MRF 2023.68
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2023, j.nr. 20/13806, 20/13807 og 20/13808
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om ikke-VVM-pligt for etablering af 62 ferieboliger grundet mangelfuld vurdering af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge levested for bilag IV-arten markfirben. Ved fornyet screening skulle muligvis indgå kystbeskyttelsesprojekt og spildevandsløsning for ferieboligerne.
Kalundborg Kommune traf den 12. oktober 2020 i medfør af miljøvurderingslovens § 21 screeningafgørelse om, at etablering af 62 ferieboliger med tilhørende parkeringsarealer og gangstier i Slagelse ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og VVM-tilladelse. Projektområdet var beliggende på et havneområde med tidligere bådværft, som var blevet lokalplanlagt som område til feriebebyggelse ved en lokalplan fra 2006. Nord for projektområdet, én meter fra ejendomsskel, var beliggende en strandeng, som var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Syd for projektområdet lå en strandeng, mens der ca. 8 meter nordøst for projektområdet var en eng, som også var beskyttet § 3-område. Det nærmeste Natura 2000-område var beliggende 3,45 km fra projektområdet. Af screeningsafgørelsen fremgik, at projektet ikke ville berøre beskyttet natur, da projektområdet ville blive indhegnet i anlægsfasen, samt at projektet ikke ville berøre Natura 2000-området henset til afstanden mellem projektet og området, og at bygherre ikke havde kendskab til forekomsten af beskyttede arter på projektområdet. Kommunen kunne dog ikke udelukke forekomsten af bilag IV-arten markfirben, uanset at der ikke var registeret markfirben. Kommunen bemærkede bl.a., at der manglede en eller flere nøgleelementer for, at området kunne karakteriseres som levested for arten. For så vidt angik spildevandshåndteringen til projektet fremgik det, at bygherre, kommunen og spildevandsselskabet på tidspunktet for klagesagen var i dialog om den fremtidige spildevandsløsning, herunder enten etableringen af et privat spildevandsanlæg eller tilslutning til forsyningens kloakanlæg. Videre fremgik det, at etablering af et nyt renseanlæg krævede godkendelse og et selvstændigt screeningsansøgningsskema. Af screeningsafgørelsen fremgik endvidere, at der i forbindelse med projektet blev påtænkt etableret et dige/klit langs kyststrækningen som kystbeskyttelse af bebyggelsen, idet projektområdet i kommuneplanen var defineret som et oversvømmelsesområde, hvorfor det i forbindelse med nybyggeri skulle vurderes, om der krævedes tiltag til sikring mod risikoen for oversvømmelser. Af screeningsafgørelsen fremgik, at diget/klitten ikke var en del af den omhandlede screening, men at denne ville blive behandlet særskilt. Under klagesagen oplyste kommunen, at bygherre havde frafaldet sin ansøgning om etablering af klitten og ville vende tilbage med en ny og tilpasset ansøgning for klitten/diget, men en ny ansøgning forelå ikke ved nævnets afgørelse. Kommunen havde i screeningsafgørelsen lagt til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 12.c om ferieboliger. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, en gruppe omboende og en enkelt nabo. Klagerne anførte bl.a., at kommunen ikke havde undersøgt, om der var bilag IV-arter i området, og at hverken diget til beskyttelse af projektet eller spildevandshåndteringen var vurderet i screeningsafgørelsen. Miljø- Fødevareklagenævnet (formanden) begrænsede prøvelsen til, om kommunen i tilstrækkelig grad i forbindelse med screeningsafgørelsen havde vurderet, om projektet kunne beskadige eller ødelægge rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten markfirben. Af screeningsafgørelsen fremgik, at der verserede en håndhævelsessag i forhold til de af en klagerne anførte indsigelser om skader på den nordliggende § 3-strandeng, hvilket nævnet afviste at behandle, da dette var et tilsynsspørgsmål. Nævnet lagde til grund, at kommunen ved screening af projekter efter miljøvurderingslovens § 21 skal sikre, at der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, jf. habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, og at den indledende vurdering efter habitatbekendtgørelsen ifølge Miljøstyrelsens habitatvejledning kan ske i sammenhæng med VVM-screeningen. Det måtte i sagen lægges til grund, at kommunen ikke havde vurderet forekomsten af markfirben i projektområdet, da kommunen havde vurderet, at projektet ikke kunne påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, fordi der kun var ét nøgleelement for levesteder for markfirben i projektområdet. Nævnet anførte, at strandengen nord for projektområdet kunne udgøre et yngle- og rasteområde, da området indeholdt flere af markfirbenets biotopkrav, og at kommunen ikke havde foretaget en vurdering af, om strandengen havde en bestand af markfirben. Nævnet fandt derfor, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig indledende vurdering af, om projektet kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten markfirben, hvorfor afgørelsen blev ophævet og hjemvist. Nævnet bemærkede, at kommunen ved fornyet behandling af sagen måtte tage stilling til, om etableringen af diget var en integreret del af projektet med henvisning til miljøvurderingslovens bilag 6, pkt. 1.a, hvorefter projekters karakteristika især skal vurderes ift. hele projektets dimensioner og udformning. Nævnet henviste til Kommissionens fortolkningsnote til VVM-direktivet, hvorefter tilknyttede anlægsarbejder, der udgør en integreret del af et hovedprojekt, først må godkendes, når der er gennemført en VVM-proces for det samlede projekt. Nævnet bemærkede, at det fremgik af ansøgningen, at diget skulle beskytte projektet mod oversvømmelse, samt at projektet lå i et oversvømmelsesområde, og at diget vurderedes at beskytte bebyggelsen i tilstrækkeligt omfang mod oversvømmelser. Nævnet anførte endelig, at kommunen ved fornyet behandling også burde inddrage en vurdering af påvirkningen fra spildevand i forbindelse med projektet.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer, hvordan vurderingspligten af bilag IV-arters levesteder er omfattet af alle screeningsafgørelser efter miljøvurderingslovens § 21 efter ændringen af habitatbekendtgørelsen i 2021, jf. bekendtgørelsens (2021/2091) § 7, stk. 13. Da projektet er beliggende i et område, hvor der er fare for oversvømmelse, og derfor vil kræve en eller anden form for kystbeskyttelse, må dette formentlig anses for en integreret del af projektet i VVM-reglernes forstand, uanset at tilladelsen til denne del af projektet skal meddeles efter kystbeskyttelsesloven. Det samme gælder formentlig projektet for spildevandsafledning, uden nævnet dog tog endelig stilling hertil. Om afgrænsningen af VVM-direktivets projektbegreb se uddybende Pagh og Haugsted: Fast ejendom – regulering og køb, 4. udg., 2022, s. 430 ff. Endelig illustrerer afgørelsen, at selv om ferieboligerne kan opføres efter lokalplanen fra 2006, ændrer dette ikke ved, at de øvrige regler skal overholdes, før der kan gives tilladelse.