MRF 2024.107

Planklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 23/04627

Ophævet og hjemvist afslag på dispensation fra lokalplan til opsætning af interaktiv skiltepylon, da hensyn til trafiksikkerheden ikke fandtes at være et planlægningsmæssigt relevant hensyn, da hensyn i forhold til skilte, der kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen, specifik varetages af politiet i medfør af færdselslovens § 99, stk. 3.

Sorø Kommune meddelte i marts 2023 afslag på dispensation fra en lokalplan til opsætning af en interaktiv skiltepylon. Kommunen havde vurderet, at det ansøgte var i strid med tre bestemmelser i planen, der regulerede skilteopsætning i planområdet. Afslaget på dispensation var bl.a. begrundet i hensynet til trafiksikkerheden, idet kommunen havde vurderet, at skiltepylonens ansøgte placering kunne føre til uhensigtsmæssige situationer for trafikanter og give anledning til tvivl om, hvor indkørslen til området var. Kommunen havde endvidere begrundet afslaget i, at skiltepylonen burde placeres ved indkørslen til områdets virksomheder, da formålet var at gøre opmærksom på flere af områdets virksomheder og ikke kun én. Afgørelsen blev påklaget af ansøger, der navnlig anførte, at det ansøgte var umiddelbart tilladt, da lokalplanen efter dens ordlyd alene regulerede skilte og ikke pyloner, og at planloven ikke tilsigter at regulere trafiksikkerheden. Planklagenævnet fandt, at det ansøgte krævede dispensation fra to af lokalplanens bestemmelser, og konstaterede, at afslaget på dispensation bl.a. var begrundet i hensyn til trafiksikkerheden. Nævnet bemærkede, at hensyn til trafiksikkerheden under visse omstændigheder kan udgøre et planlægningsmæssigt relevant hensyn, som kan inddrages i afgørelser efter planloven. Et enstemmig nævn fandt imidlertid, at det ikke i den konkrete situation var planlægningsmæssigt relevant at lægge vægt på hensynet til trafiksikkerheden, idet dette hensyn i forhold skilte, der kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen, specifik varetages af politiet i medfør af færdselslovens § 99, stk. 3. Selvom kommunen også havde begrundet afslaget med planlægningsmæssigt relevante hensyn til, at skiltepylonen burde placeres ved indkørslen til området, kunne det ikke udelukkes, at afgørelsen havde fået et andet resultat, såfremt kommunen havde undladt at inddrage hensynet til trafiksikkerheden. Afgørelsen led derfor af en væsentlig retlig mangel, hvorfor nævnet ophævede og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Kommentar: Afgørelsen er en god illustration af, hvordan de forvaltningsretlige specialitetsprincipper finder anvendelse på planlovens område. Som det fremgår, betyder afgørelsen ikke, at hensyn til trafiksikkerhed altid vil være et ulovligt hensyn efter planloven, men afgørelsen viser, at når bestemte aktiviteter er reguleret mere specifikt i en anden lov (her færdselslovens § 99, stk. 3), kan kommunen ikke via lokalplan træffe afgørelse om det samme forhold. Afgørelsen er i øvrigt kommenteret af Planklagenævnet i PKNO nr. 43.

Link til afgørelsen.