MRF 2023.55
Planklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023, j.nr. 22/08959, 22/10495, 22/10578 og 22/10579
Ophævet lokalplan og kommuneplantillæg for 60 ha stort solcelleanlæg, da der ikke var foretaget tilstrækkelige undersøgelser i relation til planernes påvirkning af bilag IV-arten spidssnudet frø, hvorfor miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering tilsvarende ikke var opfyldt. Dissens.
Helsingør Kommune vedtog den 20. juni 2022 endeligt kommuneplantillæg nr. 10 til kommuneplan 2019 og lokalplan nr. 4.38, Solceller ved Skibstrup, med tilhørende miljørapport, hvor lokalplanen var tillagt bonusvirkning og erstattede landzonetilladelse. Planerne muliggjorde etablering af solcelleanlæg på et ca. 60 ha stort areal i landzone inden for kystnærhedszonen. Solcellerne kunne udformes som sydvendte paneler på faste stativer i øst-vestvendte rækker eller som øst-vestvendte paneler monteret som små sadeltag i nord-sydvendte rækker. Solcellepanelernes højde måtte være op til 4 meter over terræn. Derudover kunne der inden for planområdet etableres anlæg og faciliteter, som var nødvendige for anlæggets drift og udvikling. Området bestod af eksisterende landbrugsarealer og rundt om markerne lå der flere helårsboliger. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde var det svenske område Nordvästra Skånes havområde (SE0420360), som lå ca. 5,8 km nord for planområdet, mens det nærmeste danske fuglebeskyttelsesområde var F108 Gribskov, som lå 7,3 km sydvest for planområdet. Planvedtagelsen blev påklaget af to naboer, der bl.a. anførte, at der ikke var fortaget tilstrækkelige undersøgelser af bilag IV-arter, herunder navnlig spidssnudet frø, der ville blive påvirket af planerne, og at solcelleanlægget kunne føre til fortrængning af fuglearter som f.eks. sanglærke, gæs og svaner, der forekom i området. Klagerne gjorde endvidere gældende, der ikke var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering af solcelleanlægget, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og at lokalplanen var vedtaget i strid med planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Planklagenævnet bemærkede indledningsvis, at beskyttelsen af bilag IV-arter dels omfatter artens yngleområder, dels artens rasteområder. Nævnets flertal (7 mod 4) fandt, at kommunen ikke havde udført tilstrækkelige undersøgelser af bestandene af spidssnudet frø i området, herunder disses spredning og rasteområder. Flertallet lagde herved vægt på, at arten ved kortlægningen af ynglesteder var konstateret inden for planområdet, nærmere bestemt i et vandhul, som var en periodevist udtørret lavning i den sydlige del af planområdet. Kommunens undersøgelse havde primært karakter af en kortlægning af ynglevandhuller, dvs. undersøgelser af, hvor æg, haletudser og voksne individer befinder sig i yngletiden. Undersøgelsen var dog udført efter retningslinjerne i NOVANA-overvågning for kortlægning af forekomst af paddearter, hvilket var tilstrækkelig i relation til at kortlægge ynglevandhuller for padder. Der var imidlertid for spidssnudet frø ikke foretaget en konkret undersøgelse af bestandenes udbredelse, af artens rasteområder og udstrækningen heraf, herunder vinterrasteområder, hvorfor flertallet fandt kommunens undersøgelser mangelfulde. Flertallet lagde desuden til grund, at de permanente græsarealer på ca. 15 % af planområdet kunne være egnet som rasteområde for arten, og at der ikke var andre oplagte alternative rasteområder nær vandhullet. Flertallet fandt derfor, at kommunen burde have foretaget konkrete undersøgelser af bestandenes udbredelse i området, da det uden disse undersøgelser ikke kunne udelukkes, at planerne ville medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for spidssnudet frø, navnlig set i lyset af det forhold, at der var fundet æg fra spidssnudet frø i vandhullet. Vedtagelsen af plangrundlaget led derfor af en væsentlig retlig mangel, da kommunen ikke havde haft det fornødne grundlag for at vurdere, om planerne kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for spidssnudet frø, jf. planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Mindretallet fandt omvendt, at kommunen havde givet tilstrækkelige oplysninger om påvirkningen af spidssnudet frø i miljørapporten, og fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at planerne ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af artens yngle- og rasteområder. Mindretallet lagde herved vægt på, at der var foretaget konkrete undersøgelser af relevante vandhuller i området i overensstemmelse med retningslinjerne i NOVANA-overvågning, og at der var udlagt et areal omkring vandhullet i den sydlige del af lokalplanområdet, herunder en respektafstand på 7 meter, som skulle friholdes for solceller. For så vidt angik påvirkningen af fugle bemærkede nævnet, at gæs, svaner og sanglærker er trækfugle og derfor er omfattet af beskyttelsen i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, 2. pkt. Nævnet fandt, at kommunens undersøgelse og vurdering i forhold til tilstedeværelsen af fugle i området og påvirkningen heraf, var af begrænset omfang, men fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens generelle vurdering af, at planerne ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af fuglelivet i området. Særligt i forhold til sanglærke lagde nævnet vægt på, at størstedelen af planområdet var dækket af opdyrkede marker, og at planens realisering medførte, at landbrugsdriften ophørte, hvilket kunne fremme egnede yngle- og rastelokaliteter. Særligt i forhold til gæs og svaner lagde nævnet vægt på, at der var flere mulige fouragerings- og rasteområder i nærområdet. Et flertal (10 mod 1) fandt endvidere, at kommunen havde godtgjort, at der var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering af solcelleanlægget, jf. planlovens§ 5 b, stk. 1, nr. 1, da planområdet i sin helhed var placeret bag bymæssigbebyggelse og eksisterende beplantning med en afstand til kysten på 1,7 km. Hertil kom, at der var tale om et område, som i forvejen var præget af tekniske anlæg. For så vidt angik planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, konstaterede et flertal (9 mod 2), at kommuneplantillæggets rammebestemmelser for det nye rammeområde svarerede til afgrænsningen af lokalplanområdet, og at lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplantillægget. Men da kommuneplantillægget fastsatte, at området skulle anvendes til tekniske anlæg, mens kommuneplanens retningslinjer udpegede området som bevaringsværdigt landskab samt en del af området som værdifuldt kulturmiljø, var der uoverensstemmelse mellem kommuneplanens retningslinjer og den med kommuneplantillægget fastsatte ramme for området. Flertallet fandt, at en generelt formuleret retningslinje af denne type, som udgangspunkt ikke lever op til de minimumskrav, der er til klarhed og præcision for selv overordnede retningslinjer i kommuneplanlægningen, men at der sammenholdt med kommuneplantillæggets rammebestemmelser ikke var grundlag for at statuere ugyldighed. Flertallet fandt herefter ikke, at lokalplanen var vedtaget i strid med planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, men grundet manglende vurdering af spidssnudet frø blev lokalplanen og kommuneplantillægget ophævet.
Kommentar: Afgørelsen følger mht. beskyttelse af bilag IV-arter Planklagenævnets praksis i de senere år. I lyset af andre klagesager, hvor der under klagesagen fra kommunen fremkommer supplerende miljøvurderinger, kan det undre, at dette ikke skete i denne sag. Ophævelsen af plangrundlaget blev efterfulgt af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 16. marts 2023 (j.nr. 22/11294) ophævede VVM-tilladelsen til projektet.