MRF 2024.11
Planklagenævnets afgørelse af 12. januar 2024, j.nr. 23/07314, 23/07516, 23/07596 og 23/11717
Ophævet lokalplan for opførelse af 58 sommerhuse i sommerhusområde nær Natura 2000-område, idet væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, var baseret på afværgende foranstaltninger for den rødlistede sommerfugleart hedepletvinge, og foranstaltningerne ikke udgjorde standardkendetegn. Kommunen havde heller ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt forekomsten af bilag IV-arten strandtudse.
Jammerbugt Kommune vedtog efter offentlig høring, forudgående miljøvurdering og væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, i december 2022 lokalplan nr. 18-002, Sommerhusområde, Rødhus Klitvej, Rødhus. Lokalplanen muliggjorde udstykning af op til 58 nye sommerhusgrunde i et område inden for kystnærhedszonen. Af planens § 2.2 om zonestatus fremgik, at området var beliggende i sommerhusområde og skulle forblive sommerhusområde. Zonestatus fremgik ikke af den tidligere lokalplan for området. Planområdet grænsede op til et Natura 2000-område, hvis udpegningsgrundlag bl.a. omfattede den rødlistede sommerfugleart hedepletvinge. Af væsentlighedsvurderingen (screeningen), der lå til grund for lokalplanen, fremgik, at der var registreret lokaliteter med larvespind fra hedepletvinge inden for området udlagt til opførelse af nye sommerhuse, men at kommunen havde vurderet, at disse lokaliteter ikke var væsentlige for artens udbredelse i Natura 2000- området i forhold til at opretholde en stor og levedygtig bestand, og at der i lokalplanen var anført flere forebyggende foranstaltninger. Disse bestod bl.a. i et forbud mod at opstille hegn i skel mellem de nye sommerhusgrunde samt i tiltag under anlægsfasen og ved placering af byggefelter, der skulle sikre forekomsten af sommerfugleartens værtsplante djævelsbid. I forhold til bilag IV-arten strandtudse fremgik af miljørapporten fra januar 2021, at der var registreret en forekomst i nærheden af lokalplanområdet, men ikke inden for selve området. Under sagen oplyste kommunen, at vurderingen ikke var blevet opdateret efter en besigtigelse i maj 2021, hvor der var registreret forekomst af strandtudseæg i nærheden af planområdet. Lokalplanen og miljøvurderingen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og to naboer, der navnlig anførte, at afværgeforanstaltningerne ikke var tilstrækkelige, at lokalplanen ville have en væsentlig skadelig påvirkning på hedepletvinge, og at planområdet var yngle- og rasteområde for strandtudsen. I forhold til områdets zonestatus anførte klagerne, at der var tale om en arealoverførsel fra landzone til sommerhusområde, og at kommunen ikke havde kompetence til at udlægge nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Planklagenævnet (formanden) lagde med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-323/17, People over Wind, til grund, at en væsentlighedsvurdering af en lokalplans påvirkning af et Natura 2000-område ikke er tilstrækkelig, hvis vurderingen baseres på afværgeforanstaltninger, medmindre foranstaltningerne udgør såkaldte standardkendetegn for alle projekter af samme type, jf. sag C-721/21, Eco Advocacy (MRF 2023.97). Da de forudsatte afværgeforanstaltninger ikke kunne anses for standardkendetegn, krævede lokalplanen udarbejdelse af en konsekvensvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2, hvorfor lokalplanen led af en væsentlig mangel. Nævnet fandt videre, at vurderingen af påvirkningen af strandtudse var mangelfuld, idet den ikke tog hensyn til besigtigelsen i maj 2021. Derimod afviste nævnet klagernes indsigelse om bebyggelse inden for kystnærhedszonen, da nævnet efter en samlet vurdering fandt, at området inden lokalplanens vedtagelse var udlagt som sommerhusområde, hvorfor der ikke tale om udlæg af et nyt sommerhusområde inden for kystnærhedszonen. Som følge af den manglende konsekvensvurdering og mangler i vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter ophævede nævnet herefter lokalplanen.
Kommentar: Afgørelsen følger fast praksis, hvorefter en screening (væsentlighedsvurdering) af påvirkningen af et Natura 2000-område ikke er tilstrækkelig, når mulig skadelig virkning kræver afværgeforanstaltninger, og illustrerer samtidig, hvordan den i sag C-721/21 (MRF 2023.97) anførte undtagelse for standardkendetegn har et snævert anvendelsesområde. I forhold til vurdering af lokalplanens påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arten strandtudse må afgørelsen ligeledes anses for at følge fast praksis med hensyn til kommunens undersøgelsespligt.