MRF 2023.60
Planklagenævnets afgørelse af 20. marts 2023, j.nr. 22/05835
Ophævet afslag på lovliggørende landzonetilladelse til tre medarbejderboliger til svinebesætning med 10 ansatte, da to af boligerne var omfattet af undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri i planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, og én bolig var omfattet af undtagelsen for overflødiggjorte landbrugsbygninger i § 37. Dissens.
Sagen vedrørte E’s ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til fire medhjælperboliger indrettet i en tidligere driftsbygning på en 54 ha stor landbrugsejendom, der sammen med to andre landbrugsejendomme udgjorde en landbrugsbedrift på i alt 111 ha. På den omhandlende ejendom blev der årligt produceret ca. 1.500 årssøer, 7.000 smågrise og 1.100 polte, ligesom der på én af de to andre ejendomme i bedriften blev produceret 43.740 smågrise. Landbruget havde 10 ansatte og behov for døgnovervågning. I den tidligere driftsbygning var to af boligerne indrettet i 1996 i stueplan og var samlet ca. 146 m2. De resterende to boliger var indrettet i 2008-2010 i tagetagen på samlet ca. 185 m2. Foruden den tidligere driftsbygning var der et stuehus på ejendommen. Holbæk Kommune traf den 12. april 2022 afgørelse om, at tre af de ansøgte fire medhjælperboliger krævede lovliggørende landzonetilladelse, idet der ifølge kommunen kunne indrettes én medhjælperbolig uden landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 14. Kommunen vurderede, at to boliger på ejendommen ville være tilstrækkeligt til at sikre en døgnovervågning, og at planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, og § 37, stk. 1, ikke fandt anvendelse. Kommune gav herefter afslag på landzonetilladelse til de tre medhjælperboliger. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at boligerne var nødvendige som en del af landbrugsbedriften, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, herunder at der var behov for ca. 10 fastboende medarbejdere til døgnovervågning af dyreholdet, og at driftsbygningen ikke havde en funktion for landbrugsbedriften og derfor var overflødiggjort, jf. planlovens § 37, stk. 1. Planklagenævnet fandt indledningsvis anledning til at vurdere, om det ansøgte var omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 14. Nævnets flertal (10 mod 1) fandt, at retten til opførelse af medhjælperboliger efter § 36, stk. 1, nr. 14, er begrænset til opførelse af én medhjælperbolig på en ejendom over 30 ha, hvorfor én af de fire medhjælperboliger var omfattet af undtagelsen og ikke krævede landzonetilladelse. For så vidt angik § 36, stk. 1, nr. 3, bemærkede nævnet, at undtagelserne for bebyggelse, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom, henholdsvis for en medhjælperbolig skal forstås i sammenhæng, og at den ene bestemmelse ikke udelukker den anden. Flertallet fandt, at yderligere to medhjælperboliger var erhvervsmæssigt nødvendige for driften af ejendommen som landbrugsejendom. Flertallet lagde herved vægt på, at der var behov for 10 ansatte til at drive so-besætningen, og at der var tale om en virksomhed med en arbejdskrævende driftsform med behov for specialiseret og fastboende arbejdskraft og døgnovervågning i forhold til dyreholdet. Endvidere blev arbejdet tilrettelagt i skiftehold, og det var derfor nødvendigt for flere medarbejdere at have en bolig tæt på. Endelig hvad angik spørgsmålet, om der var tale om en overflødiggjort bygning, jf. § 37, stk. 1, lagde nævnet til grund, at bygningen tidligere var anvendt i forbindelse med en æbleproduktion, som blev nedlagt omkring 1980, og siden 1996 havde en del af bygningen været anvendt til medhjælperboliger. Ved etableringen af de to sidste medhjælperboliger i 2008-2010 var der sket ændringer på bygningen i form af omkring 11 tagvinduer, nye vinduer i nord- og sydfacaden og postkasser og belysning vedhoveddørene. Flertallet fandt, at bygningen måtte betragtes som overflødiggjort for landbruget, og at én af medhjælperboligerne var tilladt efter planlovens § 37, stk. 1. Flertallet lagde herved vægt på, at der alene var sket en mindre ombygning af bygningen. Planklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse.