MRF 2023.40
Retten på Bornholms dom af 3. februar 2023, sag 1-6/2023
Anklagemyndigheden mod T
Ejer af havecenter idømt bøde på 10.000 kr. for at sælge to gødningsmidler, der er omfattet af EU’s forordning 2019/1148 om markedsføring af eksplosive stoffer, uden at iagttage forordningens regler om bl.a. orientering af ansatte og erhvervsmæssige købere om indberetningspligt af mistænkelig transaktioner, men frifindelse for overtrædelse af bekendtgørelse, da der ikke var meddelt påbud til T. Formildende omstændighed, at T, der var ubekendt med reglerne, straks efterlevede reglerne, og at Sikkerhedsstyrelsen ikke have besvaret henvendelse om reglernes indhold.
Straffesagen drejede sig om, at der på T’s havecenter i en periode op til den 6. september 2022 var solgt gødningsmidlerne ’Subtral plantenæring’ og ’Hornum Rhododendron’, der begge er omfattet af EU’s forordning 2019/1148 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til eksplosiv stoffer. Ved et tilsyn havde Sikkerhedsstyrelsen konstateret, at dette salg var sket, uden at havecentret kunne godtgøre, at de ansatte, der solgte de nævnte gødningsmidler, var bekendt med, hvilke gødningsmidler der indeholder regulerede eksplosive stoffer og ikke var vejledt om forpligtelserne efter forordningens art. 5-9 om bl.a. indberetning af mistænkelige transaktioner, samt at der ikke ved salg af denne gødning til erhvervsdrivende var sket den underretning om indberetningsforpligtelsen, som følger af forordningens art. 7. Der blev herefter rejst straffesag mod T som ejer af havecentret for overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 3, nr. 1, om straf for overtrædelse af forordningens art. 7 og 9. Endvidere omfattede tiltalen overtrædelse af § 8, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2021 om Sikkerhedsstyrelsens kontrol med udgangsstoffer til eksplosivstoffer. Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen kan udstede påbud til erhvervsdrivende, der overtræder bl.a. forordningens art. 7 og 9. T bestred ikke de faktiske forhold. Byretten lagde til grund, at T uden forbehold havde erkendt sig skyldig i tiltalen, men fastslog herefter, at der ikke var grundlag for at straffe for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 132 af 30. januar 2021, da der ikke forudgående var meddelt påbud til T. Herefter blev T idømt en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af forordningens art. 7 og 9, idet retten fandt, at det var en formildende omstændighed, at T, der var ubekendt med reglerne, straks havde kontaktet sin brancheorganisation, da han modtog Sikkerhedsstyrelsens tilsynsvarsel, for at få oplysning om reglerne, og at brancheorganisation ikke ved at kontakte Sikkerhedsstyrelsen fik nærmere oplysninger om reglernes indhold, og at T i øvrigt umiddelbart efter, at han blev gjort opmærksom på reglerne, foretog den fuldstændige efterlevelse af reglerne og fremsendte dokumentation til Sikkerhedsstyrelsen.
Kommentar: Dommen giver anledning til to principielle bemærkninger. For det første må det undre, at Sikkerhedsstyrelsen ikke meddelte påbud til T efter tilsynsbesøget, men at der i stedet blev rejst straffesag, hvor det så tillige må undre, at der rejses tiltale for ikke at efterkomme et påbud, som ikke er meddelt, og som byretten derfor med god grund frifandt for. Dommen understreger, at anklagemyndigheden bør være opmærksom på, at hvor en EU-regel eller dansk regels håndhævelse kræver et forudgående påbud fra myndigheden, foreligger der alene et strafbart forhold, når fristen for opfyldelse af dette påbud er udløbet. Se tilsvarende MRF 2022.260 V, hvor dette ligeledes blev overset af anklagemyndigheden, og der derfor skete frifindelse for overtrædelse af fiskerilovgivningens regler om kvotelofter. For det andet illustrerer dommen på sin egen måde, at mængden af nye detaljerede EU-regler (og danske regler) ofte kan føre til, at erhvervsdrivende ikke kender til reglerne, hvilket så generelt søges løst ved, at myndighederne meddeler et påbud om at overholde reglerne. Det forekommer således uklart, hvorfor der i dette tilfælde blev rejst straffesag, da dette helt kunne være undgået med et påbud, og hvorfor Sikkerhedsstyrelsen ikke ville oplyse brancheorganisationen om reglernes indhold. Byretten havde med tiltalen efter våbenloven ingen anden udvej end at idømme T en bøde, men kunne begrænse bøden grundet de formildende omstændigheder.