MRF 2023.321
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2023, j.nr. 21/03249
Ophævet og hjemvist dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til 300 m3 vandbeholder til offentlig vandforsyning, selv om hensynet til at sikre vandforsyning blevet anset for et vigtigere hensyn end interessen i fortidsmindebeskyttelseslinjen, da det ikke kunne udelukkes, at fældning af træer kunne påvirke bilag IV-arten flagermus. Dissens.
Efter ansøgning fra et vandværk meddelte Aalborg Kommune i februar 2021 dispensation fra den 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje til opførelse af en vandbeholder samt et trådhegn. Beholderen og trådhegnet skulle placeres 40 m fra fortidsmindet Lindholm Høje, der dækker et 7,9 ha stort areal. Den ansøgte vandbeholder havde en diameter på 12,58 m, en højde 3 m over terræn og en kapacitet på 300 m3 og skulle ikke nedgraves, men dækkes med jord op til 50 cm under lågets underkant. Trådhegnet, der skulle placeres nær skel til de tilstødende matrikler, skulle have en højde på 1,5 m med stolper. Af sagen fremgik, at fortidsmindet med sine 700 grave var landets største og mest imponerende gravplads fra den sene jernalder og vikingetid. Ejendommen var endvidere delvist omfattet af skovbyggelinje og en fredning fra 1975, hvor fredningsnævnet havde meddelt dispensation fra fredningen til trådhegnet og vandbeholderen. Kommunens dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen var bl.a. begrundet med, at trådhegnet ikke ville påvirke ind- og udsyn til og fra fortidsmindet, og at vandbeholderen blev placeret bag en allerede eksisterende beholder. Kommunen lagde endvidere vægt på, at fortidsmindet var afskærmet fra projektet og de allerede eksisterende vandbeholdere af massiv væsentlig beplantning, hvormed fortidsmindet ikke ville blive påvirket af projektet. Afgørelsen blev påklaget af Slots- og Kulturstyrelsen, der navnlig gjorde gældende, at der var tale om et unikt fortidsmindekompleks, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation. Under klagesagen fremsendte kommunen vandværkets bemærkninger, hvoraf bl.a. fremgik, at formålet med vandbeholderen var at imødekomme områdets stigende vandforbrug, da dette havde afledt et behov for større lagerkapacitet af rent drikkevand. Vandværket var sårbart over for kortvarige udfald og nedbrud af kildepladser, og vandværket havde ikke forsyningssikkerhed ved evt. driftsstop eller pumpeudfald. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde til grund, at dispensation forudsatte, at der forelå et særligt tilfælde, hvor formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse og hensynet til sikring af arkæologiske lag bør vige, og at alternative egnede placeringer kan udelukkes. Et flertal (5 mod 2) fandt, at der forelå et særligt tilfælde, da den samfundsmæssige interesse i at sikre drikkevandsforsyningen vejede tungere end de interesser, der knyttede sig til fortidsmindebeskyttelseslinjen, idet projektet ikke i afgørende grad forringede den landskabelige og kulturhistoriske oplevelse af fortidsmindet, og de arkæologiske forhold var afdækket. Flertallet vurderede i relation til trådhegnet, at der forelå et sikkerhedsmæssigt behov, men at der kun kunne meddeles dispensation til et trådhegn med den udbredelse, som var nødvendig for at beskytte drikkevandet, og at indhegning af hele matriklen ikke var nødvendig. Da der skulle fældes træer i forbindelse med opsætning af trådhegnet 1 m fra matrikelgrænsen, og det ikke kunne udelukkes, at fældningen kunne påvirke bilag IV-arten flagermus negativt, ophævede nævnets flertal kommunens dispensation og hjemviste sagen med bemærkning om, at kommunen ved fornyet behandling skulle foretage en vurdering af udstrækningen af hegnets forløb og placering, som efter kommunens vurdering ville være sikkerhedsmæssigt nødvendig, samt foretage en vurdering af det ansøgtes påvirkning af bilag IV-arter, herunder flagermus.