MRF 2023.56
Planklagenævnets afgørelse af 3. marts 2023, j.nr. 22/16420
Ophævet forbud efter planlovens § 14 mod anvendelse af en ejendom til erhverv, da der ikke var fastsat en konkret gyldighedsperiode, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Slagelse Kommune meddelte den 27. oktober 2022 forbud efter planlovens § 14 mod E’s anvendelse af sin ejendom til erhvervsvirksomhed. Ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 319, Boligområde Øst for indre Skælskør Landevej, hvor områdets anvendelse var udlagt til boligformål, men med mulighed for, at der fra den enkelte bolig kunne drives liberalt erhverv og andre erhvervstyper under visser betingelser, herunder bl.a., at virksomheden blev drevet af den, der boede på ejendommen, og at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandredes. Kommunen begrundede forbuddet med, at erhvervsvirksomheden ændrede områdets og ejendommens karakter af beboelsesområde og -ejendom. Af forbuddet fremgik, at kommunen ønskede at tilvejebringe en ny lokalplan for området, der specificerede, hvilke typer af virksomheder der naturligt kunne indpasses i lokalplanområdet, hvorfor kommunen endnu ikke havde taget stilling til den aktuelle erhvervsudøvelse i forhold til lokalplanen. Afgørelsen blev påklaget af E, der anførte, at der var tale om et lovligt forhold, da lokalplanens betingelser for at drive erhverv på ejendommen var opfyldt. Planklagenævnet (formanden) konstaterede, at kommunen ikke havde fastsat en konkret gyldighedsperiode, da det hverken var angivet, hvornår fristen løb fra, hvilken dato fristen udløb, eller andre konkrete oplysninger, som fastlagde forbuddets gyldighedsperiode. Nævnet udtalte, at et forbud efter planlovens § 14 har en meget indgribende karakter, hvorfor manglende overholdelse af formkrav normalt udgør en væsentlig retlig mangel og dermed medfører ugyldighed. Planklagenævnet fandt, at dette også var tilfældet i den konkret sag, og ophævede derfor forbuddet. Det bemærkedes, at såfremt kommunen fortsat ønskede at modsætte sig, at ejendommen blev anvendt til erhverv, måtte kommunen vurdere, om betingelserne for at nedlægge et nyt forbud var opfyldt, herunder hvorvidt anvendelsen af ejendommen havde karakter af erhverv i egen bolig og derfor var lovligt etableret efter planloven. Det bemærkedes endvidere, at et § 14-forbud forudsætter, at forholdet ikke allerede er i strid med en gældende lokalplan eller byplanvedtægt, hvorfor kommunen skulle tage stilling til, hvorvidt anvendelsen til erhverv kunne forhindres ved at håndhæve lokalplanen, hvorefter det i så fald ville være planlovens § 51, stk. 1, som fandt anvendelse.
Kommentar: Afgørelsen indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvilken erhvervsmæssig aktivitet, kommunen ønskede at hindre fra ejendommen. Oplysningerne giver indtryk af, at der er tale om en igangværende anvendelse, som kommunen ønsker at standse, men at kommunen var usikker på, om anvendelsen var i modstrid med lokalplanen. Men hvis dette er tilfældet, er det udelukket at anvende planlovens § 14, og det beror på E’s faktiske anvendelse sammenholdt med den gældende lokalplan, om der kan påbydes lovliggørelse efter planlovens § 51, som Planklagenævnet også understregede.