MRF 2024.108

Planklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 23/13753

Ikke medhold i klage over uvarslet forbud efter samlingsstedslovens § 1, stk. 1, mod rockergruppes anvendelse af ejendom som samlingssted, da anvendelsen af ejendommen konkret fandtes at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende med henvisning til politiets nedlæggelse af midlertidigt forbud og verserende national bandekonflikt. Ikke modstrid med grundlovens § 79 eller EMRK art. 11 om forsamlingsfrihed eller proportionalitetsprincippet. Dissens.

Odense Kommune nedlagde den 6. oktober 2023 forbud efter § 1, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (LFSG) mod en rockergruppes anvendelse af en ejendom i Odense som rockerklub. Forbuddet blev afleveret på den omhandlede ejendom den 6. oktober og blev tinglyst på ejendommen den 9. oktober. Afgørelsen var begrundet i, at rockergruppens anvendelse af ejendommen var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende, hvor kommunen navnlig havde lagt vægt på det forhold, at politiet havde nedlagt midlertidigt forbud efter rockerloven mod ophold på ejendommen. Kommunen havde videre lagt vægt på, at politiet havde udtalt, at det som følge af en nationalt verserende bandekonflikt ikke kunne udelukkes, at der kunne finde angreb sted mod ejendommen. Afgørelsen blev påklaget af ejendommens ejer (E), der konkret fandtes at have indgivet rettidig klage over kommunens afgørelse, da klagefristen skulle regnes fra tidspunktet for tinglysning efter nye lempeligere regler i LFSG § 7, stk. 2. E gjorde navnlig gældende, at anvendelsen af ejendommen ikke medførte væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende, at der ikke forelå konkrete oplysninger om trusler mod ejendommen, og at kommunen havde sat skøn under regel ved at basere forbuddet på oplysninger fra politiet. Videre gjorde E gældende, at forbuddet skulle have været varslet, og at forbuddet var i strid med grundloven og EMRK. Planklagenævnet fandt anledning til at behandle, (1) om forbuddet var hjemlet, (2) om der skulle have været meddelt forudgående varsel, (3) om forbuddet var foreneligt med grundlovens § 79 og EMRK art. 11, og (4) om kommunen havde iagttaget proportionalitetsprincippet. Et flertal i nævnet (10 mod 1) fandt, at der var hjemmel til at nedlægge forbud efter LFSG § 1, stk. 1, da ejendommen fandtes at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende. Flertallet lagde navnlig lagt vægt på, at politiet på tidspunktet for afgørelsen havde nedlagt midlertidigt forbud begrundet i en verserende konflikt, og at der konkret forelå risiko for angreb på ejendommen. Flertallet afviste derfor, at kommunen havde sat skøn under regel, med henvisning til lovforarbejderne til LFSG, hvorefter dokumentation for, at betingelserne for forbud er opfyldt, forudsættes tilvejebragt i samarbejde mellem kommunen og politiet. Et mindretal (1 mod 10) fandt derimod, at der ikke havde været hjemmel til forbuddet, bl.a. fordi politiets midlertidige påbud ikke medførte, at der konkret forelå risiko for angreb mod ejendommen. Et enstemmigt nævn fandt herefter, at forbuddet kunne udstedes uden forudgående varsel, idet politiet på tidspunktet for forbuddet havde nedlagt midlertidigt forbud, hvormed forbuddet var begrundet i konkret risiko for angreb. Det var nævnets opfattelse, at anvendelsen af ejendommen gav anledning til alvorlige gener, hvorfor forbud uden forudgående varsel ikke var uforholdsmæssigt indgribende, da der forudgående var sket varsling og partshøring, hvormed E forud for kommunens afgørelse havde haft mulighed for at ophøre med anvendelsen. Nævnet fandt ligeledes, at det meddelte forbud var i overensstemmelse med grundlovens § 79 og EMRK art. 11 om forsamlingsfrihed, da forbuddet var rettet mod én bestemt rockgruppe og var konkret begrundet i risikoen for angreb som følge af gruppens aktiviteter, og da rockergruppen ikke anvendte ejendommen til at mødes i politisk eller andet meningsbefordrende øjemed. Nævnet afviste ligeledes, at forbuddet var i strid med proportionalitetsprincippet, da der var tilstrækkeligt tungtvejende interesser forbundet med nedlæggelse af forbuddet. På den baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagen.

Kommentar: Afgørelsen er så vidt ses den første afgørelse fra Planklagenævnet, hvor nævnet har taget stilling til gyldigheden af forbud efter lov nr. 653 af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe, der bygger på betænkning nr. 1562/2016 om indsats over for rockerborge samt lovforslag nr. L 193 (saml. 2016/2017). Som det fremgår af betænkningen, var det de samme principielle retlige temaer, som er rejst af ejeren i sagen fra Odense, der var genstand for udvalgets overvejelser, idet der dog i den endelige lov er den forskel, at et ubetinget varslingskrav udgik.

Link til afgørelsen.