddes op af jord forurenet med fusidinsyre var baseret på grænsevædier for mikroorganismer i jord, hvilket ikke kunne anvendes som farlighedsvurdering vedr. arealanvendelsen og grundvandsressourcen.
Sagen omhandlede en miljøgodkendt medicinalvirksomhed (MV) i Ballerup etableret i 1940, hvor der i 2019 som led i en revurdering af godkendelsesvilkår blev udarbejdet en basistilstandsrapport efter miljøbeskyttelseslovens § 35 c. I basistilstandsrapporten var bl.a. anført, at der ved nedgravet tank 7 fra 1981 og nedgravet tank 23 fra 1982, der begge var taget ud af drift i 2018, var konstateret forurening med acetone og fusidinsyre. På denne baggrund meddelte Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed i juli 2019 påbud efter jordforureningslovens § 40, jf. § 39, stk. 2, til MV om at undersøge forureningen. MV efterkom påbuddet. Undersøgelsesrapporten fra november 2019 viste, at i jorden omkring rørledningen mellem tank 7 og tank 23 var koncentrationen af fusidinsyre over PNEC-værdien for jord (PNEC-værdien er den højeste koncentration af miljøfarlige stoffer, som ikke har en målbar toksisk skadevirkning). Af rapporten fremgik videre en kraftig forurening med acetone, isopropanol og ethanol mellem tank 23 og en bygning. Endvidere fremgik, at der ved påfyldningsplads til tank 7 var en kraftig forurening med acetone, ethanol og fusidinsyre. Som oplæg til afværgeforanstaltninger anførte rapporten en fjernelse af hot spot-forureningen ved tank 23 ned til 5 m under terræn og ved tank 7 til 4 m under terræn. På baggrund heraf meddelte Miljøstyrelsen i februar 2021 påbud efter jordforureningslovens § 41 til MV om oprensning af forureningen i overensstemmelse med rapportens anbefaling med et stopkriterium for fusidinsyre på 1,2 µg/kg tørstof. Afgørelsen blev påklaget af MV, der anførte, at de to tanke fra etableringen i begyndelsen af 1980’erne havde været anvendt til opbevaring af kemikalieaffald indeholdende fusidinsyre, men i 2003 og 2004 var overgået til anvendelse for regenereret acetone, hvor indholdet af fusidinsyre alene var med en koncentration på 0,00-0,02 %. Forureningen måtte derfor ifølge MV antages at være forårsaget forud for den 1. januar 2001, og der kunne derfor ikke meddeles påbud efter jordforureningsloven, idet MV dog erklærede sig villig til at fjerne de to hot spot-forureninger ved tank 7 og tank 23. Endvidere anførte MV, at for usikkerheden vedr. beregningen af PNEC-værdien fra MV var der indregnet en sikkerhedsfaktor på 1.000, hvorved den yderligere inddragelse af usikkerhed med afgørelsens stopkriterie fastsat til 1/10 af PNEC-værdien medførte, at det fastsatte mål for oprensning lå ud over, hvad der svarede til genopretning, og hvad der i øvrigt kunne anses for proportionalt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at påbud efter jordforureningslovens § 41 forudsætter, at myndigheden efter § 42 har godtgjort, at den væsentligste del af jordforureningen er sket efter den 1. januar 2001. Nævnet konstaterede, at det fremgik af basistilstandsrapporten, at fusidinsyre er bionedbrydelig i stor grad og sandsynligt vil kunne opfylde OECD’s kriterier for letbionedbrydelighed, hvorfor nævnet ikke fandt det sandsynligt, at den væsentligste del af jordforureningen skulle være sket inden 2001. Vedrørende det med afgørelsen fastsatte stopkriterium henviste nævnet til, at det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1998, at risikovurderingen skal bygge på oplysninger om de forurenende stoffer, deres spredningsveje samt eksponeringsveje for den målgruppe, der er aktuel i den givne situation. Den heri indeholdte farlighedsvurdering skal om muligt fastlægge, hvilke koncentrationer der ses at medføre skadelige effekt, herunder i forhold til stoffets toksicitet, bionedbrydelighed, biotilgængelighed og mobilitet. Nævnet konstaterede, at der for den farlighedsvurdering, der var lagt til grund for afgørelsen, var anvendt den af virksomheden beregnede PNECjord-værdi vedr. mikroorganismer i jord. Nævnet lagde til grund, at PNEC-værdien derved ikke var anvendelig med hensyn til en farlighedsvurdering i forhold til arealanvendelsen eller grundvandsressourcen. Endvidere konstaterede nævnet, at der ikke forelå en begrundelse for, hvilke analyseusikkerheder der skulle være imødegået ved at fastsætte stopkriteriet til konkret 1/10 af den beregnede PNECjord-værdi. Nævnet fandt på den baggrund, at afgørelsen var utilstrækkeligt oplyst vedr. det fastsatte stopkriterium for fusidinsyre, hvorfor nævnet ophævede afgørelsen for så vidt angik den del af påbuddet, der vedrørte oprensning af forurening med fusidinsyre, og hjemviste denne del af sagen til fornyet behandling, mens afgørelsen i øvrigt blev opretholdt vedr. oprensning af jordforurening med acetone.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, at det i sager om erhvervsmæssig forurening med farlige stoffer ofte er nødvendigt at indhente særlig viden fra kemikere, bl.a. fordi der for en række miljøfarlige stoffer ikke er fastsat grænseværdier for, hvad der kan accepteres. Dette har også betydning i denne sag i relation til den sandsynlighed, der efter jordforureningslovens § 42 kræves for, at den væsentligste del af forureningen anses for sket efter 1. januar 2001. Det forekommer endvidere velbegrundet, at nævnet afviste en direkte anvendelse af grænseværdierne for mikroorganismer i jord og ophævede denne del af afgørelsen. Som det i øvrigt fremgår, er anledningen til sagen reglerne om basistilstandsrapporter, som stammer fra EU’s direktiv om industrielle emissioner (IE-direktivet), der er gennemført i miljøbeskyttelseslovens § 35 c. Reglerne må ses i lyset af de særlige pligter, der gælder for den sidste operatør mht. oprydning efter IE-direktivets art. 22, og som i dansk ret er gennemført i jordforureningslovens §§ 38 k-38 q. Se herom Pagh, Ansvarssuccession ved forurenede grunde, 2014.