MRF 2023.81/3
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. marts 2023, j.nr. 21/12429
Afslag på dispensation efter museumslovens § 29 j til etablering af to broer ved det fredede fortidsminde Fredericia Vold ændret til en dispensation, da broerne var reversible og en del af et revitaliseringsprojekt for at fremme formidlingen af det historiske fæstningsværk.
Fredericia Kommune søgte i april 2021 om dispensation til ombygning af Kongens Port, nedlægning af eksisterende og etablering af nye trapper og ramper samt etablering af broer ved det fredede fortidsminde Fredericia Vold. Fredericia Vold omkranser Fredericias indre by og er beskrevet som et enestående velbevaret fæstningsværk fra 1600-tallet. Volden består af fremskudte bastioner til kanonstillinger og brede, vandfyldte grave. Det fredede areal omfattede Vestervold, Nørrevold og Østervold samt de uden for Prinsens Port og Kongens Port værende raveliner. Volden blev i 1909 nedlagt som militæranlæg, og i 1914 købte kommunen voldterrænet, der herefter blev fredet i 1917. Fredericia Vold er desuden fredet efter bygningsfredningsloven. Det ansøgte projekt indgik som delementer i et omfattende revitaliseringsprojekt, der ved rydning af bastioner og volde, etablering af sammenhængsskabende elementer, tydeliggørelse af eksisterende broer og pladser, omlægning af stier, genindplantning af træer mv. skulle øge forståelsen og oplevelsen af det historiske fæstningsværk. Broerne over vejen ved fortidsmindet skulle være med til at skabe en forbindelse mellem Slesvigs Bastion og Holstens Bastion. Slots- og Kulturstyrelsen meddelte i september 2021 i medfør af museumslovens § 29 j, stk. 1, dispensation til ombygningen af Kongens Port, nedlægningen og etableringen af trapperne mv., men meddelte afslag på etableringen af de to broer. Afslaget blev påklaget af kommunen, der bl.a. anførte, at det var afgørende for formidlingen af Fredericia Vold, at der etableredes to selvstændige broer for at styrke formidlingen af voldgangen og voldkronens forsvarsmæssige og rekreative funktioner. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvis, at det var indgået i nævnets vurdering med positiv vægt, at det ansøgte sikrede og styrkede formidlingen og tilgængeligheden af fortidsmindet, jf. museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 4. Nævnet fandt, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, at der kunne meddeles dispensation til de ansøgte broer. Nævnet lagde vægt på, at broerne var reversible og en del af et omfattende revitaliseringsprojekt, som bl.a. ved etablering af sammenhængsskabende elementer skulle fremme forståelsen og oplevelsen af det historiske fæstningsværk. Nævnet fandt, at projektet bidrog til at understrege den sammenhængende voldstruktur, der strakte sig fra kyst til kyst, og særligt genskabte en sammenhæng mellem Slesvigs Bastion og Holstens Bastion, således at man trods gennembruddet ved vejen oplevede og forstod helheden i voldanlægget. Nævnet lagde endvidere vægt på, at projektet var udformet således, at det i formsprog og materialevalg tydeligt adskilte sig fra det oprindelige voldanlæg, som fortsat ville fremtræde markant og robust. Nævnet fandt på den baggrund, at projektet ikke ville sløre, men styrke oplevelsen og forståelsen af fortidsmindets oprindelige funktion som befæstningsanlæg. Det var endvidere indgået i nævnets vurdering, at projektet var fagligt funderet arkæologisk og historisk, idet voldanlæggets oprindelige struktur ved vejen ville blive tydeliggjort, og idet løsningen med to broer frem for én formidlede voldanlæggets oprindelige forsvarstekniske funktion. De to broer understregede således niveauforskellen mellem den beskyttede voldkrone og den bagvedliggende voldgang, hvorfra forsvarene opererede. Nævnet fandt efter disse væsentlige og ekstraordinære omstændigheder – uanset at projektet ville medføre relativt omfattende visuelle og fysiske ændringer – at der forelå et sådant særligt tilfælde, at der undtagelsesvist kunne meddeles dispensation. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede herefter enstemmigt afslaget til en dispensation.