MRF 2023.7

EU-Domstolens dom af 9. marts 2023, 4. afd., sag C-119/21 P, PlasticsEurope mod ECHA

Ikke grundlag for at underkende Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) klassificering af bispenol A, der anvendes i plastindustrien, som hormonforstyrrende, bl.a. fordi det ikke var i modstrid med forsigtighedsprincippet, at klassificeringen ikke var baseret på standardstudier.

Bispenol A er et stof, der anvendes i plastindustrien ved fremstilling af bl.a. plastruder (polycarbonat). Efter forslag fra de tyske kemikaliemyndigheder og forudgående høring besluttede Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) efter enstemmighed i medlemsstatsudvalget i januar 2018 at klassificere bispenol A som hormonforstyrrende. PlasticsEurope, der er en forening for den europæiske plastindustri, anlagde herefter annullationssøgsmål ved Retten, idet PlasticsEurope gjorde gældende, at klassificeringen var baseret på et åbenbart urigtigt skøn baseret på undersøgelser, der ikke opfyldte de almindelige krav til standardstudier, og at klassificeringen ikke opfyldte forsigtighedsprincippets betingelser. Den tyske og franske regering indtrådte sammen med ClientEarth som biintervenienter til støtte for ECHA. Ved Rettens dom i sag T-207/18 blev ECHA frifundet, idet Retten fandt, at de undersøgelser, der lå til grund for klassificeringen, opfyldte forsigtighedsprincippets krav til videnskabeligt underbyggede risici for, at de iboende egenskaber ved bispenol A kan have hormonforstyrrende virkninger, og at klassificeringen ikke var i modstrid med proportionalitetsprincippet. PlasticsEurope ankede dommen til EU-Domstolen, hvor PlasticsEurope gjorde gældende, at Retten havde foretaget fejlagtig retsanvendelse, og gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at dommen havde lagt en fejlagtig bevisbyrde til grund og ikke havde taget hensyn til, at klassificeringen var baseret på usikre undersøgelser. EU-Domstolen lagde til grund, at ECHA ved klassificeringen korrekt havde taget hensyn til flere undersøgelsers variable grad af pålidelighed, og at der var taget hensyn hertil i Rettens dom, men at det ikke i en ankesag tilkommer EU-Domstolen at fastlægge eller bedømme de relevante faktiske omstændigheder eller bedømme de beviser, som Retten lagde til grund i dommen (præmis 84). EU-Domstolen afviste ligeledes indsigelsen om urigtig anvendelse af forsigtighedsprincippet, idet Domstolen bl.a. anførte, at det ved klassificeringen var lagt til grund, at det ikke var muligt at fastlægge et sikkert niveau for eksponering med bispenol A, og at det derfor ikke var muligt at begrunde, i hvilken grad bispenol A er hormonforstyrrende, hvorefter EU-Domstolen mere generelt anførte, at forsigtighedsprincippet indebærer, at der, når der er usikkerhed mht. omfanget af risiko for menneskers sundhed, begrunder forsigtighedsprincippet, at der træffes beskyttelsesforanstaltninger uden at afvente, at det fuldt ud påvises, at der er en risiko, og hvilket omfang denne har, når sandsynligheden for en reel skade på den offentlige sundhed varer ved, dersom risikoen indtræder (præmis 127). Efter tillige at have afvist indsigelser om fejlagtig retsanvendelse og manglende begrundelsespligt, blev Kommissionen frifundet.

Kommentar: Dommen er et godt eksempel på, hvordan EU-Domstolen fortolker forsigtighedsprincippet, der således alene finder anvendelse, når der på grundlag af videnskabelige undersøgelser er usikkerhed, om et stofs (eller aktivitets) alvorlige skadelige virkning på offentlig sundhed. Dette forudsætter, at de iværksatte foranstaltninger er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket Retten fandt var tilfældet og ikke efterfølgende blev indbragt for EU-Domstolen.

Link til EU-Domstolens dom (Rettens dom i samme sag (sag T-207/18) er optrykt før Domstolens dom)