MRF 2023.64
Planklagenævnets afgørelse af 31. marts 2023, j.nr. 21/04134 og 23/02044
Ikke medhold i klage over lokalplan for biogasanlæg, selv om det ikke var vurderet, hvorvidt planlægningen var omfattet af bekendtgørelsen om planlægning for risikovirksomheder, da afstandskravene alene fandtes at være vejledende, og klassifikationen ikke fandtes at angå de miljøkrav, der kan stilles til virksomheden, da dette fastsættes i miljøgodkendelsen, hvorfor Planklagenævnet ikke havde kompetence til at tage stilling til spørgsmålet.
Solrød Kommune vedtog den 25. januar 2021 endeligt lokalplan nr. 418.2 med tilhørende miljørapport, der muliggjorde opførelsen af et nyt biogasanlæg med tilhørende bygninger, tanke og skorstene. Lokalplanområdet var beliggende i landzone og inden for kystnærhedszonen og var placeret ca. 900 meter fra nærmeste bymæssige bebyggelse. Da lokalplanen blev vedtaget, bestod planområdet dels af en bebygget del, dels af en ubebygget del. Den bebyggede del af lokalplanområdet anvendtes til et eksisterende biogasanlæg med tilhørende bygninger, tanke og tekniske anlæg. Planvedtagelsen blev påklaget af en lokal forening og en omboende, der fremsatte en række indsigelser vedrørende plangrundlaget og miljøvurderingen. Det blev bl.a. gjort gældende, at hverken lokalplanen eller miljørapporten forholdt sig til, at nærmeste bolig var beliggende 140 meter fra de nye biogasanlæg, og at kommunen ikke havde forholdt sig til, om det samlede oplag af biogas mv. fra de eksisterende biogasanlæg kumuleret med de nye anlæg indebar, at der samlet set var tale om en risikovirksomhed i risikobekendtgørelsens forstand, og om planlægningen dermed var omfattet af bekendtgørelsen om planlægning for risikovirksomheder. Planklagenævnet (formanden) bemærkede, at virksomhedsklassifikationen i Miljøstyrelsens Håndbog om miljø og planlægning er udarbejdet som et hjælperedskab til planlægningen. Beskrivelserne er primært tænkt som et hjælpemiddel til planlægningen i de tilfælde, hvor man mangler konkrete oplysninger om den virksomhed, der påtænker at etablere sig. I forbindelse med vurderingen af de enkelte virksomheders miljøbelastning er der opstillet syv klasser, hvori de beskrevne virksomheder er indplaceret. Til hver klasse knytter der sig en anbefalet mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsomme områder, som kan anvendes i planlægningssituationen. Afstandene er skønsmæssigt fastsat og kan ikke erstatte konkrete oplysninger om den forventede forurening, som en ansøger kan komme med i en aktuel sag. Der er således ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes, og klassifikationen vedrører ikke, hvilke miljøkrav der vil blive stillet til virksomheden, idet sådanne fastsættes efter miljøbeskyttelsesloven. Krav om afstand til naboer fastsættes først i miljøgodkendelsen efter en konkret vurdering af det enkelte anlæg. Nævnet konkluderede på denne baggrund, at klagepunktet vedr. risikobekendtgørelsen ikke var et retligt spørgsmål efter planloven eller miljøvurderingsloven, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at tage stilling hertil. Nævnet måtte således lægge miljømyndighedens klassificering efter risikobekendtgørelsens § 2, stk. 2, til grund, så længe denne vurdering ikke var tilsidesat af en eventuel klageinstans. Hvis klagerne ønskede at påklage dette forhold, var klagerne henvist til at kontakte kommunen og få oplysninger om eventuelle klagemuligheder eller – om relevant – at inddrage det i den verserende klagesag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet. Idet Planklagenævnet afviste de øvrige indsigelser, kunne nævnet herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen må ses i lyset af, at etablering af biogasanlæg vil kræve miljøgodkendelse, hvor der skal tages stilling til, om der er tale om en risikovirksomhed, og hvilke afstandskrav dette i givet fald vil udløse til nærmeste beboelse og anden følsom arealanvendelse. Dette kan begrundes med, at lokalplanen ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at etablere et biogasanlæg, men det er noget vanskeligt at se, hvordan denne betragtning også kan udstrækkes til miljøvurderingen af lokalplanen som anført af Planklagenævnet. Miljøvurderingen af lokalplanen skal indeholde en vurdering af, om den planlagte arealanvendelse til biogasanlæg kan medføre væsentlige miljøvirkninger, hvilket også må omfatte afstand fra risikovirksomhed til boliger, og dette spørgsmål er Planklagenævnet forpligtet til at tage stilling til jf. ligeledes bekendtgørelse 2016/371 om planlægning for risikovirksomheder, der således ikke er begrænset til planlægning vedr. bestående risikovirksomheder, men også omfatter planlægning for nye risikovirksomheder.